I ruinerne af Buchendorf

[Warhammer: Unævnelige kulter – post mortem 1]
Det er første gang i mange år jeg har kørt et længere forløb af rollespil. Sidst jeg forsøgte at stable noget på benene (Trail of Cthulhu), fik negative tanker kørt det i sænk, så det har været virkelig tilfredsstillende at komme i mål. Også at have spillere der var forstående da det blev nødvendigt med et par aflysninger undervejs. Så jeg synes det er værd at samle lidt op på erfaringerne fra kampagnens første eventyr: Buchendorf. I det følgende runder jeg systemet, selve spillet og til sidst lidt lir.

WFRP4e

Screenshot 2019-04-26 at 12.11.16
WFRP4meh

Warhammer er både en setting og et system. Jeg er sikker på at de fleste tilpasser og tolker settingen efter lyst og behov uden at nogen bemærker det – der er i forvejen forskellige udgaver, og kanon har historisk set ikke været en statisk størrelse. På samme måde har vi nok alle vores specielle tilgang til systemet, men det er alligevel et strammere defineret parameter, og begynder man for alvor at ændre i det, ændrer man også selve spillets kerneydelse – i hvert fald hvis systemet er ordentligt integreret med settingen.

Så som udgangspunkt var det tanken at vi skulle spille den nye, fjerde udgave af Warhammer uden alt for mange ændringer. Men de sneg sig alligevel ind, særligt fordi der var mange småting jeg var usikker på, og i stedet for at sidde og bladre frem og tilbage og undres over uklarheder og inkonsekvenser, begyndte jeg i stigende grad at ændre frem for at lappe.

Dermed også sagt at jeg ikke synes systemet var nogen bragende succes. Der er faktisk ting jeg godt kan lide, også selvom de ikke er perfekte. Kamp uden whiff, et friere karrieresystem, Success Levels. Men for mange elementer tyngede snarere end bidrog.

Jeg vil ikke gå i yderligere detaljer med systemet, for det er ærlig talt ikke det mest interessante, og den væsentligste konklusion er nok at vi ikke kommer til at bruge det RAW (rules as written) igen. Der kommer et nyt indlæg om hvad man så kan erstatte det med, og selv hvis vi beslutter at blive – det vil trods alt give mening at udvikle karaktererne videre inden for det system de blev skabt i – vil det blive i en stærkt revideret form (mit Warhammer 4e Hack, eller WH4X).

Spillet

Screenshot 2019-11-02 at 12.42.08
Jeg bruger Scrivener til at organisere min forberedelse i.

Historien er ganske kort at karaktererne bliver sendt til nabolandsbyen da de selv på afstand mærker efterdønningerne af en stor eksplosion. Det viser sig at Buchendorfs smedje er sprængt i luften, og Kaos og død hænger tungt over byen. Smeden – og muligvis også landsbyens velgører, en lokal adelskvinde – har haft gang i noget mystisk/okkult, men detaljerne bliver aldrig helt klarlagt. De døde rører på sig, og en flok gale kulsviere rykker ind og tager magten i den sårede landsby. Karaktererne slipper derfra med livet i behold, men Buchendorf er tabt. For nu.

Jeg kan selvfølgelig ikke gå nærmere ind i historien for ikke at spoile det store plot for spillerne, men som kampagnens navn antyder, ville jeg gerne dyrke Warhammers Call of Cthulhu-rødder. Men ikke kun gennem kaoskulter – også med et frisk blik på de gode guders kulter og riter. Eksempler:

  • Meister Teufel, en lokal flodgud i familie med Bögenauer og Bedstefar Reik
  • Lilienwerks årlige manddomsfest og Teufel-indvielse
  • Små forskelle i traditioner mellem to nabobyers Sigmar-traditioner (og hvordan mon det ser ud over større geografiske afstande?)
  • En muteret Sigmar-akolyt der holdt fast i troen på frelse og stod vagt mod Kaos til det sidste
  • En obskur kult opstået blandt kulsviere, men i sit udgangspunkt ikke nødvendigvis Kaos
  • Gravriter fra før Sigmars tid, med et helt andet syn på guder og dødelighed
  • En Morr-akolyt på pilgrimsrejse, vist vej af sine drømme
  • Og så alt det der var skyld i balladen i den forbandede landsby, men det kan jeg ikke fortælle om endnu …
UK Cover
John Blanche-illustration groft udnyttet som cover til min kampagne.

