[Neuhammer] Stats, Skills, Talents – oh my!

Jeg var liiige ved at knække koden til et grundsystem i går … syntes jeg. Men det gled ud mellem fingrene på mig. Og i dag kan jeg se hvad der mangler klarhed over.

For mange bevægelige deskriptorer

I WFRP1 havde man sine Stats (Attributes) og en lang liste af Skills som man rullede på ud fra sine umodificerede Stats. Stats kunne forbedres +10% ad gangen. Det var mao. meget tydeligt om man kunne noget eller ej, og man kunne virkelig booste sine stats.

I WFRP2 kom Talents til (en del af dem var Skills i etteren). Princippet var ellers nogenlunde det samme – nu med +5% stigninger på Stats og mulighed for at købe Skills op flere gange (en +10 eller +20 bonus). I både 1 og 2 er der et max på hvor meget Stats kan stige (omkring +35).

I WFRP4 har man mudret billedet. Nu køber man Stats og Skills separat op, og uden noget max. Og samtidig har man alle Basic Skills fra starten af (i WFRP2 kunne man kun rulle på en Skill med halvdelen af sin Stat indtil man købte den). Det betyder at karakterer er meget ens fra starten af, og at både Stats og Skills kan gå over 100 hvilket gør det uklart hvornår karakterer og fjender egentlig er gode. (Det giver også meget mere bogholderi). Dertil kan Talents nu købes flere gange (dyrt, men med begrænset effekt).

Hvad ruller man for?

Men det jeg kom til at tænke over, er … hvilke af de tre komponenter af Warhammer-karakteren er de vigtigste?

Umiddelbart tænker man måske Stat-line, med WS, Fel osv. – altså det der peger tilbage til Warhammers Battle-rødder. Og de danner jo også grundlag for Skill-checks. Men oftest ruller vi med udgangspunkt i Skills. Og potentialet for at give en karakter … ja, karakter er størst ved Talents der på en bredere måde giver dem særtræk.

Så, Attributes: ens forudsætninger/det man kan, Skills: det man lærer/gør, Talents: særtræk. Hvad skal Neuhammer fokusere på?

Skills er gode fordi der er mange af dem (og det giver mulighed for at variere karriererne), det er realistisk noget man kan blive bedre til over en kampagne, og man ruller for konkrete handlinger. Men de er også dumme netop fordi det hurtigt bliver granulært, og man ender hurtigt i Task Resolution (ikke en negativ vurdering, blot en observation).

(Fokus på hvad man gør, er også i centrum i Powered by the Apocalypse, men jeg ved at jeg ikke vil have moves).

Et fast sæt Stats er gode fordi man fra starten får fastslået at systemet er abstrakt, og det vil ikke forsøge at dække alle baser. Blades in the Dark rammer IMO et sweet spot mellem faste Stats og moves ved at beskrive dem som Actions. Men da jeg gik i den her retning, savnede jeg variation i beskrivelsen af karrierer.

Her kommer Talents ind. De kan beskrive karakteren og give en lille særregel – som nu. Men måske i højere grad end nu give et lille plus på rul i bestemte situationer. Altså lidt som en Skill, men lidt mere defineret som, hmm, en omstædighed omkring rullet. Ironsworns Assets er en slags Talents, og de er typisk indledt af en trigger i fiktionen. I Warhammer kunne de fx hedde: „Når du kæmper med en muskedonner …“ eller „Når du bevæger dig gennem byens skygger …” eller „Når du forsøger at vinde venner ved at lyve …“

Juryen har voteret …

Og det er nok den model jeg har snakket mig frem til: 12 Stats der håndterer alle rul, Skills indbagt i karrierebeskrivelsen, og så med X antal (mange) Talents til at give variation og kulør (og evt. dække enkelte specifikke Skills jeg måtte savne).

Eller hvad tænker I derude? Hvilken af disse tre faktorer beskriver bedst en Warhammer-karakter?

4 thoughts on “[Neuhammer] Stats, Skills, Talents – oh my!

