[Neuhammer] Magi i farver

Her følgeren lille tekst om hvordan jeg ser på den lidt specielle situation der hersker i Imperiet hvor man har en officiel magiskole.

Overmagtens ur

Farverne er forbundet i et cirkulært bånd, og de er stærkere over for deres nabo i urets retning og svagere den modsatte vej. (Denne ide tager udgangspunkt i den oprindelige introduktion af farverne i White Dwarf #113 og #114).

Lys > Gylden > Jade > Himmel > Grå > Ametyst > Flamme > Rav > Lys etc.

En ametystmager vil stadig trække stærkest magi i sit eget rette element, fx på en kirkegård, modsat i skæret af en blussende bavne, men i en ellers lige kamp mellem en ametyst- og en flammemager, vil han have en fordel, hvorimod han vil føle sig svagere mod en gråmager.

En praktisk effekt af denne magiske grundregel er at hvert kollegie er under opsyn af en såkaldt liktor (senechal? major domo?) der er specialiseret i at granske og kontrollere netop én farve på vegne af kejseren. Teclis gav hvert kollegie en magisk genstand, typisk en krystal, og disse “nøgler” er nu i Imperiets varetægt. De er selvfølgelig fordelt så hver liktor har en nøgle der styrker ham/hende over for det kollegie h/n skal holde opsyn med. Gilbert Schoonauer, den gyldne liktor, har således den hvide nøgle i sin varetægt for at lette hans arbejde.

Patent på magien

Farvekollegierne er den statssanktionerede magiskole. De er underlagt striks kontrol og krav om tjenesteydelser i Rigets tjeneste, ikke mindst militært, men også på andre civile områder. Der er strenge regler for hvad de må blande sig i, og der føres løbende regnskab med hvilke acceptable fysiske forandringer magien forårsager (“somatiske mærker”, eller blot “soma”), og hvilke må regnes for forbudte mutationer (soma er sjældent synlige mærker før vi er oppe i mesterklassen, mens en ærkemager vil være let at identificere grundet sine farvemærker, og hun vil kun sjældent vise sig offentligt). Dette for at undgå at menige borgere vender sig mod kollegierne – fx er det guldkollegiet forbudt at påvirke guldfoden eller for ravmagere at forstyrre landets kvæghold. Til gengæld er kollegierne delvist fritaget for at betale skat, og der kan endda lokalt være tale om statsstøtte.

Det gælder for alle kollegierne at de ikke må vende deres magi mod Imperiet, dets hære, love og tilladte kulter. Reglerne opretholdes af Inkvisitionen og som nævnt en særlig gren herunder kaldet liktorer.

Troldmænd fra farvekollegierne tjener mao. Imperiet – og i nogen grad sig selv. Præsterne tjener deres guder og templer. Hvem vil en kejserlig domstol foretrække at søge hjælp hos – en Verena-præst eller en lysmager? Svaret er ikke så ligetil, men bliver måske klarere (eller endnu mere mudret) når jeg når til at se på guderne.

Vejen til farverne

Ingen starter ud som flyvefærdig farvemagiker. Man må enten gennemgå en lærlingetid eller omskole sig senere. Rekruttering foregår ud fra to primære principper: farvenatur og magisk talent. Farvenatur betyder at visse aspekter af menneskelivet mere naturligt lægger sig op ad bestemte farver. Derfor kan fx en simpel messingsælger eller en bjergmand (der udgraver malm) udvikle affinitet for den gyldne farve, og de forskellige kollegier har deres egne yndlingsmiljøer at hverve fra. Det kan også gå den anden vej, nemlig at en person udviser et magisk talent – hvad enten det er ren potentiale, selvlært eller udviklet af mudder – som kollegierne så tager under sin vinge og vælger en retning for.

Når en troldmandslærling kommer i lære hos en farvemagiker, begynder hun at spore sig ind på én bestemt farve. Første skridt er at isolere farven, og det sker ved at vælge (eller få dikteret) et farveperspektiv – man opholder sig nogle bestemte steder med en særlig farveklang, klæder sig på en bestemt måde, og gennem diverse traditionelle øvelser. Den anden del af det er at “kaste mudderet af sig” – dvs. aflære sig nogle af de dårlige vaner man eventuelt har fået ved at arbejde med beskidte vinde. Så i en periode vil lærlingen måske opleve at have mindre magi, men til gengæld giver det langsomt adgang til stærkere besværgelser og større sikkerhed (mindre Kaos og dermed større officiel accept). I denne lærlingeperiode er det almindeligt at mange falder fra og i stedet specialiserer sig i fag der lægger sig nært op ad farven, men uden eller kun med meget indirekte magi, fx som medie (hvid), alkymist (metal), bedemand (lilla) osv., eller overgiver sig til mangeårig tjeneste som en slags præfekt, assistent eller hjælpelærer (renselse og fordybelse i farven bliver vigtigere end praktisk brug af magien).

Resultatet er at dygtige farvemagikere implicit er magiske mestre i en fremskreden alder, ofte velhavende, men begrænsede i antal (jeg tænker 1-3 ærkemagere/stormestre i hver farve plus en snes mestre – det bliver alligevel også til 100-150 seje troldmænd). Dertil er der et stort antal lærlinge (nogle studerer, andre udøver simpel farvemagi, og atter andre indgår i støttefunktioner). Og endelig er der et betydeligt midterfelt af svende (bedre titel?) – troldmænd der har opnået en vis grad kontrol over farvemagien og nu skal dygtiggøre sig i felten, enten ved at rejse i Imperiet og vise sig værdig til at tjene Riget, indgå i hærenheder eller løse opgaver for kollegiet, fx som budbringer eller på farligere missioner. Karakterer vil som udganspunkt ikke kunne nå højere end til svendestadiet.

