Kick it!

IMG_7381.jpeg

Med lidt forsinkelse, så jeg er nødt til at juble her, landede Tales From the Loop og Things From the Flood i dag, med Forbidden Lands som bonus. Vender tilbage med en vurdering, og forhåbentlig også nogle erfaringer, men førstehåndsindtrykket er rigtig godt. Man får helt sikkert noget for pengene når Fria Ligan crowfunder – jeg er da også gået all-in på deres seneste Symbaroum (og gruer lidt for hvad deres store afsløring på fredag er …).

fate-of-cthluhu-temporary-logoSamtidig er Fate of Cthulhu gået op, og jeg tror jeg er med. Da jeg først så pitchen – Cthulhu møder SkyNet – var jeg noget tvivlende, men mon ikke jeg trods alt har nok af de klassiske udlægninger, og der er faktisk også nogle interessante ideer: Dels er kampagnen tilrettelagt fra starten som en fremtidig tidslinje, og gennem spillet kan man så ændre den. De har også valgt at tilsidesætte Sanity til fordel for Corruption (sjovt nok ligesom WFRP4) – det gør karaktererne stærkere, men for en høj pris. De sender ikke ud af USA, så jeg har købt en transkontinental ven – No Fate but what you make. (Men Faraos Cigarer har også været flink til at tage Fate hjem, så det kommer nok på hylden der).

bloodbornemainimageNu vi er på en cthulhoid blog, vil jeg også nævne Bloodborne der også lige er gået live. Det er endnu et coop-spil hvor man lægger tiles ud og spawner monstre, og det er sikkert fint. Det inkludererer lækre figurer i hobetal (når det er backet x1.000, og de ville være ret lette at male, for i spillet er alting sort med lidt highlights. Men nu hvor jeg har fået Hellboy (og dygtigt aflyst Death May Die), skal jeg ikke bruge mere af den slags. Jeg så titlen og tænkte, Nææh!, og så var det ligesom ovre – der har jeg vist nået et mætningspunkt.

Andre Kickstarter-tips (som jeg ikke selv har backet (endnu)):

  • Lancer – system-let karakterspil med tunge mech-kampregler og Blades in the Dark-inspireret downtime.
  • Critical Core – klassisk rollespil, gearet mod børn i autismespektret.
  • Relics – man spiller engle og benytter tarotkort illustreret af Dan Smith (In Nomine) (det virker utroligt 90’er-agtigt!).

Med døden som trumf, del 2

[Novellescenarie – Warhammer]
Lidt mere om det kortbaserede novellesscenarie jeg pønser på …

Ideen er at karaktererne er lakajer der passer døren under en banket på Emmanuelle von Liebwitz’ palads i Nuln. Festen er i gang, men der ankommer stadig gæster der insisterer på at blive lukket ind. Ikke alle har rent mel i posen, men man tør jo ikke risikere at afvise en gæst der potentielt har en stor stjerne hos komtessen. Stemningen er overvejende sort humor Spillet har to spor:

The-Card-Sharp-with-Ace-of-Diamonds-Georges-de-La-Tour-oil-painting-1
‘Falskspiller med ruder es’, Georges de La Tour, ca. 1638

Dørvogterne der slår ventetiden ihjel med et spil kort mens de bitcher over tjansen, prøver at tørre skylden af på hinanden og positionere sig til at komme tættere på komtessen ved den næste festlige begivenhed. Det er i praksis relativt scriptede scener hvor kortspillet dels hjælper med at udpege en vinder af konflikten, og dels giver noget at rollespille omkring.

Ind mellem disse scener banker det på døren, og en gæst ønsker at blive lukket ind til festen. De har hver deres „gæstekort“, et ark der kort beskriver hvem de er, hvad de forsøger at opnå, og hvilke esser de billedligt har i ærmet. Her bruges kortspillet mere mekanisk til overvinde diplomatiske, magiske eller fysiske konflikter. Det fortælles i fællesskab af spillerne og ved hjælp af en række mulige udfald på gæstekortet. Hvis karaktererne taber konflikten eller ender med at dræbe en gæst (det er altid en mulighed), mister de nogle af deres kort, dvs. de står svækket i den anden, parallelle fase af spillet og over for scenariets sidste gæst der altid er den samme, skæbnesvangre person (de andre trækkes tilfældigt – man ved aldrig hvem der banker på).

