Ailigrund 3: Røvere og rotter

[Warhammer/Fate – kampagne]
(Siden sidst: „Heltene“ er kommet til Riegen og har tilbudt deres hjælp med at skræmme en bande røvere væk der plager landsbyen, særligt efter at den blev svækket af en heksejægers udrensning. Uheldigvis blev vi overfaldet af et vildsvin, og de røvere vi fandt, virker mere indstillet på at hjælpe end at plyndre os … PS: Ailigrund-kampagnen er samlet her).

0df9bf1c.pngAtar og Mischa (og Wolfgang hvis spiller har barsel) tilbringer natten sammen med de tre „røvere“, Joris, Peter og Roland. En af dem kommer til at røbe at de er fra Riegen, og det virker som om de er en del af et større slæng. Næste morgen går Atar og de andre med hestene tilbage til Riegen; vognen bliver stående, havareret i grøften.

Imens er Kurt vågnet tilbage i Riegen. Han er stadig forkommen efter sine sår (i armen og det ene ben), men landsbyens heler, Antonius, har forsynet ham med en slynge og en krykke. Byen er på den anden ende ved nyheden om hvem de tre landstrygere er: nemlig lokale børn der flygtede efter heksejægerens besøg for nogle måneder siden. Der burde også have været en 12-årig pige, men hende så vi ikke.

Hele byen vælter ud til korsvejen, men ingen svarer på deres kalden, og først næste dag, efter en kold januarnat, lykkes det Atar at finde gemmestedet i skoven som endegyldigt bevis på vores møde. Mischa snakker lidt med „borgmesteren“, Wilfred, om hvem der ellers kan være ude i skoven. Det fører til en snak om en kult der hørte til i en landsby lidt længere sydpå, Arlev, og overtroiske Mischa bliver overbevist om at de tre unge på en eller anden måde er faldet i med dæmoner, og tanken skræmmer ham. Enden bliver at der sættes vagt ved korsvejen i håbet om at få kontakt til bysbørnene igen.

Landsbyboerne transporterer vores vogn tilbage, og så går det meste af den næste måned med at få den – og Kurt – repareret. Ailigrunderne har dermed også lidt tid til at blive lidt klogere på verden. Atar er meget optaget af sin pibe, og han bemærker at der er nogle fine udskæringer på den … Kurt lærer at hakke sig gennem alfabetet, og Mischa øver sig i at skyde. Derudover  hjælper de også til med at lappe pallisaden.

Den gyldne hane

Screenshot 2019-03-22 at 11.45.43
Gensyn med landevejsvagter

Så fortsætter rejsen (Wolfgang bliver tilbage i Riegen). På vej videre ser de ved korsvejen at en sidevej ud til en anden landsby, Oleg, er tilgroet, og det kunne måske være et godt sted for en bande røvere at gemme sig, men ingen har lyst til at stikke hånden i hvepseboet. I øvrigt har det vist sig at det kort de fik af gamlingen i knaldbytten, ikke direkte viser vejen til Ferlangen, men til en by der hedder Czorn, men vi har stadig en ide om at det er i den rigtige retning.

Første stop på vejen er kroen, Den gyldne hane, hvor vi får det fineste måltid mad i vores liv. Indenfor får vi øje på fire landevejsvagter – de samme som gav Kurt førstehjælp og mere eller mindre plyndrede os som tak. De er døddrukne, og ailigrunderne bliver enige om at tage lidt af udbetalingen tilbage. Atar går op for at tilbyde sin (bedøvende) pibe, men de bliver med det samme skeptiske da de ser hans jakke (en uniform fra Marienburg), og han ikke kan redegøre for hvor han har fået den fra. Da Kurt lægger sig imellem og insisterer på at han er en fin herre på vej for at indløse en arv, bliver han pågrebet af deres leder, Jürgen, og lagt i håndjern. Mischa springer ud i natten, men der lusker store rotter rundt, og han har en kold nat i vognen, mens de andre bliver tilbageholdt.

Den arrige ko

de8a3fdc030c7d1642821f3d08d33f3f
Der er rigtigt mange rotter her på egnen …

Da først jakkerne er afleveret, falder vejvagterne til ro, men de insisterer på at føre Kurt og de andre til Czorn og få situationen afklaret. På vejen videre spørger Mischa til kulten i Arlev, og vagterne sender straks bud efter heksejægeren da de hører at vi måske har mødt tegn på dem ved korsvejen. Mischa er ikke interesseret i at pege fingre af de tre drenge, men på den anden side er der formentlig noget dæmonisk ved dem. Ifølge vagterne var kultens symbol en trekant hvis ene spids skærer ind over en cirkel. Det kunne godt passe med det vi så på de unge.

Næste nat tilbringer de på en helt anderledes skummel kro end den hyggelige Hane: Den arrige ko er ikke meget andet end en rønne, maden er dårlig, og det trækker op til storm. Kroværten er gamle Bruno.

Kurt – der som den eneste har et vindue – vil smække skodderne, men får dem over fingrene så det bløder. En kæmpe rotte bliver lokket til af blodet og er på vej ind ad vinduet da vi slutter spillet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s