The Realm of Shadows

51TXN33QZKL._SX360_BO1,204,203,200_[Anmeldelse – kampagne]

The Realm of Shadows er en kampagne til Call of Cthulhu, udgivet af Pagan Publishing i 1997 (dvs. 5th edition) på 204 sider, skrevet af John H. Crowe, III. Kampagnen består af fire sammenhængende scenarier og en del baggrundsmateriale. Crowe var den primære forfatter på Pagans Cthulhu-udgivelser, herunder også Walker in the Wastes (inspireret af Brian Lumleys Ithaqua-historier) og Mortal Coil (en scenarieantologi). Pagan blev stiftet af John Tynes og satte en ære i gennemarbejdede produkter hvilket også gør sig gældende her.

The actions of Ghouls embody that which we fear, yet their knowledge embodies that which we seek: the wonder and horror of the corporeal form, the rituals that prescribe what happens to us after we die, the ways in which we are are part of a larger cycle of death, decay, and rebirth. (Fra forordet)

Synopsis (milde spoilere)

Første scenarie er en lille kriminalsag i New England om en forsvundet kvinde. Det fører naturligt videre til en større sammensværgelse i samme område, og her kommer der for alvor kød på kultens skumle planer i et meget åbent sandkassescenarie. Derefter følger en mulig sekvens i Dreamlands. Kampagnen er i det hele taget kendetegnet ved at være meget åben, og der er flere eksempler på små sideplots der kan smides ind efter lyst og behov. Klimaks udspiller sig i Fransk Guyana og er reelt bare en rejsesekvens og et sandsynligvis blodigt opgør med kulten.

Bogen indeholder også en del materiale om ghouls, deres groteske gud og en tidslinje for de historiske begivenheder der udfolder sig i baggrunden.

Løs fortælling, hårde facts

Call of Cthulhu - Realm of Shadows (1940s)
Bagsiden (klik).

Det første lille detektivscenarie er enkelt grænsende til det banale. Men det er forfatterens stil at være ekstrem grundig med at understøtte spil-lederen, og efter den forsigtige start bliver både Keeper og spillere sat fri i fiktionen. Detaljegraden bliver til tider trættende, for én ting er at dække samtlige mulige udfald og bipersoners motivation, mindre interessant er det at læse alt hvad man finder i køkkenet (=ikke noget interessant), og alt hvad man bør pakke til en rejse og hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Kampagnen er gennemsyret af en antagonistisk spilstil der gør læseoplevelsen meget mere tør end den behøvede at være. Crowe er dygtig til detaljerne – og dér kan der også gemme sig ubehagelige ting – men jeg savner et mere levende sprog og en mere overordnet fornemmelse af gru.

Hårdkogt pulp-horror

Handlingen er so-so. Efter første scenarie der kan klares på en enkelt aften, er andet kapitels efterforskning af ghoul-aktiviteter nok højdepunktet. Her folder infektionen af ligædere sig ud og viser sig meget værre end forventet, og det kan næsten kun blive både uhyggeligt og blodigt. Til gengæld er det et skuffede besøg i Dreamlands der er næsten blottet for plot – det er stort set bare sightseeing … med ghouls. Crowe siger i introen at han både har trukket på Lovecraft og Clark Ashton Smith, så der burde ellers være nok inspiration at tage af. Hvorfor ikke udvide det politiske spil? Husk at Carter i The Dream-Quest of Unknown Kadath faktisk får hjælp af ghouls. Eller i det hele taget bruge det som en rædselsvision for hvad der venter vores verden. Sidste scenarie har som sagt fokus på at bringe kulten i knæ, og der er et par ikke-voldelige taktiske options, men det hælder meget i den retning. Meget er gjort ud af rejsen gennem junglen, og en af de sjove ting er at man skal holde jobsamtaler for at finde en guide (i øvrigt et trick der også bliver benyttet i Trail of Cthulhu-kampagnen Eternal Lies). Men derfra er det mest et spørgsmål om at have pakket nok firepower – der er ikke de store uventede rædsler eller  filosofiske dilemmaer antydet i den citerede introduktion. Der ér en skurk, men han er virkelig forglemmelig. Krigens udbrud bruges også kun i meget begrænset omfang – den kunne ellers have tilføjet afsløringerne nogle knusende stakes.

