[◄◄] Poppenfest!

popGensyn med Poppenfest! Henrik Vedholm, Fastaval 2009

Vi er her i det snævre undersegment af „liderlige scenarier“, og det er et fint fit til et univers hvor sygelige kulter råder – og ikke noget vi ser udforsket så tit. Det er ofte mere noget med at påkalde en relativt generisk dæmon, snarere end egentligt at udforske det mørke der ligger bag. Og umiddelbart er det det eneste scenarie fra forfatterens hånd.

Jeg er ikke specielt blufærdig, men jeg synes alligevel det er nødvendigt indledningsvist at kommentere det seksuelt eksplicitte og perverterede univers der er kernen i scenariet. For det bevæger sig fra pikant sengekantshumor til dødspornografiske fantasier, og undervejs på den skala skal man også forholde sig til voldtægt, dyresex og pædofili serveret som ren underholdning, altså uden at problematisere eller advare. Her er et par citater fra selve scenariet om at håndtere tonen:

Der er to ting der er vigtige i dette scenarie:
1. Det skal være sjovt, overgearet og underholdende!
2. Der skal bruges tid på at svælge i perversiteter!

Det er klart, at der er en svær balance mellem total lam plathed og sofistikeret erotisk rejse. Jeg havde forestillet mig et sted midt imellem. (…) Spillernes udfordring ligger også i at dyrke de sider af sig selv, som ligger gemt et sted dernede i dybet. Alle er perverse dernede!

I det følgende afsnit, ‘Historien som ritual i sig selv’, står der: „spillerne (skal) helst også selv få en følelse af, at de er kommet gennem et rituelt forløb.“ Men læser man videre menes der her vist spilpersonerne – trods alt! Det minder på den måde lidt om Eyes Wide Shut der også indeholder et konkret ritual, men hele den søgen der beskrives i filmen, er en form for indvielse ind i et skyggeunivers.

Foromtalen antyder et scenarie der skal tages med et smil, samtidig med at det ikke viger tilbage fra at komme med et par saftige beskrivelser. Den tone kan jeg rigtig godt lide. Men jeg synes sandheden er at scenariet går væsentligt længere. Ligesom Slaneesh-kulten så presser scenariet grænserne for moralen og gør det bl.a. gennem chokeffekt.

Uagtet hvordan man ser på de løbende og eskalerende sex-skapader, så er det i klimaks at tingene for alvor overskrider enhver fornemmelse af normer. Afsnittet hedder meget malende ‘Inde i Isabell’. En Hellraiser-lignende sammenblanding af nydelse og smerte er kun begyndelsen på et afsnit der overflødiggør enhver diskussion af grænserne for hvad man kan og ikke kan, ved at skide (og sekrere alle andre tænkelige kropsvæsker) højt og uhelligt på dem.

Så hvis jeg indledningsvist har et forbehold, så går det ikke på at det handler om sex eller de varierende udskejelser der forekommer, men om hvorvidt scenariet er helt ærlig omkring udfoldelsen og håndteringen af sit tema. Personligt synes jeg det er et hårdere scenarie end foromtalen og indledningen lægger op til.

Handling (spoiler)

Karaktererne, alle med hver deres særlige lyster og talenter, er inviteret ind i en Slaneesh-kult og er på vej til et ritual på hertug Dietrich von der Spass’ slot i Paarig Bergspitze, den såkaldte Poppenfest. De ved at det involverer hertugens datter, Isabell, og at de skal udvikle deres eget ritual til nydelsesafgud(ind)ens ære. Men Isabell bliver væk, og der er samtidig en snigmorder løs – nogen er ikke interesseret i at ritualet bliver gennemført. Det er op til karaktererne at forfine deres ritual samtidig med at de tilvejebringer den forsvundne „sexprinsesse“ så de kan modtage deres velfortjente Kaos-velsignelse i Slaneesh’ kødelige palads.

