ParaDox 3: Drømmen om et Claus Raasted-livescenarie

[En føljeton om Paradox-scenariets tilblivelse (oversigt)]
Som jeg startede med at skrive, er det vanskeligt at kvantificere en kreativ proces i ord, men så er det jo heldigt at underbevidstheden kan træde til med hjælp i form af en omgang drømmevås.

Det her indlæg er fra den 7. august, en måned efter scenariets første begyndelse:

I nat drømte jeg at jeg var med i et Claus Raasted-livescenarie. Man skulle markere et chartek eller ringbind eller lignende fra hver af cirka ti bunker. Vi var vist egentlig i hold, men jeg var endt op alene. Det virkede først som en umulig opgave da Claus forklarede at vi havde et antal timer til at skabe en verden ud fra disse random sourcebooks. Men efter at have sat de første krydser gik det op for mig at jeg selv havde lavet en del af mapperne for mange år siden! Jeg overvejede lidt om det var smartest at tage andres ting eller mine egne, men endte på det sidste, for det var klart det bedste materiale. Jeg fik faktisk decideret optur over alle de fede ting jeg havde glemt: tegninger, nye ord og begreber, komplekse ligninger (?) (formentlig insipireret af sommerferiematematik med sønnen), tidslinjer, digte, lange beskrivelser. Jeg havde fri adgang til Akasha-arkivet. Derfra gik det over i noget lidt andet.

Det falder så sjovt nok sammen med at jeg begyndte at skrive på scenariet i går, og det var virkelig optur. Jeg endte med at bruge flere timer på Google Maps, men det gav så også en potentiel titel, Paradox, og en masse geografisk inspiration. Og jeg skrev! Og det gjorde nærmest slet ikke ondt. Det skal sammenlignes med at jeg forsøgte at skrive til Børnelitteraturlinjen i foråret [under store kvaler og i den sidste ende uden at formå at færdiggøre noget], og at jeg altså ikke har gjort noget i den her stil i over ti år. Det blev så også klart at investigationdelen som jeg anså for pærelet, ser lidt tynd ud, men jeg fik tanker og løsninger, og der er masser af fremdrift og tro på tingene.

Tanken meldte sig så her til morgen om det er en regression til ungdommen efter at have fejlet i voksenlivet? Til det vil jeg i hvert fald sige at det må være federe at der kommer et produkt ud af processen med at lege voksen end at der ikke gør det; og at det her helt åbenlyst er sundere for mig [end at skrive „for alvor“ uden at lykkes med det]; og endelig at jeg jo altså stadig producerer, skriver og er kreativ. Hvis lektien på vej mod de 50 er at jeg skal lege mere med tingene for at være glad, så er det ikke en dårlig arbejdslektie.

4c5902b845daa16f73b19697cc4d3c3bc8adce19-1.jpgJeg ved ikke helt om Claus skulle fremstå som en rollemodel – i starten af drømmen var det i hvert fald angstprovokerende at skulle performe på kommando. Og jeg er lidt bange for at min underbevidsthed forsøgte at bekræfte mig i at mere forberedelse altid er løsningen. Det er ikke min praktiske erfaring.

Og jeg tror trods alt mere på min konklusion i vågen tilstand: Der er ingen grund til at blande eksistentiel krise ind i sin hobby. Jeg er heldig at have muligheden for at rollespille, og skabe rollespil – det er bare en luksus, og det afspejler ikke hvad jeg kan eller ikke kan i andre sammenhænge. Selvfølgelig kan kreativt fritids-output give positiv energi der kan bruges i alvorligere sammenhænge, og anerkender man det, er det modsatte selvfølgelig lige så sandsynligt: at hvis jeg sjusker med mine hobbyprojekter eller ikke får dem færdige, kan det have en negativ effekt i arbejdssammenhæng.

Men i højere grad tror jeg drømmen er et billede på at være i kreativt flow. Det er jeg, sikkert som de fleste, i højere grad tidligt i processen end senere hvor det mere handler om at konkretisere og samle trådene. Det er et af de sjoveste steder i arbejdet med at skrive scenarie. (Jeg kan også godt lide når vi er henne mod slutningen, og jeg sidder og filer i detaljerne – særligt som på det her projekt hvor tiden var til det).

Nu kender jeg kun Claus helt overfladisk, men den sidste pointe jeg kan malke her, er at jeg ser ham som en mand der besidder en masse „execute“ energi som jeg helt sikkert er misundelig på. Det er bare på med vamsen og så derudad. Det handler ikke blot om at få ideer men også at kunne realisere dem. Den del er helt sikkert ikke min stærke side, uanset hvor geniale mine ideer ellers virker bedømt på drømmestadiet.

15904302-claus-raasted.jpg

Efter en ikke nærmere fastlagt pause, tilbage til selve scenariet: Welcome to Sunny Paradox, NY.

Illustrationer: Claus efter en tur gennem Deep Dream Generator og larp-foto af Jean-Paul Bichard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s