Hm, det løb vist lidt af med mig … og det var nok en af de ting der – helt forudsigeligt – trækker lidt ned: Jeg har typisk for meget af alting. Men forberedelsen er en stor del af tilfredsstillelsen for mig, og jeg var selvfølgelig meget opmærksom på at der skulle være nok at tage fat i – i lyset af de seneste, dårlige erfaringer var der givetvis en tendens til at overkompensere på forberedelsen. Men først den sidste aften blev der for alvor lejlighed til at stille spørgsmål til de mange tråde, og der var situationen eskaleret til et punkt hvor det var vanskeligt at bruge det til så meget. Oprindeligt havde jeg forestillet mig at der ville være en indledende fase hvor karaktererne var rundt i landsbyen og etablerede hvad der var foregået, men jeg pressede selv på af frygt for at tingene gik for langsomt, og det kom nok til at bide mig lidt i røven. Helhedsindtrykket var i mine egne øjne lidt overlæsset og samtidig ikke helt så engagerende som jeg gerne havde set. Men på plussiden kom karaktererne faktisk rundt i alle dele af sandkassen, og der skete i hvert fald en masse, så nu er der mulighed for at trække historien i flere retninger.

Vi havde også en praktisk udfordring i at vi først for alvor kunne spille fra klokken otte, og helst ikke til senere end 22.30. Det er ikke så lang spiltid, og jeg følte lidt at jeg var nødt til at svinge plotpisken for at vi ikke fik aftener kun med franskbrødsspil. De seks spilaftener Buckendorf tog (plus to til at introducere karakterer), havde ideelt taget måske fire hvis vi havde haft 3-4 timer i stedet for, og jeg tror flowet så ville have været lidt bedre. Men alle var indforstået med det, og det var mere bare en omstændighed end et reelt problem. Jeg kunne dog godt tænke mig at have nogle længere spilgange, i hvert fald ind imellem, hvis (når) vi fortsætter.

Alt i alt er jeg godt tilfreds og superglad for mine spillere og deres karakterer. Og hvis jeg holder min umiddelbare plan, bliver næste del af kampagnen lidt friere.

Lir

IMG_7690Jeg tog et billede inden den sidste aftens spil. Uden for rammen (måske meget sigende): Warhammer-regelbogen. Som det ses: ingen skærm, udover Mac’ens hvor jeg har plot og personer, tidslinjer – alting, faktisk – samlet og sorteret i et Scrivener-dokument. Men jeg kigger kun undtagelsesvist i teksten. Kortbog og notesbog. Karakterark (med skønne spiller-doodles på). Skål med sort/hvide perler til Conditions/Advantages. Små kort med Fortune og Resolve – reglerne står på dem, og de har en bagside til når de er spenderet. Små portrætter af bipersoner. (Plus lidt random halloweenstemning). Og så spillede vi Buchendorf i sofaen! Men næste afsnit tror jeg vi tager ved spisebordet.

Jeg har scannet de kort jeg tegnede. Jeg endte med at dedikere en notesbog til at have dem i, og håbet er selvfølgelig at det kan blive en fin lille samling. Jeg fortryder jeg skrev så mange noter på – det giver et „autentisk“ look, men det er også too much information når man som helst ikke vil skjule ting bag en skærm. Udforskning af et kort er sjovest hvis det kan overraske lidt.

Her er Sigmar-akolyttens spørgsmålsbog (klik for pdf). Jeg fik ideen lidt sent og havde tænkt at spørgsmålene så kunne bruges når gruppens akolyt skulle avancere til præst. Men de spørgsmål jeg i første omgang kom op med, var alt for filosofiske. Så dem har jeg stadig i baghånden – de her er meget mere grundlæggende, og udover at formidle Sigmar-kundskab var tanken også at akolytten Konrad med sine svar kunne være med til at præge hvordan Lilienwerks kirke tænker og tror. Det kan jo så blive udfordret andre steder i verden.