Karaktererne er repræsenteret i kortspillet som Pager (Knægte) og kan være af begge køn (i praksis tegner jeg samme figur som mand/kvinde, spejlvendt som man kender det fra et almindeligt billedkort). Emmanuelles luner repræsenteres af Fruerne (Damer), og gæsternes stærke kort er Herskerne (Konger). Esser kan enten være spillets svageste kort, eller det stærkeste hvis man manifesterer dem som Kaos (visse gæster aktiverer automatisk den funktion). De fire farver – sole (ruder), kranier (spar), varsler (klør) og roser (hjerter) – har hver deres tema (som man kender det fra tarot), beskrevet på et ark med stikord hvor man kan søge inspiration. (Jeg skriver næste gang lidt om betydningen af kortene).

Og det er omtrent det. Så lige nu handler det primært om at få de to simple mekanikker til at spille, både i hver af de to faser, men allerhelst også sammen – så derfor var det et vigtigt skridt at få et sæt testkort klar.

Jean-Louis-Ernest-Meissonier-The-Guard-Room.jpg

‘Vagtstuen’, Jean-Louis Ernest Meissonier, ca 1847

Med døden som trumf

[Novellescenarie – Warhammer]
Jeg hygger mig med et Warhammer-novellescenarie (igen går jeg bare efter at skrive det i mit eget tempo og se om det så kan bruges til noget), og det er et centralt element at man spiller kort, både i fiktionen og som metamekanik. Oprindeligt var det terninger, men der er nogle foræringer ved at benytte kort (fire kulører, kort med motiver, hemmelig hånd, esser i ærmet osv.), så det gik dén vej. For at holde det enkelt var det fra starten en kongstanke at man skal kunne spille det med et normalt sæt kort, altså ikke fx tarot hvad jeg ellers kunne være fristet af.

IMG_6946Ikke desto mindre er det ikke lykkedes mig at holde mig helt på måtten. Så nu kan man benytte almindelige kort, men nogle af dem har en særlig in-game tolkning, så ruder konge er fx Kurfyrsten, klør dame er Jomfruen (kortsættet hedder Nulnvarianten fordi alle „fruerne“ er forskellige aspekter af Emmanuelle von Liebwitz) osv. Og så blev det jo hurtigt en naturlig tanke at lave et custom sæt der kan printes ud, så det hygger jeg mig med nu. Jeg vil også meget gerne lave billedkortene, for det er egentlig dér det bliver interessant (K=herskere, Q=fruer, J=pager og esser=Kaos!). Foreløbig har jeg planket grafik fra et tarotsæt til hofkortene (Leonardo Da Vinci Tarot © Lo Scarabeo), men det er kun placeholder.

Mere work-in-progress følger. Skulle scenariet en dag blive helt færdigt, kan jeg derefter begynde at overveje en række trumfkort (Major Arcana) gearet til Warhammer-universet, men der er jeg slet ikke endnu. Lige nu er udfordringen at finde en kortmekanik der er enkelt nok til at det ikke stjæler fra fortællingen – jeg er helt nede i Krig, eller allerhøjst Blackjack …

the-guard-room.jpg!Large.jpgAltså, det scenarie skriver jo sig selv. (‘Vagtstuen’, Nicolas Tournier, ca. 1620)

 

BOOM! Hellboy!

1e219fe7f571575a8eafa615bdb8a704

IMG_6943
Hellboy, Kriegaffe og Gun Chimp sammen med en figur fra Mansions of Madness. Og Boksen.

Det var det første rigtige indlæg jeg skrev her på bloggen, om kickstarteren på Hellboy-brætspillet. Og nu er det så landet i en kasse af kyklopiske dimensioner. 120+ figurer (!), og de ser sgu ret lækre ud. (Visse kickstarterspil har haft svært ved at holde kvaliteten når projektet skulle realiseres). Jeg styrede mig og undlod at købe de ekstra fine resin-figurer og det er lige ved at jeg fortryder det nu, men jeg er alligevel ikke specielt god til at male, så det havde omvendt også været lidt spild. Tog heller ikke Hellboy in Mexico og hvad de ellers lokkede med, og ift. value for money var det nok dumt – kan jeg se nu – men det var for usandsynligt at jeg ville nå at spille (endsige male) alt dét.

