[Neuhammer] Talenter

Sidst skrev jeg om Fordele & Ulemper, og denne gang handler det om Talenter.

Dem er der mange af, ligesom man kender det fra WFRP4, og på samme måde kan man i Neuhammer købe et talent flere gange. Men hvor det i fjerdeudgaven er dyrt og kun giver en yderligere bonus, vil jeg gerne invitere til at man køber talentet flere gange, så derfor: Det skal være billigere; de skal kunne købes på tværs af karrierer; og der skal være mere at hente end +1 Success Level der kun træder i kraft hvis man allerede har klaret sit tjek.

Derfor har jeg stjålet Assets fra Ironsworn. Jeg har lavet et hurtigt udkast til de første 18 talenter, nemlig dem der er mest relevante for mine demo-karakterer (Sigmarpræst, gladiator, smugler og krovært – og en af dem er hobbit/menshling). De vil selvfølgelig derudover have adgang til en håndfuld tilfældige start-talenter som man kender det fra det officielle Warhammer. (Jeg har tidligere leget med tanken i fbm. WFRP4).

Talenterne udleveres som et lille kort (standard Magic), så spilleren har beskrivelsen ved hånden og kan glæde sig til næste tjekmærke.

Hvert talent tilhører en primær aktivitet, fx Samvær, Kamp eller Underholdning. Ens karriere giver adgang til bestemte grupper af talenter og det samme gør ens eventyrbane. Jeg nævnte tidligere som eksempel at man godt kan være skomager på eventyr og derigennem lære at slås hvis Kamp er relevant for det slæng af helte man hænger ud med. Hvis gruppebetegnelsen har tekst i parentes bagefter, betyder det at talentet er forbeholdt visse personer, fx præster eller menschlinger.

Når man køber et nyt talent, har man automatisk det første punkt på menuen, og det er ikke bare snak – det er i praksis en automatisk succes per spilgang, inspireret af Resistance-talentet fra nyeste Warhammer-udgave der fungerer ud fra samme princip. Derefter følger forskellige optimeringer af talentet, enten ved at udvide rammerne for det i fiktionen eller ved at give en bonus i bestemte situationer (her mangler der en del arbejde – afbalancering er jeg ikke så bekymret for, men der skal være noget at komme efter i alle talenter, ellers skal de slettes).

Men, tænker du så måske, kan man så ikke slå nogen hvis man ikke har boksning? Eller forsvinde i mængden uden Diskretion? Jo. Som i Ironsworn fungerer det sådan at man kan gøre det hvis det giver mening i fiktionen. Husk at man altid ruller ud fra de samme stats, ikke fra evner. Det kan så være der er en straf hvis man forsøger noget meget specialiseret (eller det er umuligt), så talenter skal ses som nye muligher og +1 bonus til ting man allerede kan.

Her er mit work-in-progress. Bonusserne leder naturligt hen til at sige noget om de stats jeg – som en arbejdsmodel – er endt på. En anden gang.

Neuhammer_kort.jpg
Klik for at hente begge ark i pdf

One thought on “[Neuhammer] Talenter

  1. Thais Munk maj 2, 2020 / 7:50 pm

    Det ser fandeme fedt ud Thomas. Især de der menshling talenter er megafede! 😀

    Jeg har ikke kommenterer så meget indtil videre, men det er virkelig spændende læsning at se dig grave ind til essensen af Warhammer. Jeg glæder mig til at læse mere!

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s