Indtryk

Jeg har allerede indledningsvist diskuteret det overordnede sextema, men sætter man det til side og bare betragter det som et scenarie, er der stadig meget at komme efter.

Scenariet skrider frem efter en række kronologiske scener der fører frem til det store ritual, og de indledes af en kort prosatekst til at sætte stemningen. Parallelt med det er der en række forslag til scener der kan passes ind undervejs. De er i større grad afhængige af spillernes eget initiativ og handler om jagten på Isabell og efterforskningen af de mord der løbende bliver begået.

Alle seks karakterer kommer i en M/K-udgave som man selv vælger – kønnet er den eneste forskel. Men ellers virker scenariet mest gearet mod et „male gaze“ med masser af tjenstvillige unge (og ældre) kvinder (og dertil så de mere raffinerede perversiteter). Så hvis man vælger at spille kvinde, er der ikke så mange mænd at vælge imellem.

Der er mange bipersoner at holde styr, eller gramse, på, men alle kommer med et lille portræt til at printe ud, så spillernes selv kan tage noter.

 

Hertugen og Britta Edelweiss
(Tegninger udført af forfatteren?)

Udviklingen af ritualet sker gennem tre helt frie scener, og forfatteren lægger op til at spillerne kommer ud på gulvet og spiller semilive. Der er nogle anvisninger i starten til hvad et godt ritual indeholder, men det er ikke rigtigt formidlet til karaktererne, fx gennem handouts eller en scene med instrukser. Formålet med ritualet er at „åbne porten til Slaneesh’ palads“, men det forbliver lidt diffust. Ift. handlingen behøver det dog heller ikke være på en bestemt måde, så det vigtige er at spillerne synes det er sjovt at være medskabende.

Jeg har ikke virkemidlerne, men der er beskrevet en magisk pocelænsamulet til hver spiller som man kan sutte på for at opnå en effekt i fiktionen, fx stimulere en bipersons sexlyst. Deruodver står der også nævnt nogle „remedier“ som inspiration til Poppenfestritualet, men ikke hvilke. Det lyder i begge tilfælde som noget der kan være ret virkningsfuldt ift. at skabe stemning og fortælling. En anden virkelig fin effekt er parløren der omsætter sexudtryk fra vores univers til mere pikante vendinger i Slaneesh-tone såsom purpurstokken, kødfløjtens melodi eller den omvendte duet. Der er også en håndfuld breve beregnet på efterforskningsdelen.

Alt i alt et på mange måder veludført scenarie med en klar stemme bag, men måske ikke helt bevidst om sine egen voldsomhed? Mådehold er selvfølgelig heller ikke kendetegnende for Slaneesh.

Grim & Gritty?

Systemet er førsteudgaven af Warhammer, men det kommer kun i brug i en indledende actionsekvens og en valgfri afsluttende kamp – det er ikke noget der ikke kunne undværes. Men der er flere elementer der viser en god indsigt i Warhammer-settingen: en grådig købmand, Sigmar- og Morr-præster, heksejægere, en Khorne-kultist osv.

Ellers må man sige at scenariet strækker grænserne for hvad der kan passes ind i Warhammer-rammen. På den ene side er det bare en vellysten leg med settingens eget Kaos, på den anden er det et punkt der normalt ikke bliver stillet skarpt på (jf. fx Martin Svendsens Die Faunenberg der kun meget løst antyder en sexrite) – og måske er det hyklerisk, for der er jo masser af eksempler på at scenarier svælger i Nurgles fordærv og til en vis grad også i Khornes blodsudgydelser.

Og således ender sæson to af [◄◄] Gensyn med scenariet: Oldhammer. Jeg kommer tilbage med en kort gennemgang af erfaringerne.

Jeg har læst Warhammer-scenarier der er tilgængelige på Alexandria, udkom tidligst år 2000 (frem til 2009) og med god vilje kan siges at være Warhammer.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s