  1. thomasheebollholm april 18, 2020 / 10:49 am

    Spændende tanker. Jeg kan godt lide ideen med stats som baseline, skills indlejret i karrieren og så special moves (som det vel er selvom du ikke vil have moves). Det minder mig om Dungeon World. That said, så ser jeg også nogle problemer som også relaterer sig til netop DW/PbtA. Hvordan vil du håndtere progression, altså mekaniske fordele ved at skifte karriere og vel implicit stige i level(?). Selvom warhammer er Altags-fantasy så kan man typisk ikke i første karriere overhovedet overveje at gå op imod en dæmon, mens en tredje karriere pc teoretisk har en mulighed. Progression – eller illusionen om progression – er også væsentligt for fortællingen. Warhammer er typisk historien om folk på gulvet, der drømmer om at blive grever og baroner (minder mig lidt om soldaten i Fyrtøjet omend han vel strengt taget i et warhammer perspektiv er mere en kaoskultist end en egentlig helt :-D). Anyway tilbage fra tangenten: pointen er at systemet vel gerne må understøtte denne grundpræmis i fortællingen(?)

    Liked by 1 person

    • Thomas Munkholt april 18, 2020 / 11:19 am

      Det er dybest set Special Moves, ja, men Not So Special (mao. afstemt efter setting).

      Progression (tænkt) forløber gennem brug af XP på: stats (i begrænset omfang), talents, fordele (alt. frakøb af ulemper) og karriereskifte. Ret standard. Gennem spillet kan man også øge sin Status og sin kompetence (= poste flere XP i sin karriere). På et tidspunkt når man en milepæl (akkumuleret XP?) og stiger et hak i “level” (det er nok egentlig det der er Status). Når det sker, mindskes modstandernes trusselsniveau som jeg var inde på i et tidligere indlæg.

      (Jeg refererer fx til Ironsworn, men lige nu sidder jeg og læser Kult: Divinity Lost, og der ville man også meget let kunne skalere absrakt modstand: en enkelt goblin gør 1 Harm og har kun “flygte” eller “dø” som særlige handlinger, hvorimod en flok gør 3 Harm og får adgang til alle mulige sjove manøvrer. Både Kult og Iron er baseret på moves, men i ingen af tilfældene er det så rigidt at det ikke lige så godt kan køres som reaktioner på Player Facing spil, med et miss/weak hit/strong hit-udfald. Efterhånden som ens powerlevel stiger, kommer svære fjender (og højbårne sociale intrigespil) inden for rækkevidde).

      (Og ift. underdogs og udvikling, så tænker jeg at mit fokus i endnu højere grad er netop dét. Så ingen rige købmænd, eksperter eller adelsfolk som startkarriere – medmindre de er gældsatte, sorte får, uduelige, udstødte, korrupte eller whatever. WFRP4’s Tier 4 er uopnåelig, og Tier 3 er ekstremt endgame. I stedet vil jeg starte på Tier 0, og Tier 2 er så faktisk en ret kompetent/anerkendt lavstatus type … der potentielt kan gå op imod en dæmon).

      Liked by 1 person

  2. thomasheebollholm april 18, 2020 / 11:09 am

    Iøvrigt, du har måske skrevet det før, men er det er d100, et d20 eller et helt tredje grundsystem du har i tankerne? Det har jo også stor betydning for om det er stats etc der skal være baseline

    Like

    • Thomas Munkholt april 18, 2020 / 11:23 am

      Gah! Det er jo spørgsmålet 😀 jeg har jongleret med alt muligt. Men jeg tror lige nu at jeg vil bygge en dummy på Kult (dvs. 2d10 Apocalypse, men uden moves). I den model er der netop ikke så god plads til at hæve stats før det giver for gode odds – så: man starter lavere (flere negative stats), kun begrænset mulighed for at ændre dem, og i stedet ligger plusserne i talents hvor de kan begrænses til bestemte situationer (hvilket gør talents til den primære måde at udvikle sig på – dermed får man lidt af den der langsomme tilkøbs-model ind som ellers ville ligge hos Skills).

      Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s