Sigmars dogmerHer er en samling af bipersonportrætter. De er tegnet frem fra en hurtig første skitse og så tonet med blyant for at få dem til at se mere færdige ud end de er. Metoden er smart fordi den er hurtig, og det letter lidt af præstationsangsten fordi jeg godt ved det reelt kun er en skitse. Men selvfølgelig kunne jeg godt tænke mig at lave noget der så lidt bedre ud til næste del af kampagnen – evt. øve lidt mig lidt ved at rentegne nogle af de her.

Jeg lavede også lidt diverse våbenskjolde. Og så har jeg stadig ikke fået fortalt om min personlige udlægning af Warhammer-universet. Det er ret meget på plads i mit hoved, men jeg håber stadig at få det formuleret og delt her.

Fortsættelse følger forhåbentlig!

13 thoughts on “I ruinerne af Buchendorf

  1. Thais Munk november 7, 2019 / 10:03 am

    Wow, hold da kæft hvor er det fede materialer!

    Du tegner møgfedt Thomas. Det er sådan en dejlig “afdæmpet Warhammer” stemning over det. Jeg knuselsker især portrætterne. Jeg fik automatisk lyst til at spille en ulykkeligt forelsket karakter, som var brændt varm på hende i den venstre samling, næstøverste række, helt ude til højre 😀

    Jeg kendte desuden ikke til “whiff factor” begrebet før jeg søgte efter det nu her, men det giver også god mening. Jeg har ikke selv haft den oplevelse så meget ift Warhammer (nok lidt af held), men jeg har oplevet det i forbindelse med D&D 3.5 og det bliver ret hurtigt max frustrerende.

    Liked by 1 person

    • Thomas Munkholt november 7, 2019 / 10:38 am

      Uuuh, Barbara. Lilienwerks Rhya-præstinde – hun ville bestemt være åben for en ung mands hengivenhed, altså, til Gudindens ære, forstås. Endnu en kultforbindelse som vi ikke har udforsket endnu. 🙂

      Whiff kan ellers være slem i WH2: lave %-evner, så man kun rammer 1/3-1/2 af gangene, hvorefter modstander kan parere *og* evt. dodge. Og så er det den andens tur … (Og oveni det ruller man for skade – mange rul).

      Advantage i WH4 kan så betyde at kampen hurtigt svinger uafvendeligt i én retning (som Morten lige har skrevet om på sin blog), men det har vi faktisk ikke oplevet så meget i praksis, så lige på det punkt, er jeg mindre kritisk. Det er dog noget jeg vil forsimple yderligere i WH4X.

      Liked by 1 person

      • Thais Munk november 7, 2019 / 11:35 am

        Heheh, fantastisk!

        2 anekdoter fra mine WFRP-kampagner, som relaterer til det du siger:

        1) Vi havde et fantastisk plot i en af kampagner, hvor en af spillerne spillede skjald. Skjalden var så i åbent forhold med en Rhya-præstinde, fordi….ja, Rhya.
        Spilpersonerne tog så til Estalia, hvor deres familie stammede fra og generobrede deres forfædres område. Præstinden dukkede så op til sidst med skjaldens søn og arving. Det var fantastisk, fordi jeg kunne se på spillerens ansigt, hvordan hans karakter bare døde inde i samtidig med at han var vildt glad.

        2) Jeg tror at det for mig altid har været et spørgsmål om at jeg tog det som en del af rejsen, fordi det gjorde at man pludselig følte sig det mere sejere når man så rent faktisk kunne noget. Vi begyndte dog også hurtigt at spille grundigt med reglerne for blandt andet outnumber og tilsvarende. Det gjorde at man f.eks. kunne sigte hver anden runde med en bue.
        I vores første kamp i en af mine kampagner tabte spilpersonerne alle deres våben, hvilket deres kultist-modstandere også gjorde. Så trak alle knive i mens de forsøgte at få fat i et af de våben, som lå spredt rundt i lokalet. Spilpersonerne gik der i gang med at hoppe på kultisterne en af gangen, 3 mod 1. Det giver 20% bonus i 2nd edition (og føltes fantastisk klamt og brutalt med 15 marts-metoder).