Flere updates på den nylige KS-status

Jeg har afmeldt Death May Die og Sigil & Sign – de kunne jo være sjove nok at unboxe og nørde lidt med, men de ville næppe få spiltid, og på den måde tjente jeg faktisk nærmest penge på at lave et blog-indlæg! A-hm. Call of Cthulhu-kunstbogen er stadig lidt usikker, men jeg skrev til Fria Ligan og fik et rigtigt nudge-nudge, wink-wink svar ang. muligheden for en kickstarter på The Great Old Ones, det rollespil kunstbogen fik udløst som stretchgoal – det virker som en sikker ting, og de kommer til at rejse en bazillion svenske Mickey Mouse-kroner.

Apropos Mythos kommer der åbenbart også en KS for Fate of Cthulhu i slutningen af april (altså en Fate-regelbog). Uuuh …

Og så er jeg hoppet på Symbar – Mother of Darkness, fjerde afsnit af den store kampagne til Symbaroum, Throne of Thorns. I praksis har jeg dog ikke købt kampagnebogen, men i stedet den laveste pledge (36 DKK) og så tilkøbt de grundbøger jeg mangler (Gamemaster, Player og Bestiary). De lokker også rigtig meget med en all-in pledge, men jeg tror jeg står imod – det er alligevel kun del 4 af en kampagne i 7 bind, så der kommer flere chancer.

Bonus-update: Og hvis jeg spillede DnD5e, ville jeg nok også backe Humblewood der har sådan lidt Mouseguard-vibe over sig.

Ved ikke om Thrones er svaret på Johs’ søgen efter bedste købekampagne,
men det er muligvis den mest episke (link til officiel præsentation/gennemgang).

[◄◄] Den røde pest

Den Røde Pest - forsideDen røde pest, af Lars Andresen, Fastaval 2006

Lille disclaimer: Jeg boede i bofællesskabet Dykkerhulen med forfatteren da scenariet blev til, så jeg fulgte processen fra sidelinjen og har en lille credit i kolofonen. Men det var også en periode hvor jeg slet ikke spillede Warhammer, så jeg har virkelig ikke haft meget med resultatet at gøre og kan sagtens forholde mig nøgternt. Jeg var meget fordybet i indie-bølgen, så vi snakkede om der var måder rent mekanisk at løse træfninger i byen på, men resultatet endte mere ovre i en random encounter-tabel, så heller ikke der fik jeg noget at skulle have sagt.

Og det var nok bedst sådan, for scenariet vandt en Otto for bedste formidling og modtog en række andre nomineringer, bl.a. bedste scenarie.

Læs lidt mere om forfatterens egne tanker om scenariet her.

Handling (spoiler)

En kaoshær står for Luccinis porte, og byen hærges samtidig indefra af en pestepidemi der forvandler sine ofre til mutanter. Det er op til fem helte – frivillige i forsvaret, med vidt forskellige baggrunde – at samle forstærkninger til at redde byen. Det indebærer besøg hos byens prins og hans livgarde, Morr-templets riddere og troldmandsakolytter fra universitetet. Men undervejs bliver det klart at det ikke er nok at holde skansen mod belejringshæren: Mutantplagen har sit udspring i en meteor der ligger inde i byen, og hvis menneskeheden for alvor skal reddes, må stenen sendes til dødsriget for ikke at falde i kaoshærens hænder og derved forøge dens magt mangefold. Men skal man så koncentrere sine kræfter om meteoren, hvis det indebærer at byen vil falde, eller skal man hellere bruge de sidste kræfter på at stå imod stormløbet?

