[◄◄] Dronningen på Smaragdtronen

Gensyn med scenariet: Dronningen på Smaragdtronen, af Stefan Skriver Lægteskov og Kristian Bach Petersen, Fastaval 2018 *

l_5349Dronningen på Smaragdtronen tager udgangspunkt i Neil Gaimans novelle A Study in Emerald (der selv var inspireret af Sherlock Holmes og Alan Moores The League of Extraordinary Gentlemen) – det er dog ikke nødvendigt at have læst historien, og scenariet har også en anden tone end novellen. 

Der er to forfattere på, og jeg har læst et par andre af Kristians scenarier, Stefans er jeg ikke nået til endnu. Men de er begge ret erfarne, og man aner muligvis en trend hos dem begge med at mikse det klassiske og smæk-for-skillingen med meget bevidste designvalg og virkemidler.

Handling og Mythos (spoiler)

Fem agenter for Syndikatet – dette alternative univers’ rebeller – er på en mission for at dræbe dronning Gloriana, De Nye (Gamle) Guders dronning af Albion i håbet om at udløse en revolution. Men først må de forberede sig ved at indsamle ressourcer – et kort over paladset, en genstand der kan gøre dem usynlige osv. – i Berlin, Skt. Petersborg og andre europæiske stæder. På rejsen mellem byerne opbygger de venskaber … og lægger kimen til forrædderi inden det endelige opgør i tronsalen.

emerald
Klik: A Study in Emerald.

A Study in Emerald er en kort historie der også skal bruge kræfter på at tjekke sine Sherlock Holmes-kasser af, og den giver ikke et superdetaljeret billede af verden under De Nye Guder, så scenarieforfatterne har føjet meget til (jeg ved faktisk ikke om alt baggrundsmaterialet er hjemmelavet eller delvist stammer fra andre der har udviklet på verdenen, fx brætspillet?). Men ideen er i hvert fald fascinerende og meget fint foldet ud.

Guderne er her camoufleret under andre navne og identiteter end vi er vant til – Dvæleren i Døde Drømme, Den Gule Doge osv. – men man kan godt alligevel gætte lidt hvis man har lyst. 

Form og teknik

DpS_kort
Kortet fungerer som samlingspunkt og inspiration.

Smaragdtronen følger en stram struktur med en intro, op til fem scener rundt om i Europa med rejsescener ind imellem, og til sidst det endelige opgør med Gloriana – den benævnte dronning. (Formen minder sjovt nok på overfladen om Thais’ Sølvnøglens døre som udkom samme år). Det beskriver sig som „et stemningsfuldt intrigescenarie“ – men det beskriver ikke helt de næsten strategiske elementer og de episke træfninger. 

Der er et system baseret på at rulle sekssidede terninger med et udfald bestemt af det samlede antal øjne hvor der skal 12+ til for en fuld succes – ellers er der en pris. Det er nøje afstemt og gennemtænkt, så det bliver lidt for omstændeligt at beskrive i detaljer her. Men ideen er at der skal rulles for at opnå succes i de forskellige akter, og antallet af terninger er så begrænset at karaktererne bliver tvunget ud i at få glaskugler som straf (eller for at være den der tager aktens artefakt). Hver karakter har en særlig evne der kan give dem en automatisk sekser, og et spor til et artefakt der i den relevante akt giver en ekstra terning.

Glaskuglerne er 22 hvide, 3 sorte. De hvide kugler påvirker karakteren som stress, og det er op til spilleren at udtrykke hvordan. En karakter der trækker en sort kugle, bliver derimod forræder, men spiller stadig med som en af de gode – først i finalen kommer sviget til udtryk. Hver karakter har en særlig (og forskellig) indsigt der gør det muligt at aflure de andres glaskugler.

Mellem akterne er der en rejsesekvens hvor karaktererne kan rollspille (og der er et par potentielle actionsekvenser). Det er også en anledning til at spille „1:1“, en særlig teknik hvor spillerne kan gå afsides og hviske i et tidsbegrænset interval (der er et timeglas) med henblik på at intrigerollespille og forsøge at afsløre forrædere.

DpS_artefakt
Artefakter og karakterer. Præsentationen er rigtig nydelig.

Endelig fortælles start- og slutscenen baglæns. Det er særligt vigtigt i klimaks hvor eventuelle forrædere én efter én selv afslører deres hånd eller bliver afsløret af de andre (deres sabotage vil påvirke det afgørende terningrul) – i takt med at spillerne fortæller hvordan de bruger de fundne artefakter. Når alle har været igennem, er det terningerne der afgør om attentatet lykkes, og spillederen binder det hele sammen.

Som antydet i det ovenstående har hver af de kompetente karakterer noget konkret at byde ind med, og de er som udgangspunkt forenede i deres sag. Det er først i kampen mod De Nye Guder, gennem spillet, at der opstår nye relationer. Der er virkelig tænkt over både at få dem aktiveret i handlingen og forviklet i hinanden.

Læs det for …

  • Et velkomponeret miks af action og intrige i en helstøbt indpakning.
  • Karakterer der som tandhjul er tænkt ind i handling, system og intrigespil.
  • En alternativ, fantastisk verden der bringes til live gennem karakterer, plot og virkemidler.

Og så var der ikke flere! Det tog alligevel lidt tid, så jeg skal ikke gøre det igen lige foreløbig, men det er fristende at tage en tilsvarende omgang med Warhammer-scenarier. Den samlede liste over scenariegensyn finder du her eller under Anmeldelser.

*) Jeg læser scenarier der er tilgængelige på Alexandria, udkom tidligst år 2000 og med god vilje kan siges at have et Cthulhu-tema. 

2 thoughts on “[◄◄] Dronningen på Smaragdtronen

  1. Kristian september 20, 2018 / 7:30 pm

    Tak for “anmeldelsen” – jeg synes du nailer tingene rigtig fint. Glaskuglerne var et alternativt greb på en sanity-mekanik og en af de ting jeg personligt er mest tilfreds med. Overordnet blev mekanikkerne nok lidt uoverskuelige eller omfangsrige og skulle man remake ville jeg nok droppe både 1:1-delen og den omvendte kronologi. Sidstnævnte ikke fordi den ikke virker i spil – det gør den, men den var/er svær og greje og tyde for mange spilledere og endte med at forvirre en del.
    I forhold til universet er de andre Guder et miks af væsner fra brætspillet og periferien af Lovecraft og så klassiske Old Ones med serienumrene mere eller mindre filet af, som du også spotter.

    Liked by 1 person

    • Thomas Munkholt september 20, 2018 / 7:59 pm

      Jeg fik ikke rigtigt forklaret det med glaskuglerne ordentligt, synes jeg, men det tjener også som en ros til spillet at elementerne er så godt tænkt sammen at man ikke lige kan beskrive det på én linje.

      Og så kunne jeg ikke liste det ind, for så relevant var det heller ikke, men jeg fik faktisk lige en snert af Chambers’ The Repairer of Reputations med den alternative historieskrivning hvor mytologiske væsner har taget over, og menneskelivet mere eller mindre går videre.

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s