        Når det er sagt. kan jeg sagtens forstå kritikken af WFRP 2nd som whiff. Jeg har så bare ikke selv været generet af den i samme grad som andre. Ift skadesrullet må jeg så konstatere at jeg savner det i WFRP 4th, fordi Ulric’s Fury ikke er med i samme grad. Bevares, man kan godt få nogle virkelig heldige rul undervejs, men der er ikke samme mulighed for at en spilperson bare smadrer et eller andet monster for vildt. Jeg forstår dog også godt hvorfor man ikke vil være fan af det 😀

        Liked by 1 person

      • Thomas Munkholt november 7, 2019 / 11:45 am

        Jeg savner også sommetider skaderullet. Jeg overvejer at det skal være noget man kan købe for overlegenhed i Advantage – til gengæld for at nulstille sine point fordi man sætter alt på ét bræt. Visse monstre har allerede sjove ting de kan gøre for Adv, men spillerne kan kun bruge dem til at flygte – det kunne man sagtens gøre mere med.

        Ad 1: ❤

        Liked by 1 person

  2. Morten Greis november 7, 2019 / 1:52 pm

    Apropos skadesrul så er der en mekanik i Ars Magica, som måske kan inspirere. Når man vinder sit angreb, får man en bonus. Man kan nu enten vælge at gøre skade og ligge sin bonus til (hvorefter den er spenderet), eller man bruger bonussen på næste angreb – og vinder man, vil man nu have en større bonus, som så enten bruges til skade eller bæres over til næste angreb. På den måde kan man blive ved med at opbygge et momentum, indtil man enten fejler sit angreb eller veksler det til et dødbringende hug.

    Måske man kan lave noget tilsvarende, hvor advantages kan optjenes og så udløses som skadesterninger (1d6 pr advantage)? Muligvis vil den funktion så erstatte de +10% som fordel ellers giver.

    For resten fede tegninger. Jeg er lidt misundelig over dine tegnefærdigheder.

    Liked by 1 person

    • Thomas Munkholt november 7, 2019 / 2:10 pm

      Ja, det lyder meget som jeg tænker det. Og d6 er nok i den rigtige størrelsesorden, men jo ikke helt trofast mod d10/d100-dogmet 🙂

      Like

  3. johsbusted november 12, 2019 / 9:54 am

    Fedt indlæg. Jeg elsker at høre om erfaringer og overvejelser som disse.
    Og jeg glæder mig til at høre mere – også om dit take på systemet.

    Jeg har stadigvæk ikke læst det “nye” Warhammer, fordi det lyder som noget rod og det kan jeg ikke overskue. Så jeg samler lidt på andres hacks og håber på at det kan give et mere solidt system.

    Liked by 1 person

    • Thomas Munkholt november 12, 2019 / 11:04 am

      Jeg kunne godt finde på at samle de foreløbige elmenter i WH4X i et indlæg, men ud fra mails i spilgruppen tror jeg det ender med at vi kaster systemet ud, men fortsætter historien. Jeg arbejder allerede på en erstatning (mere om det en anden gang). Vi holder pause indtil efter nytår.

      Liked by 1 person

      • johsbusted november 12, 2019 / 11:11 am

        Jeg er simpelthen så træt af det er så dårligt. Jeg ville så gerne det var et godt system!

        Liked by 1 person

    • Thomas Jakobsen november 12, 2019 / 4:36 pm

      Johs, det er en virkelig ringet redigeret bog. Og systemet er ikke specielt strømlinet eller velsmurt. Men jeg har efterhånden fået banket det på plads, og det har krævet ret få ændringer. Så du er velkommen til at høste frugten af mit arbejde. (Men jeg har efterhånden også virkelig mange spilgange med WFRP i bagagen… det må efterhånden nærme sig 100 selvom jeg ikke lige har et præcist antal)

      Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s