Unævnelige kulter 7: I underverdenen

[Unævnelige kulter – en Warhammer-kampagne (WFRP4e)]
Ja, som sagt er der atter kommet gang i spilleriet – forleden som spiller i Warhammer 2nd, her handler det om min egen Warhammer 4th-kampagne, og i morgen er jeg igen spiller, i Warhammer/Fate. Skønt. Her er hvad der sidst skete: Vores fire helte (Max, Konrad, Schlau og manschlingen Jon) er endt i en ældgammel krypt uden for den Kaosramte landsby Buchendorf. De har netop overlevet et baghold fra kobolter, blot for at se de døde tone frem fra deres grave …

De døde kommer

Vi så sidst Schlau i færd med at sikre sig at alle kobolter var døde. Han finder den fjerneste lidt oppe ad vindeltrappen, og den ser mærkelig ud: Dens hud er støvet/krakeleret og gråbrun, næsten sort. Den har tilsyneladende stukket en hånd ind i smal sprække hvor der ikke burde være plads til den – eller er klippen kløvet af hånden? I en lædersnor om halsen sidder en ret stor sort sten som Schlau tager. Det slår ham også at de så en mørk kobolt på en flåde på vejen til Buchendorf. (Faktisk fik Jon også et glimt af en der lå død i et nedbrændt hus på Buchenbakke, men det glemte jeg lige).

De andre ser i mellemtiden de døde tone frem fra deres grave, anført af Asimund som de allerede har forsøgt at kommunikere lidt med. Denne gang går det bedre, selvom der er tale om en meget gammel dialekt. Asimund beder om hjælp, og Jon begynder at trække i et koboltlig for at få det af vejen – der ér noget der, men inden de helt har fundet fodslag, skælver krypten, og et flakkende lys bryder ud af en af gravene. De syv spøgelser trækker sig ærbødigt tilbage, og en magisk, lysende, mystisk siddende skikkelse omgivet af lysende glober suser ned og angriber de levende. Jon bliver ramt af rædsel og flygter op ad trappen. Schlau er i mellemtiden kommet ned, og han forsøger forgæves at stoppe væsnet med ord. Det udsender iskolde glimt der sender både Konrad og Max i gulvet. Schlau har større held med at henvende sig til Asimund der går i forbøn for dem. Han præsenterer dem som „lydige tjenere“, og angriberen trækker sig. Det viser sig at hun er Izark, en dværg (der er mange specifikke termer der går tabt i oversættelsen, men noget i stil med „præstedronning“). Asimund kaster sig i støvet for hende, for hun var åbenbart en legende allerede da han døde for flere tusind år siden. Men nu er der noget galt med hendes ånd – han bruger et ord i stil med „uren“.

Izarks beretning

Izark Lavak (Hendes-hænder-skærer-i-stål-som-ild-gennem-himlen) lægger sig tilbage i sin sarkofag, og Isamund tolker hendes ord. Asimund fortæller først at de andre døde kun har været vågne i „kort tid“, og „kort efter“ mærkede de alle at noget (magisk) begyndte at trække i dem. Men deres ånd kan ikke forlade krypten – ifølge Asimund fordi de var så navnkundige at man frygtede at nogen skulle stjæle deres kraft og binde dem i magiske våben og deslige. De vil blive flået itu og tilintetgjort. Heltene kan godt regne ud at der her hentydes til det ritual Morr-akolytten Andreas har gang i uden for krypten der skal rense Buchendorf for død og Kaos. De forsøger at stedfæste krypten historisk, og de kommer tilbage til en tid hvor Sigmars unberogenerstamme fandtes, men ikke var regerende i det her område, dvs. mindst 2.500 år. Han nævner et par af sin samtids store helte, blandt andet en Rokanna.

Izark blev vækket „for længere tid siden“ da „menneskemanden“ – som formentlig er smeden, Stefan Mannike – brød ind i hendes gravkammer. Stefan forsøgte at læse gravens hemmeligheder og stjal hendes hellige remedier – et fuldt sæt dværgesmedeværktøj. Da han sidste gang vendte tilbage, stank han af Kaos og lagde et afskedsbrev. „Kort“ derefter kom kobolterne (og de skændede de andre grave). Hun mærkede senere en stærk „dødemaners“ komme (Andreas?) (bemærk dog at Andreas afviste af være Morrpræst – han var stadig på sin discipelfærd, dvs. kun en akolyt ligesom Konrad), og efter yderligere et tidsrum vågnede de andre. Det bliver faktisk ikke klart hvorfor Izarks ånd er så ustabil.

