Ailigrund 4 – En rensende ild

[Warhammer/Fate – kampagne]
(Siden sidst: Tre af de unge mænd fra Ailigrund – Kurt, Artan og Mischa – er på vej til Czorn for at gøre krav på en arv der ikke er deres, blevet anholdt af landevejsvagter, og selskabet overnatter på Den arrige ko da det bliver uvejr).

Wolfgang

Vi skruer kort tiden tilbage, til Riegen, den 16. februar 2514. De andre er lige taget afsted, og Wolfgang indser at han ikke kan give slip på det der er blevet hans nye familie, ikke mindst fordi alle i landsbyen er betydeligt ældre end ham selv. Hans mentor, Antonius, accepterer det, og næste dag er Wolfgang på vej sydpå mod Czorn i håbet om at indhente de andre. Han kommer til Den gyldne hane og lurer ind ad et vindue. Et større selskab har taget krostuen i forhør. Det drejer sig om syv grove typer med tatoveringer eller markeringer på kinden (cirkel og trekant som vi har hørt om før i forbindelse med en kult) og en høj, tynd mand der ligner Kurt lidt. Manden vil høre om krogæsterne har set en „Heinrich“ der matcher Kurts beskrivelse (det er navnet der står i brevet om arven). Han fører ordet, men virker ikke rigtigt som mændenes leder. Manden får til sidst historien om ailigrunderne der blev anholdt af landevejsvagter og ført sydpå. De otte mænd overnatter på kroen. Wolfgang snakker lidt med staldknægten inden han selv lægger sig til at sove på høloftet.

Næste dag, den 18. februar, følger han efter det mystiske selskab sydpå …

Brunos skæbne

Senere samme aften, på Den arrige ko: Stormen er brudt ud, Kurt har lige smækket vinduet over sin hånd, og en kæmperotte sidder på spring i vinduet. Mischa hører råbet og står op, og vagtsergeanten Jürgen kommer også til. Det lykkes Kurt at undslippe rotten og smække døren. Det lyder til at den er forsvundet da mændene er klar til at gå ind og se efter, men så lyder der også hurtige, lette skridt på taget. Vagter og fanger flytter madrasser ind i krostuen og skiftes til at holde vagt, men der sker ikke mere den nat.

Næste morgen er stomen drevet videre, men hestene dirrer af træthed – og de burde ellers være vant til lidt af hvert. Jürgen sender sin mand, Martin, til Czorn efter flere folk og friske heste. Udover Jürgen er Sebastian, Bent og den unge Kasper stadig tilbage.

1031631137Den klamme krofatter, Bruno, væk. Han bliver fundet i brønden hvor han tilsyneladende er røget ned med hovedet først. Vi finder også et par gravsteder, et nyt og et ældre. På den gamle grav („Mathilda“) er der tegnet nogle fine, men ulæselige penselstrøg. Mischa undersøger Brunos lig. Han bærer spor af flere sygdomme der burde have slået ham ihjel, og Mischa finder også et smykke (en amulet) under armhulen i form af tre korslagte metalpinde der minder lidt om symbolerne på gravmælet. Mischa siger et par (u-)passende ord over graven, inspireret af sin mors „visdom“.

Resten af dagen går med at gøre lidt rent i kroens svineri.

Den brændende ko

Til aften når de otte mystiske mænd frem til Koen. Atar tager imod dem udenfor, og hans stemme har antaget en sært dragende eller formildende kraft. Den unge landevejsvagt Kasper prøver at forklare dem at kroen er optaget, men mændene kommer alligevel ind i den trange stue.

„Lederen“ præsenterer sig som Joachim (eller Jakin?) Schnyrl (Schnurl, Schmirl …?) – det er ret tydeligt ikke hans sande navn. Han henvender sig meget direkte til Kurt (som „Heinrich“) og vil vide hvad han laver hér – de skulle jo være mødtes i Krovas. Mischa spotter de fremmedes kultsymbol på kinden og får advaret Kurt. Desværre har Atar røget et par af landevejsvagterne, heriblandt Jürgen, skæve, så situationen er usikker. Og samtidig dukker Wolfgang op.

Joachim og Kurt får efter lidt frem og tilbage sat sig sammen og har en privat snak om hvad pokker der foregår med de forbyttede identiteter (den overhørte jeg ikke, så indholdet må afsløres i næste referat).

Mischa og Wolfgang smutter udenfor, og netop da ankommer Martin med forstærkninger fra Czorn. Mischa forklarer at kroen er fyldt med de samme folk som landevejsvagterne reagerede så stærkt på forleden. De tager heldigvis advarslen alvorligt, og også Mischas ide om at brænde dem alle sammen af – det er jo tydeligvis sådan man gør.

Mischa sniger sig ind i stuen og får Atar og hans rygevenner med ud. Joachim og Jürgen forfølger helt af sig selv Kurt da han forsøger at slippe ud, og Wolfgang vogter bagdøren med draget sværd. Vagterne barrikaderer hoveddøren, og fakler ryger ind gennem vinduerne. Et par af de formodede kultister forsøger at springe ud, men bliver ret let hugget ned. Resten brænder op inde i kroen. (Kroen er noget mere ydmyg end billedet herunder).

conzitool-fccc87c1.jpg

(Vi slutter aftenen den 19. februar).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s