Indtryk

Scenariet drives af en række mini-quests rundt i byen (der er plads til selv at vælge rækkefølgen) frem mod en svær valg-slutning som vi har set en del gange før, ikke mindst i Lars Andresen-scenarier. Men her er hvert eneste stop på turen en afgørende konflikt værdig – det er nogle virkelig spændende og afvekslende træfninger med byens magthavere, krydret med konstante trusler fra mutanter og andet. Scenariet er sat til at vare op til seks timer, men det virker stadig som en hårdt pacet omgang. Bipersonerne er skarpt tegnede, men også med relaterbare motivationer.

Den Røde Pest - Baldassaro
Pimp min Baldassare.

Karaktererne er lange, men også interessante, og hvis spillerne fik lov til at fordybe sig i dem, ville man let kunne føje yderligere et par timers spiltid til. Læsningen er lettet med lidt prosa og info givet gennem breve. Der er på forhånd indlagt nogle relationer der kan være mere eller mindre konfliktfyldte, men det kan ikke kaldes intrige. Der er også tænkt i at give spillerne et valg mellem spilpersoner der er hhv. drevet mest af følelser eller handling, og hvem der kan være mere udfordrende at spille. Det udviser overskud.

Udover Warhammer-reglerne har scenariet et par særlige virkemidler: Det ene er faktuelle spor der bliver udleveret som brikker (forstået som viden spillerne ikke behøver betvivle), og bagsiden danner så en profeti der fortæller om meteoren og hvad man kan gøre ved den. Det er lidt meta, men Clue Cards er set andre steder, fx i Warhammer 3rd edition (der jo dog er noget nyere end scenariet). Det andet trick er en random encounter-tabel hvor man også ruller for træfningens udfald, alt efter om man vælger at flygte eller slås. En udmærket ide der tjener sit formål: at spillerne skal tænke sig om når de bevæger sig rundt i en mutant-, pest- og krigsramt by, uden at man får en masse tidskrævende og ikke plotdrivende kampe.

Jeg må også runde præsentationen der er helt i top. Gennemført layout, flotte breve, håndmikset karakterark, the works. Og derudover godt redigeret og formidlet.

Grim & Gritty?

Konfliktløsningstabel
Tilfældige træfninger & konfliktløsning

Scenariet kører på WFRP1-motoren og har endda forslag til tjeks undervejs, foruden en kort gennemgang af de vigtigste regler for både spillere og spilleder. Det trækker lidt ned at der er flere henvisninger til Sigmar der nok burde have været til Myrmidia, tsk-tsk. Hæren bliver uden for muren og er derfor sekundær, men alligevel er der styr på den, herunder Nurgle og Khornes tilstedeværelse, dæmoner, bukkemænd osv. Luccini er sandsynligvis valgt for Morrs rolle i scenariet, og den del bliver udforsket på en interessant måde. Magi er nedtonet lidt ift. reglerne, både hos præster og troldmænd, men det virker godt, for det gør faktisk magikerne mere interessante som personer, og karakterernes evne til at påvirke begivenhederne kommer mere i højsædet i stedet for at overlade det til seje bipersoner.

Det her er i høj grad et Lars Andresen-scenarie, mere end et på nogen måde generisk Warhammer-scenarie, men ikke desto mindre er det optaget af at fungere inden for nogle konventionelle rammer. Hensigtserklæringen er hvad man får:

Jeg har med Den Røde Pest ville lave et klassisk og solidt fantasyscenarie med vægt på ren og rå underholdning for spillerne og selvfølgelig for spillederen.

Dette er sæson to af [◄◄] Gensyn med scenariet: Oldhammer. Jeg læser Warhammer-scenarier der er tilgængelige på Alexandria, udkom tidligst år 2000 (frem til 2009) og med god vilje kan siges at være Warhammer. Du finder en liste her.

[◄◄] Blutjagd

l_2925Gensyn med Blutjagd, af Claus Kiplev, Orkon 2005

Det andet historisk inspirerede Warhammer-scenarie af samme forfatter, begge fra 2005 og med en tyskklingende titel. Se også Feuerteufel. Denne gang skal vi på jagt i Imperiets dybe skove. Scenarierne har godt nok et par år på bagen nu, men jeg synes det kalder på endnu et afsnit, så vi kan have en rigtig „prøjser-trilogi“ – eller hvad den nu skal hedde.

