Med døden som trumf, del 2

[Novellescenarie – Warhammer]
Lidt mere om det kortbaserede novellesscenarie jeg pønser på …

Ideen er at karaktererne er lakajer der passer døren under en banket på Emmanuelle von Liebwitz’ palads i Nuln. Festen er i gang, men der ankommer stadig gæster der insisterer på at blive lukket ind. Ikke alle har rent mel i posen, men man tør jo ikke risikere at afvise en gæst der potentielt har en stor stjerne hos komtessen. Stemningen er overvejende sort humor Spillet har to spor:

The-Card-Sharp-with-Ace-of-Diamonds-Georges-de-La-Tour-oil-painting-1
‘Falskspiller med ruder es’, Georges de La Tour, ca. 1638

Dørvogterne der slår ventetiden ihjel med et spil kort mens de bitcher over tjansen, prøver at tørre skylden af på hinanden og positionere sig til at komme tættere på komtessen ved den næste festlige begivenhed. Det er i praksis relativt scriptede scener hvor kortspillet dels hjælper med at udpege en vinder af konflikten, og dels giver noget at rollespille omkring.

Ind mellem disse scener banker det på døren, og en gæst ønsker at blive lukket ind til festen. De har hver deres „gæstekort“, et ark der kort beskriver hvem de er, hvad de forsøger at opnå, og hvilke esser de billedligt har i ærmet. Her bruges kortspillet mere mekanisk til overvinde diplomatiske, magiske eller fysiske konflikter. Det fortælles i fællesskab af spillerne og ved hjælp af en række mulige udfald på gæstekortet. Hvis karaktererne taber konflikten eller ender med at dræbe en gæst (det er altid en mulighed), mister de nogle af deres kort, dvs. de står svækket i den anden, parallelle fase af spillet og over for scenariets sidste gæst der altid er den samme, skæbnesvangre person (de andre trækkes tilfældigt – man ved aldrig hvem der banker på).

Karaktererne er repræsenteret i kortspillet som Pager (Knægte) og kan være af begge køn (i praksis tegner jeg samme figur som mand/kvinde, spejlvendt som man kender det fra et almindeligt billedkort). Emmanuelles luner repræsenteres af Fruerne (Damer), og gæsternes stærke kort er Herskerne (Konger). Esser kan enten være spillets svageste kort, eller det stærkeste hvis man manifesterer dem som Kaos (visse gæster aktiverer automatisk den funktion). De fire farver – sole (ruder), kranier (spar), varsler (klør) og roser (hjerter) – har hver deres tema (som man kender det fra tarot), beskrevet på et ark med stikord hvor man kan søge inspiration. (Jeg skriver næste gang lidt om betydningen af kortene).

Og det er omtrent det. Så lige nu handler det primært om at få de to simple mekanikker til at spille, både i hver af de to faser, men allerhelst også sammen – så derfor var det et vigtigt skridt at få et sæt testkort klar.

Jean-Louis-Ernest-Meissonier-The-Guard-Room.jpg

‘Vagtstuen’, Jean-Louis Ernest Meissonier, ca 1847

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s