[◄◄] Den danske forbindelse

Gensyn med scenariet: Den danske forbindelse, af Lars Andresen, Orkon 2004 (Call of Cthulhu) *

Den Danske Forbindelse er et klassisk Call-scenarie. Det betyder, at en gruppe handlekraftige personer får øjnene op for, at der findes forfærdelige og umenneskelige ting i denne verden, og de bliver nødt til at bekæmpe dette – og bliver sandsynligvis vanvittige undervejs. 

– Den første sætning der møder læseren

DDF_coverDen danske forbindelse (Ddf) er et virkelig tilfredsstillende scenarie. Og ikke underligt – det var sådan cirka Lars’ 18. på det tidspunkt, og her har han altså tidligere skrevet store scenarier på forkant med designtrends, som Isabelle, Tidens ritual og Proaktiv. Når en så erfaren forfatter vælger „det sikre“, som at gå tilbage til et klassisk system og et gennemprøvet scenarieformat, er der vel næsten garanti for godt håndværk. Men … Den danske forbindelse er lige den anelse bedre end bare den seneste Stephen King-roman. For selv uden de „litterære“ og tematiske ambitioner fra andre af hans scenarier, så er der ikke mindre hjerteblod i det her.

Min læseliste er jo faktisk ret kort, men den ville have set meget anderledes ud hvis den medtog halvfemserne (og måske i endnu større grad hvis der var flere scenarier fra firserne gemt på Alexandria). Men så må Ddf bare stå som en smuk repræsentant for den guldalder – kvantiteten fra dengang kan nok alligevel ikke måle sig med kvaliteten af denne kærlige hilsen dertil.

Handling og Myhos (spoiler)

Efterforskerne, fire handlekraftige herrer med lidt indbyggede relationer på kryds og tværs, indleder handlingen på et skib i havnen i London og må følge de horrible spor efter unaturlige og væmmelige cthonian-æg til København og derfra til Vesterhavskysten og det endelige opgør med en nyopstået kult og et endnu større og værre monster. Scenariet veksler mellem efterforskning (samtaler og fund af breve og logbøger) og horror/action. Undervejs får heltene modspil fra en københavnsk kult der forfølger sin egen agenda og kan bruges mere eller mindre aktivt mod karaktererne. Som antydet i introteksten er der lagt op til at det skal være farligt og ubehageligt, og siden historien ikke er skrevet med henblik på en kampagne, kan og bør man spille hen imod et for karaktererne skæbnesvangert udfald. Brugen af cthonians og deres mægtige herre ikke ligefrem revolutionerende, men det er tænkt rigtig godt ind i historien og fungerer særlig godt i fiskermiljøet. Forfatteren forstår at behandle sine uhyrer med behørig respekt.

Cthonians benytter sig af tankekontrol, og hvis jeg skulle pege på en enkelt forpasset chance, så er det at de oplagt kunne bruge dem mod karaktererne i klimakset – måske få dem til at sympatisere med monstrene eller ligefrem forsøge at forhindre deres udryddelse. Eller bare til at plante ubehagelige, rædselsvækkende billeder. Men det kan man jo også bare gøre.

Form og teknik

DDFO_flowchart
Flowchart med info nok til at køre et plot-scenarie.

Scenariet er helt igennem tro mod Call of Cthulhus ånd og bogstav. Der er ingen forsøg på ironi eller distancering, bare fokus på det der virkede da „vi“ spillede det straight i slut-80’er/start-90’erne. Bare lidt bedre, fx uden at hænge sig for meget i at alting skal klares med et rul, og en meget klar bevidsthed om hvad historien er og hvordan man får spillerne igennem den. Samtidig er der klare bokse med anvisninger til hvornår man ruller hvad (dog mest orienteret mod Sanity og Spot Hidden), og der er vedlagt et ark med en regelintro, så alle kan være med. Der er også en kort tekst om Cthulhu-rollespil og at skabe uhygge generelt. Illustrationerne er historiske S/H-fotos der ikke altid rammer helt rent, men de sætter en udmærket stemning.

Det skal siges at Alexandria-udgaven har karaktererne, men ikke deres CoC-stats. Lars har sagt at han vil få dem genskabt, for de har altid været tænkt som et centralt element. Jeg overvejede om de måske var udeladt bevidst i den tilgængelige udgave, men forklaringen er nok bare at de blev lavet i hånden og er gået til, for det er oprindeligt skrevet til en lille kongres.

Læs det for …

  • Troen på at en lille (nå ja, i kosmisk perspektiv, selvfølgelig ikke lille som i et moderne socialrealistisk scenarie) plotorienteret fortælling sagtens kan bære, særligt hvis man tør tage den alvorligt. Indre missionske fiskere som kultister? Nej, det behøver faktisk ikke være satire – det kan godt bare være et effektivt billede eller en velfungerende association.
  • Godt håndværk bør ikke være et skældsord.

Det er skægt at tænke på at Den danske forbindelse udkom året før Lars’ Det hemmelige selskab, for de peger virkelig i hver sin retning. Men før vi kommer til det, gælder det Thomas Bregnegaard Knudsens En æskefuld ondskab.

*) Jeg læser scenarier der er tilgængelige på Alexandria, udkom tidligst år 2000 og med god vilje kan siges at have et Cthulhu-tema. Du finder en liste her.

2 thoughts on “[◄◄] Den danske forbindelse

  1. Kristian august 13, 2018 / 12:17 pm

    Det er godt håndværk, på den helt gode og positive måde – et tydeliget eksempel på grunden til, at Lars har været nomineret til 11(?!?) gange Otto i formidling/redigering. Tocifret!

    Som nævnt på FB var den strukturen og tekst-opbygningen i Den Danske Forbindelse jeg plankede, nærmest 1-1, da jeg skrev Reservoir Elves. Flowet og overskueligheden for spillederen er helt i top.

    Og ja, så er indholdet også ace. Det er fedt med Cthulhu i DK (det kommer der mere af i Mads’ scenarie), stilen er lige til en Chaosium-udgivelse og Cthonian-historien er fed – de er et undervurderet Cthulhu-monster, med både jordskælv og mind control… måske er det fordi de ikke er en Lovecraft-critter.

    Liked by 2 people

    • Thomas Munkholt august 14, 2018 / 2:20 pm

      Jeg har aldrig læst Brian Lumley. Måske hvis HP Podcraft engang når til ham.

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s