NB: Forsiden her til højre refererer til WFRP1 og 2, men den udgave jeg har fra Alexandria, har ingen stats og heller ikke den fine forside, så enten har forfatteren senere renset det for systemhenvisninger, eller også var karakterark noget der blev udleveret ved siden af.

Handling (spoiler)

Karaktererne er hjælpere, hundeførere, på en stor jagt arrangeret af hertugsønnen Maximilian von Lintenburg-Teursern. Allerede i den første etape af den flere dage lange jagt går det galt da jagtmester Heinrich Hilgenwald dør, og fodfolkene må overtage ansvaret. Jagten fortsætter! Maximilian vil have karaktererne til at støve et legendarisk vildsvin op, men det er lettere sagt end gjort, og hans utålmodighed og blodtørst vokser i takt. Samtidig kan det komme til indbyrdes konflikter mellem karaktererne der kan forfølge deres håb og hemmeligheder i jagtens forvirring og i kølvandet på jagtmester Heinrich død. Det ender blodigt med et eller flere slagtesvin – sandsynligvis med mennesker blandt byttet.

Indtryk

1412-cropped
Blad fra ‘Très Riches Heures du Duc de Berry’, starten af 1400-tallet

Det erklærede mål med scenariet er at udforske „blodtørstens vanvid“ og dykke ned i en mere historisk korrekt jagtform hvor vildtet skræmmes frem af hunde og klappere for så at møde døden i nærkamp med jægerne, og ikke som en romantiseret dyst på vilje mellem menneske og natur og en træfsikker pil. Det er jo et fedt setup. (I praksis betyder det også at der er en længere, lidt tør indføring i jagtens detaljer der måske kunne have været fordelt ud blandt karaktererne eller doceret på en lidt anden måde – men det er en petitesse).

Som man måske fornemmer af resumeet, er formen ikke så forskellig fra Feuerteufel: Karaktererne er second-stringers der forfremmes til en position de måske ikke helt magter, da deres mester bliver såret (i Feuerteufel: bliver syg), og de får til opgave at behage en adelsmand.

En forskel: Også her er der intriger karaktererne imellem, foruden hemmelige mål og ambitioner – men de er samtidig lidt mere forenede imod den dekadente og brutale adelsmand, og det giver scenariet en anden tone. Ift. Feuerteufel er der også lidt flere scener hvor det ikke kun handler om spillet karaktererne imellem, og med det følger en række bipersoner der giver spillederen en lidt mere klassisk rolle.

Grim & Gritty

Det står som sagt lidt uklart hen om scenariet benytter officielt system eller ej, men jeg har indtryk af at det i så fald igen mest ville være til at håndtere kamp. Umiddelbart er man fint tjent uden, men omvendt kan man så måske savne anvisninger til hvordan fysiske konflikter så skal gribes an, hvem vinder, hvem har fortælleretten osv.

Igen er der ingen deciderede henvisninger til Kaos og deslige, men ingen tvivl om at mørke magter gemmer sig i skoven. Det er en rigtig god måde at gribe et con-scenarie an på, synes jeg, for det gør det mere tilgængeligt. Ikke-kendere af Warhammer kan ligefrem køre det som et historisk scenarie med en lille dosis mulig djævelskab – eller er det kun menneskenes egen ondskab?

Endnu et stærkt scenarie – Claus havde sig virkelig et par kreativt aktive måneder dér i 2005.

Dette er sæson to af [◄◄] Gensyn med scenariet: Oldhammer. Jeg læser Warhammer-scenarier der er tilgængelige på Alexandria, udkom tidligst år 2000 (frem til 2010) og med god vilje kan siges at være Warhammer. Du finder en liste her. Og næste gang er det Lars Andresens Den røde pest.

[◄◄] Feuerteufel

FeuerteufelGensyn med Feuerteufel af Claus Kiplev Jacobsen, Fastaval 2005

Det første af to Claus Kiplev-scenarier fra 2005 med flere fællestræk: De er begge løseligt baseret på Warhammer og tager udgangspunkt i et stykke autentisk historie – her er det fyrværkeri, og næste gang skal vi på jagt. De overnaturlige og settingspecifikke elementer indtager en bagsædeplads, så det er scenarier der meget let kunne køres som historiske, måske med en lille snert af noget djævelsk lige under overfladen.