Der er lagt op til at gruppen spiller detektiver hvilket virker lidt arbitrært, men det får dem godt i gang med første scenarie, og senere vil det gøre dem mindre handlingslammede over for de meget fysiske trusler i kampagnen. Det er sikkert ikke noget dårligt valg, men det giver også en kampagne med fokus på at skyde sig ud af konflikter. Spillet som rendyrket horror vil man bare blive slået ihjel. Omvendt var det igen nok en af de ting der fik kampagnen til at skille sig positivt ud fra skrig-og-besvim-scenarierne. Og faktisk skal forfatteren roses for at have et par sider om chargen og hints til at fastholde motivation i de indledende faser. 

RoS illu.jpg
Illustrationerne vægter velklædte, filmiske noir-detektiver.

Førsteklasses 90’er-præsentation

Når The Realm of Shadows trods mine kritikpunkter generelt får så pæne karakterer (det gjorde den jo også i min hukommelse), så hænger det til dels sammen med netop den knastørre grundighed. Det er virkelig gennemarbejdet. Og så er det en bog der ser meget bedre ud end alt hvad Chaosium producerede heromkring (og tidligere), ikke mindst de foto-refererede illustrationer. Mit kritikpunkt med at teksten går ud fra det værste (at spillerne enten er dumme eller vrangvillige), var heller ikke noget der blev anset for problematisk eller kontroversielt i 1997.

ghoul_feeding_senecal_dev
Der var plads til mere horror, temaet taget i betragtning. ‘Ghoul Feeding’ af Senecal (DeviantArt)

Den grundige præsentation er også til stede i detektivarbejdet hvor man føler der er god styr på de nødvendige spor og handouts. Men nu har kampagnen så også en meget overskuelig størrelse. Undervejs er det meget op til Keeper enten at selv tage beslutninger om hvor let det skal være at finde spor, eller benytte et Group Luck roll. Man ruller i det hele taget for mange banale og kedelige ting, men sådan vil et system som Call of Cthulhu nødvendigvis tage sig ud når man insisterer på at skrive alting ud i klartekst. På trods af de tilbundsgående beskrivelser er der en stor grad af frihed til at gribe tingene an som man finder bedst, både for spillere og keeper.

For et produkt fra 1997 skiller The Realm of Shadows sig postivt ud med grundigt materiale og gode illustrationer, men jeg må også erkende at det er drøj læsning undervejs. Jeg tror dog på at kampagnen som den er skrevet, faktisk vil give et spændende og ubehageligt eventyr med større vægt på fysiske end sindslige trusler. Men jeg ville ikke vælge den i dag.

2 thoughts on “The Realm of Shadows

  1. Kristian juli 13, 2018 / 9:06 am

    Fedt med et recap – jeg tror jeg er enig. I forhold til den tørre tekst kom jeg først til at tænke på Coming Full Circle, også fra Pagan og, sjovt nok, også af Crowe. Det husker jeg nemlig, endnu mere, som virkelig knastør. Jeg tror jeg vil finde Realms frem også og give den et (gen)kig.

    Og nu nævner du Mortal Coils. Scenariet “Dream Factory”, af John Tynes, herfra er et af mine absolut favorit købe-scenarier. Det er benhård investigastion-James-Elroy-Cthulhu.

    Liked by 1 person

    • Thomas Munkholt juli 13, 2018 / 9:28 am

      Jeg solgte både min Shadows (så jeg måtte låne et ex for at kunne komme med den lovede anmeldelse!) og Coils – gad vide om du sidder med mine? 🙂 Jeg troede faktisk de lå i kælderen, men så fik jeg da ryddet lidt op dér … Jeg tror faktisk aldrig jeg fik læst Coils, men jeg købte dem begge baseret på et for den tid lækkert look (og word of mouth). Tynes synes jeg så også skriver bedre end Crowe.

      Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s