Konrad-konvertering

Jeg prøvede for sjov at konvertere Konrad (mød ham her) fra Warhammer 2nd. edition som vi spiller nu, til 4th. (Der er ingen planer om at skifte regelhest i Skyggen af den indre fjende-kampagnen).

IMG_6585.jpg

Første punkt er at vælge menneske som race. I 4th. edition er det en 90% sandsynlighed hvor der i 2nd er frit valg. Barber-Surgeon findes ikke som karriere, men beskrivelsen af Physician benytter specifikt ordet som en lavere udgave af lægen, så det er meget tæt på – og i begge udgaver ruller man karrieren på en 6’er.

barber
Bogen har også en illustration af en Barber-Surgeon.

Der er to nye Characteristics, Initiative og Dexterity, så dem rullede jeg for. I begge systemer er det 2d10 +20, så det lod sig fint overføre. Fate er ikke et rul her, og man har nu også fået Resilience, så de fik 3 point hver.

Så får man 5 Advances (á 1 point) man kan bruge på sine Characteristics (svarende til en Free Advance i 2nd). Det er meget vigtigt her fordi alle stats har en bonus afledt af tierne, så 31 i en stat giver en bonus på 3. (Her skal man lige overveje om en venlig GM vil tillade at man venter med at bruge disse point indtil man har fået sine Talents der også kan hæve stats – det vil gøre det muligt at optimere mere, men jeg gjorde det i den anførte rækkefølge).

Start-Talents for menneske/Reiklander matcher også omtrent, så jeg kunne få Savvy, Hardy, Very Resiliant og Resistance (Disease). Jeg måtte undvære Strong-Minded, men da Insanity er ude, gjorde det ingenting. Man får også point at bruge på en række start-Skills, og den del matcher også fint (Haggle, Gossip og lignende). Her skal man være opmærksom på at det kan betalte sig at købe avancerede Skills, for ellers vil man ikke have adgang til dem (fx Language og Lore), hvorimod Basic Skills bare tester på ens Characteristics. Jeg tog et ekstra sprog, men kunne ikke vælge Tilean, så det blev Breton.

Karrierevalg

physadv
Første trin i Physician-karrieren.

Og så bliver det spændende: karrieren. Physician starter som Physician’s Apprentice der giver Advance-muligheder i Dexterity, Initiative og Willpower, så det er lidt strammere end i 2nd. (Det var her jeg tidligere fordelte de 5 Advances, men det ville give mening først at gøre det her). Til gengæld kan man nu købe Melee som Skill, så det manglende WS-avancement fra Barber-Surgeon kunne jeg hente dér. Alle start-karrierer har 8 Skills, og hvis man lægger fem point i hver som man må, er man faktisk færdig med karrieren – så det gjorde jeg. Man må kun vælge én Talent, så det blev Read/Write (selvom både Bookish, Field Dressing og Strike to Stun lyder nyttige – men det synes jeg er et fint valg at skulle træffe). Så mangler jeg dog stadig Konrads Trade: Apothecary (Skill) og Surgery (Talent). 

Men! Da jeg jo accepterede alle rul i karakterskabelsen (da jeg lavede ham oprindeligt), har jeg nu 120 xp til gode, og for 100 xp kan han gå videre til andet karrieretrin: Physician. Der bliver Surgery og Trade: Barber tilgængelig hvilket egentlig bare passer endnu bedre end Apothecary. Herfra ville det så blive en overvejelse om hvor meget tid man ville bruge inden man gik videre. Med de 100 xp kunne Konrad også gå direkte til Priest (Initiate) fordi begge karrierer er Academic, men så ville jeg stadig mangle de to nævnte evner, og det var et skifte der først kom ind senere i kampagnen, så det her ligner en god løsning. De resterende 20 xp går til at købe et point i den nye karrieres Skills.

Som Apprentice er hans Status Brass (4) hvilket er fint, men som Physician ryger han helt op på Silver (3), og det er måske lidt højt sat ift. Konrads baggrundshistorie – eller måske ikke (Status bestemmer indtjening og bonus/straf i sociale situationer, og jo højere det tilknyttede tal, jo finere – der er også et Gold-niveau). Der følger ikke noget våben med fra start, så 20 af hans rullede 28/- går til en økse. Motivation? Tja, det her er som sagt lidt et af de tynde områder i 4th, men Nysgerrighed eller Betvivle autoriteter kunne være muligheder. Short-Term Ambition tror jeg fungerer bedst hvis den er styret af historien, men Long-Term kunne være noget diffust med at løse dødens gåde eller at finde personlig frihed og åndelig tilfredsstillelse. 

Vurdering

2v4Alt i alt … de mange paralleller gør det ret let at „modernisere“ en karakter. Jeg tjekkede hurtigt de andre karrierer i vores Warhammer-gruppe, og ved flere af dem gælder det som her at man skal ind i andet karrieretrin for at få det hele med. Men til gengæld er der større variation og fleksibilitet i denne udgave. Så thumbs-up til karrieresystemet. Den fleksibilitet der kommer af at kunne købe Skills og stats op ét point ad gangen, giver dog også lidt mere bogføring. Dog ikke så meget når man først er gennem chargen, for der er færre Skills nu, og tempoet falder efterhånden fordi prisen på Advances stiger – til gengæld er man af samme grund nødt til at slå priserne op. Når man sidder med de to karakterark foran sig er det der skiller sig mest ud, at man nu har denne liste af Skills der alle kan ændre sig dynamisk (lidt som i Call of Cthulhu) i stedet for at være bundet til én stat – i starten vil de ligge inden for et lunkent gennemsnit, men det giver rig lejlighed til i en kampagne at specialisere sig.

Helt overordnet må man sige at de to systemer på overfladen er så ens at man nærmest kan bruge sit 2nd. edition-fluff som skrevet. Forskellene kommer mere til udtryk nede i motorrummet.

NB: Jeg er kommet med i en Warhammer 4th. edition-testgruppe der skal spille i september, så der får jeg det prøvet, inklusive chargen.
NB2: Jeg brugte preview-reglerne her, men de endelige er kommet, og der var ingen væsentlige ændringer ift. at lave karakterer. (Læs mit umiddelbare indtryk af preview-reglerne her).
NB3: Jakob Bindslet har lavet en nifty samling af chargen-tabeller.

One thought on “Konrad-konvertering

  1. Thomas Munkholt september 7, 2018 / 9:40 am

    Nu har jeg i en testspilgruppe genereret en karakter fra bunden, og jeg har i ovenstående begået et par fejl:

    Alle mennesker har også Doomed-Talent. (Yay!)

    Det er ikke nok at købe de otte karriere-Skills 5 pt. op for at avancere – det samme gælder også de tre Characteristics der koster i alt 250 xp, så det er altså ikke muligt at nå videre til næste karrieretrin.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s