Noget for noget

Izark ønsker tre ting – Asimund lovede hende en tjeneste for ikke at slå de indtrængende ihjel – og lilienwerkerne må forpligte sig til mindst én: Kobolterne skal fordrives; hendes værktøj skal bringes tilbage og graven forsegles/genindvies; og den forbandelse der knytter sig til Stefan og hans smedeværk, brydes. De vælger at love at bringe værktøjet tilbage, for de frygter at de andre to vil indebære svære kampe, og tre ud af de fire helte er godt slidt – de ved dog godt at smedjen er eksploderet, og smeden er væk (sprængt til atomer?), så det kan blive svært nok.

Asimund siger nu – i erkendelse af at heltene står svagt – at en af de andre ånder (en kvinde, på gravreliefferne repræsenteret med hovederne af en ørn, en ulv og en „trold“) tilbyder at give dem en del af sin kraft og hele dem. Hun viser sig ikke, men Asimund kanaliserer det ind i dem, én ad gangen. Lidt tøvende tager først Max, så Konrad og til sidst Schlau imod – men lige inden den sidste overlevering er færdig, toner Asimund bort, tilsyneladende tømt for ånd (se kommentarer).

Under den røde drage, tilbage i tårnet

Af de tre veje ud, er kun én åben: Kryptens forsvarsmagi vil tage karakterernes ånd hvis de forsøge at bryde ud (som Jon mærkede da han prøvede sidste gang), og den anden går gennem et tempel på bjergets tinde der repræsenterer gudernes sal – men der kommer kobolterne fra. Så gruppen går ned ad vindeltrappen, igennem endnu en stor krypt, helt ned til en spalte der skærer sig vandret ind under Teufelfloden (af Asimund beskrevet som underverdenens røde drage). De mærker jorden trykke over dem, men færden sker uden problemer. Derfra går en blanding af udhuggede trin og naturlige skråninger opad, og de kommer til sidst op i kælderrummet under Sigmarkirken på toppen af Buchenbakke, selvom det er en barsk tur for Max der stadig er mærket af det koboltspyd der ramte ham.

Jon, der ser godt i mørket, fungerer som spejder, og han konstaterer to mulige veje ud af kælderen: Der går mindst én mand rundt oppe i kirkerummet (hvor Konrad bandt den muterede Sigmarakolyt, Selena Keuchen). Og en sidetunnel fører ud gennem klippen til hvor smedjen lå – nu lyder der svinehyl derfra, og nogen går rundt med fakler. Man kan også ane dele af byen brænde. Det er stadig nat (NB: dagen efter sommersolhverv). Mændene har tilsyneladende hørt lilienwerkerne luske rundt, og heltene beslutter sig for at sætte en fælde og komme ud ad den vej. Jon kalder på hjælp og gør et godt forsøg på at lyde som „lille Tim“ i brønden. Da den første fjende stikker hovedet ind i klippegangen (efter at have råbt noget om at finde en anden vej ind og „Nu har vi kællingen!“) bliver han mødt af Schlaus pil og en sten fra Jons slynge, og han vælter hårdt såret bagud. De når at se at han er sværtet sort i hovedet, med tegn malet i, og hans øjne gløder svagt grønt, som Morrslieb. Hans pjaltede sorte tøj har bundet forskellige stumper af smykker, bæltespænder og lignende i, af gammel sølv og bronze. (Jon forstår nu at det var sådan en mand han tidligere bemærkede stå i en gyde mellem fiskerhytterne).

Og der sluttede vi, mens heltene stadig har fordelen på deres side.

Elizaveta_Lebedeva_fantasy_art_digital_art_village_burning_horse-1508205.jpg

Buchendorf brænder. Illustration: © Elizaveta Lebedeva

Kommentarer

XP: 80 (50 + konflikt med udøde, Izarks fortælling og tappert udfald fra tårnets kælder)

Som sædvanlig spillede vi ikke så længe, men jeg synes, vi har fundet en form hvor vi får noget godt ud af tiden. Karaktererne er i den lidt uheldige situation at de ikke rigtigt ved hvad der er foregået i Buchendorf, og selv efter magisk heling har de begrænsede ressourcer. Men jeg håber at dét kan føre til nogle gode, svære valg om hvor de vil lægge deres kræfter i det forestående klimaks.