Handling (spoiler)

Et lille fyrværkeriværksted har fået til opgave at underholde ved en fest hos Baron Knäubach. I første del introduceres spillerne for de dramatiske og praktiske elementer der indgår i en forestilling. I næste del forbereder karaktererne – der er lærlinge og svende under Mester Lechner – det store show. Men forskellige fraktioner sår lus i skindpelsen, så der udvikler sig intriger blandt dem – ikke mindst om at være den der overtager krudtmesterens håndværkshemmeligheder når sygdommen snart tager ham. I sidste del opfører de den forestilling de er blevet enige om, ved hjælp af Mester Lechners særligt kulørte krudt, intrigerne spidser til og kan (vil) tage en voldelig drejning under festlighederne. Krudtshowet antager sit eget liv – muligvis ansporet af overnaturlige kræfter – og det hele eksploderer i et inferno af lys og lyd.

Indtryk

Jeg synes virkelig godt om det her, og det blev også nomineret til Ottoer for Bedste virkemidler og scenarie.

Feuerteufel2
Scenariet trækker kraftigt på historisk info.

I startsekvensen vælger spillerne hvilken rolle de ønsker at indtage i fyrværkeriforestillingen – Solen, Udyret, etc. – og ud fra det har de så den rigtige karakter til del 2. Det er en fin måde at komme i gang og giver en in-game metode til at præsentere karaktererne (minder lidt om det vi så i Martin Svendsens Aske – Tilbage til Stahlbrügge). Og det får også etableret skuespillet i scenariet der fremstiller den klassiske kamp mellem godt og ondt.

Karakterne er som nævnt i indledningen bygget til intriger. Der er et magtspil om at blive Mester Lechners efterfølger, og så er der flere af lærlingene der har kontakter der pirker til konflikterne – studenter der vil udnytte forestillingen til et anslag mod Baron Knäubach, en konkurrent der vil have mesterens hemmeligheder osv. De har hver især en særlig rolle i forestillingen, både på scenen og med ansvar for at antænde fyrværkeri, og desuden en hemmelighed eller et inderligt ønske – altså masser at spille på.

Scenariet har to infodumps – et om forestillingens roller og forløb og et om fyrværkeri – der måske kan trække tempoet lidt ud af scenariet, men det er ikke uoverkommeligt lange tekster. Og jeg kan passende benytte lejligheden til at rose Claus’ økonomiske skrivestil. Der er ikke bunker af handling, og der lægges også op til at det ikke skal være noget langt scenarie.

Scenariet har en særlig fyrværkerimekanik: En sekssidet terning med 4x ingen effekt, en fuser og en eksplosion. Det er ikke vanskeligt at se den komme i flittig brug, og det er en god påmindelse om hvor lidt der nogle gange skal til.

Grim & gritty?

Vi har bevæget os lidt væk fra det rendyrkede, klassiske Warhammer og over i noget der lidt mere er funderet i Fastavals scenarietradition: en strammere fortælling, mindre indforstået. Men det koster så lidt på G&G-skalaen. Men samtidig er det jo et vidunderligt forfriskende kig på settingen, og fyrværkeri er fedt fordi det passer så fint ind i den senmiddelalderlige/renæssance del af Warhammer, og det bliver smukt udnyttet til at hinte til Kaos og highlighte konflikter og rænkespil omkring klassekamp, dekadence osv.

Systemmæssigt er det baseret på WFRP1 der som vi har set det tidligere, mest er tænkt til at løse kampsituationer. Men forfatteren lægger åbent op til helt at skrotte systemet og bare fortælle – det ville jeg nok selv hælde imod at gøre. Det skal også siges at karaktererne har næsten identiske stats, så det lader ikke til at være noget der har fyldt så meget i scenarieskrivningen.

Et fint scenarie med en gennemført ide.

Dette er sæson to af [◄◄] Gensyn med scenariet: Oldhammer. Jeg læser Warhammer-scenarier der er tilgængelige på Alexandria, udkom tidligst år 2000 (frem til 2009) og med god vilje kan siges at være Warhammer. Du finder en liste her.