Skulle man aldrig lave en blog?

Jo, og den skal handle om Cthulhu og om Warhammer! Det er gode ting. 

Jeg kommer i særdeleshed – i hvert fald i den overskuelige fremtid – til at fokusere på købekampagnen Tatters of the King til Call of Cthulhu. På Warhammer-siden vil jeg se nærmere på hvad Cubicle 7 kommer op med til deres fjerde udgave af systemet/settingen. 

Undervejs håber jeg også at se på hvor de to verdner overlapper … eller støder sammen. Men langt hen ad vejen har jeg bare valgt de to ting fordi det er gryden jeg faldt i som spæd, og til stadighed vender tilbage til.

Mit fix får jeg lige for tiden i Lars Andresens Shadow of the Enemy Within-kampagne (mit navn) hvor vi spiller Warhammer 2nd ed. og følger en historie der løber parallelt med den nok klassiske, men ikke uproblematiske kampagne, The Enemy Within.

På Cthulhu-siden spiller jeg Arkham Horror – the Card Game og lytter til HP Podcast. Derudover lever jeg bare sådan lidt generelt i et univers med kyklopiske obelisker og unævnelige riter.

Lad os blogge som var det 1999!

27053.jpeg

 

3 thoughts on “Skulle man aldrig lave en blog?

  1. johsbusted maj 14, 2018 / 9:06 am

    Yay!
    Midt nullernes blog-extravaganza stoppede aldrig. Nogen sov bare lidt undervejs.

    Velkommen tilbage.

    Liked by 1 person

    • Thomas Munkholt maj 14, 2018 / 12:46 pm

      Tak. That is not dead which can eternal lie, som man siger. Jeg sidder og ser tilbage på mit output (rollespil, blogs m.m.) frem til 2007, og det er *vanvittigt*. Der blev jeg så selvstændig og har med mine oversættelser fortsat produceret millioner af ord, men nørderierne led tydeligvis et knæk under voksendommen. Jeg har savnet det.

      Liked by 1 person

      • johsbusted maj 14, 2018 / 12:59 pm

        Jeg har også nogen seriøse huller i min produktion pga arbejde og især børn, men kan ikke lade være med at tænke og skrive rollespil. Suk.

        Nogen gange har jeg forsøgt at holde pause for at bruge tiden på noget mere fornuftigt. Men ak, rollespil er og bliver min primære interesse.

        Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s