Heling: Min gruppe var mere forslået end jeg lige huskede, og Izark tærrede også lidt på dem (men hun var nødt til at være dødelig – ellers gav hun ingen mening, hverken ud fra sin ophøjede status eller funktion i fiktionen). Så ideen med at ånderne tilbød heling, opstod på stedet. Jeg sagde åbent at jeg ville bestemme et tal for hvor meget „kraft“ de kunne trække før de tømte ånden (og fordømte den til intetheden), og så lod jeg dem ellers rulle en d10. Alle tre rullede to gange, og allerede ved karakter nummer to nåede jeg de 15 livspoint ånden havde (svarende til dens Wounds). Jeg overvejede så at snyde og bare hæve tallet, for spillerne kendte det jo ikke, og jeg havde ikke helt gennemtænkt at jeg risikerede at én af dem ingen Wounds genvandt. Men i og med at det gik igennem Asimund, fordoblede jeg bare tallet og lod dem trække videre på ham. Det var de dog ikke klar over! Til sidst havde han – stoisk – ikke blot ofret sin frænde, men også sig selv. Det blev faktisk meget effektivt, synes jeg.

System: Jeg er efterhånden ved at være nogenlunde inde i 4th edition – eller rettere, min egen udgave af den, for jeg bliver ved med at rode i maskinrummet. Faktisk tog vi allerede nu hul på en snak som jeg egentlig havde tænkt vi først skulle have når Buchendorf er færdigspillet: Fortsætter kampagnen, eller skal vi spille noget andet? Eventuelt skifte system? Og jeg fornemmede klart at der egentlig ikke var den store kærlighed til 4th edition (det var dog lige så meget en kritik af tunge systemer generelt), og så er det jo åndssvagt at forsøge at lappe videre på det. Så forvent et snarligt indlæg om hvad man kan erstatte Warhammer-systemet med.

4 thoughts on “Unævnelige kulter 7: I underverdenen

  1. thomasheebollholm oktober 23, 2019 / 4:35 pm

    Det lyder som en spændende kampagne I har gang i. Som du bokser jeg også med et tungt system (mener faktisk at 4th ed til dels er inspireret af Zweihänder, der udkom nogle måneder før 4th og ifølge Fox og co. blev det faktisk forsinket af udgivelsen af Zweihänder, der gjorde at de måtte omtænke noget i systemet). Hvorom altid er så er jeg interesseret i at følge dine tanker om at gøre systemet lettere. Jeg tror man kunne gøre noget tilsvarende med Zweihänder, og mine tanker går lige nu på at kombinere det bedste fra 4th ed, Zweihänder, Dungeon World og måske andre systemer, uden at man dog mister det essentielle ved Warhammer. For mig er det bl.a. karrieresystemet som jeg altid har holdt meget af.

    Liked by 2 people

    • Thomas Munkholt oktober 23, 2019 / 4:59 pm

      Ja, det er de forbandede karrierer der kaster grus i maskineriet ift. en afløser. Det er problemet med noget der rent faktisk er lidt originalt. Og jeg tror ikke helt længere på en god løsning der samtidig inkluderer dem. Jeg hælder nok mod at placere den del i en separat kasse der primært er styret af rollespil og milestones hvor man fokuserer på det (gennem downtime, nogle sjove valg, mikronoveller m.v.). Jeg tror det vil blive forkrævende (for mig) at introducere det i et eksisterende og ellers afbalanceret system.

      Liked by 2 people

  2. Thomas Jakobsen oktober 23, 2019 / 9:51 pm

    Hyggeligt at læse med. Jeg bliver mere og mere glad for WFRP4, i takt med at vi bare spiller og ikke går så meget op i de små ting (og den virkelig ringe regering som har ramt grundbogen), men bare ruller terninger – og så bruger de relativt begrænsede ændringer jeg har bikset sammen, for at gøre (kamp) reglerne lidt mere strømlinede. Men på den led er det også befriende at spille med børn, der bare elsker rollespil, og ikke har behov for at diskuterer reglerne 😉

    Liked by 1 person

    • Thomas Munkholt oktober 23, 2019 / 10:19 pm

      Der er heldigvis ikke regelkværulanter i gruppen. Det er nærmere det modsatte: “Det kommer jeg aldrig til at forstå, og det er helt fint – det interesserer mig bare ikke.” Og hvis terningerul mere kommer i vejen for fornøjelsen end bidrager til den, er det bedre at finde noget mindre tungt end WH. (Specielt når jeg så heller ikke selv er ovenud begejstret for systemet).

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s