Skoler og klædedragt

Når man ser på Warhammer 4th edition, så er alle kollegier repræsenteret i Altdorf, men der er ingen (synlig) tilstedeværelse i Bögenhafen og kun en enkelt grå i Übersreik. Det kan godt stemme overns med min udlægning, men så har vi kun fokuseret på mesterklassen. Derudover kan der sagtens være erfarne troldmænd der blot passer deres egen geschäft – som fx Hieronymus Blitzen. Deres bygninger er ofte farvet af, ja, deres farve, men ikke i den high fantasy-grad der er præsenteret i bøgerne.

Det samme gælder for klædedragter. Der kan være dele af undervisningen der indbærer at en hvid lærling fx skal bære en krone af krystaller, og farvede klæder er et enkelt og effektivt trick til at fokusere – men der findes ikke otte forskellige modeluner der trumfer Imperiets tøjstil. Farvemagikere (svende og mestre) vil som udgangspunkt bære borgerligt eller akademisk tøj, selvfølgelig gejlet op med implementer og farvesærtræk. Men der er ikke en uniform der dikterer at man skal have ild i håret eller ligne en farao. Lærlinge kan være pålagt ensartet/ensfarvet klædedragt for ikke at forstyrre vindene for de rigtige troldmænd.

Jeg ser heller ingen grund til at benytte farvetitlerne – hierofant, alkymist og druide osv. – de er jo beregnet til noget andet. De bliver måske brugt som skældsord, men helt sikkert ikke i professionelt øjemed.

Magi i krig

Når det kommer til krig (i Imperiet), er den magiske indsats op til kollegierne. De har fået et kejserligt patent, og en del af prisen er at tjene i Imperiets krige. Der kan undtagelsesvist være andre typer af troldmænd, særligt i lejeregimenter, men overvejende er det kollegiernes tjans og en væsentlig grund til at man forbinder dem med krig selvom de er lige så gode til alt muligt andet. Det hører dog også med at Teclis gav Imperiet farvemagien i krigsøjemed, så mange af de første magiske teknikker var gearet i den ren retning.

Warhammer Battle har nogle episke illustrationer/figurer af kulørte farvemagikere der tydeligvis er mega magtfulde. Men samtidig er der lagt op til at der ganske få i den vægtklasse. Hvor er dem i mellemklassen? Hvad er forholdet mellem fodtusser og magikere? En af de gode ideer i Malazan-bøgerne er repræsentationen af troldmænd i hæren. Der har vi både troldmænd i de enkelte enheder, et helt korps af troldmænd til store træfninger og nogle få, brømte “High Mages” der i bedste Warhammer-stil slipper vilde kræfter løs (men uden at have fjollede hatte på). Udover den større variation har bøgerne også en simpel frase til at belyse forholdet mellem troldmænd og soldater: “Always a fair trade.” Soldaterne holder magikerne i live og finder sig i deres tab fordi alternativet er værre – de har brug for hinanden.

Sådan ser jeg det også lidt: Der er ret få virkelig seje farvetroldmand, sande mestre, måske et par stykker i hver farve. De er i stand til ene mand/kvinde at matche et regiment på lad os sige 100 mand, og de kan gøre en forskel over for en battaljon på 1.000 fjender (eller som støtte for deres egen hær). Men dem har man omvendt heller ikke meget lyst til at ofre på slagmarken – en gylden troldmand er jo også uvurderlig for statsfinanserne, og forestil dig værdien af en gråmager som mesterspion. Så i krig ser man kun meget sjældent de der sindssyge, gudelignende konflikter. I stedet rejser en hær med en håndfuld magiske kampfæller (svende og lærlinge), “kompatrioter”, der indgår mere på lige fod med soldaterne, men kan være vigtige som stifindere, taktikere, helere, til forsvar og selvfølgelig også med offensiv magi hvis det viser sig nødvendigt. Lidt som troldmanden blandt en gruppe eventyrere helst skal være mere end en ildkugle.

Det var magien for nu. Jeg arbejder på beskrivelser af de enkelte farver, deres kunnen og eksempler på troldmænd derfra (med fokus på forskellighed!). Her håber jeg også at begynde at tænke i at præcisere hvad de kan (og dermed hvordan det regelteknisk fungerer). Anden magi såsom elementalisme, dværgeruner osv. er et stykke ude i fremtiden.

One thought on “[Neuhammer] Magi i farver

  1. johsbusted maj 6, 2020 / 9:25 am

    Jeg er meget enig. Magturet og liktorerne er måske lidt for skematisk til min smag, men jeg ville godt kunne leve med det – det er alligevel ikke noget man kom til at fokusere på spil, tænker jeg.

    Resten er virkelig godt. Jeg kan godt lide antallet af troldmænd og dit take på dem. Mere normale end det der mærkelige high fantasy der er i 4. ed.

    Angående 4. ed. så synes jeg tegningernes stil er federe og mere true warhammer end 2. ed., men stadigvæk ikke i nærheden af 1. st.

    Liked by 1 person

Skriv et svar til johsbusted Annuller svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s