Julestatus

Yes, det er en kedelig opdatering uden billeder.

Jeg har masser af indlæg på tegnebrættet (herunder de første i mit Tatters of the King-deep dive), så dette er ikke et „Jeg burde virkelig også blogge noget mere-forvarsel på fortsat inaktivitet“. Der kommer mere. Men der gik lige en masse tid med at forberede min nye kampagne (næste spil blev så desværre lige udsat til januar). Og de næste par uger kommer til at gå med at færdiggøre Paradox, NY, (status: det er 90% klart, men udover at skrive de sidste 10%, er der også 10% jeg gerne vil ændre) så det bliver lidt i flæng i januar med. Men så har jeg til gengæld forhåbentlig nye erfaringer at skrive om.

Jeg er vist ikke den eneste blogger der er presset at dømme på fraværet af kalenderblogs, men stor cadeau til Lænestolsrollespil der i december dagligt kigger på regelmekanismer og spilteknikker i forskellige spil – det er overskudsagtigt og inspirerende. De poster dagligt på Facebook og opsamler på bloggen hver søndag.

Apropos jul har jeg ønsket mig Masks of Nyarlathotep (7th ed.) i tilfælde af at den dukker op inden jul (usandsynligt) og Shadow of the Demon Lord … hvilket jeg lidt fortryder, for efter at have lyttet til Mud & Blood-podcast, har jeg bare lyst til at gå ned og købe det.

Unævnelige kulter – 1: Bloddåb

[Unævnelige kulter – prolog]
Her begynder min nye Warhammer-kampagne (4th edition). Noter til spilgangen følger efter referatet.

800px-Pieter_Brueghel_II_(The_Younger)_-_A_Village_Fair_(Village_festival_in_Honour_of_Saint_Hubert_and_Saint_Anthony)_-_Google_Art_Project.jpg

Det er den 33. Jahrdrung, og i landsbyen Lilienwerk har man tradition for på denne dag at indlemme unge mænd og kvinder i de voksnes rækker. Det sker i forbindelse med en lille markedsfest i anledning af forårets komme og er forbundet med en række prøver og drillerier til Meister Teufels ære, den lokale flodgud.

Karaktererne forsamles på byens kro, Jernklokken. De er:

  • Max(imilian) Eisenherz: ansat på kroen (Townsman, bartender)
  • Konrad Braun: kroværtens søn der er gået i Sigmars tjeneste (Priest, akolyt)
  • Jon Teufel (Hieronymus Hägerhoch): hobbit der handler og underholder langs floden (Smuggler, flodrotte)
  • Schlau Eisenegger: bondesøn der har forladt slægtsgården for at vinde hæder (Pit Fighter, nævekæmper)

Meister Teufels drillerier

Dagen igennem er det meningen at de skal udsættes for forskellige prøver for til sidst at blive indlemmet som fuldgyldigt medlem af lokalsamfundet. I løbet af dagen er de i kontakt med ældsterådet der bl.a. tæller „ældsten“, Filip Krüger, krigsveteranen Ditmar Faust-Richter og Rhyas førstedatter, Barbara Katz, det eneste yngre medlem (qua hendes rolle som byens præstinde). Det starter med at de skal afgøre drukkenbolten Gert Gottensohns skæbne, og de vælger at følge ham hjem i seng efter at Jon har givet ham en opkvikkende (?) urt fra sit lille udvalg af hobbitvarer. På det lille marked der er ved at stille op (festen varer i morgen, Mitterfrühl, med), ser de også Doktor Manke, en eksotisk gæst til den ellers meget lokalt orienterede fest. Han lover grufulde monsterfremvisninger i sit menagerie, men den kobolt der stikker af og løber i armene på Max, viser sig at være en udklædt Nelke, Schlaus lillesøster. Jon får dog bag scenen et glimt af et uhyrligt højt væsen der næppe kan være helt naturligt (men det snyder nok lidt når man er en hobbit i gulvhøjde). Der er naturligvis også en forventning om at de unge gutter tager deres tørn i ølteltet.

Det bliver tid til forestillingen, og helt som de har gættet, er det alt sammen snyd: Nelke er kobolt, der er en imponerende høj mand udklædt som skovens vildbæst med horn og pels, en „mutant“ med ål der stikker frem fra ærmerne som tentakler og et særligt farligt indslag i form af en basilisk gemt bag fortæppet. Mens folk stiller sig i kø for at se samlingens hæderstykke (med fare for at blive forvandlet til sten), stikker kobolten igen af, og det er op til de unge kandidater at bringe den tilbage. Jon får snakket sig til et net af ålestangeren Erwin.

Mørkets kræfter samler sig

Sporene fører til et pakhus på havnen, og indenfor finder de et pentagram i salt på gulvet, omgivet af sorte og røde lys. Konrad mærker et ubehageligt sug i maven og ser en kværnende sky af kaos over cirklen, og så taler Meister Teufel til dem oppe fra en hems. Han fortæller at byen er truet af menneskers ondskab, og de indvilliger i at hjælpe. Stemmen er en mands, men de kan ikke genkende den, måske fordi den kommer gennem en maske. De finder en delvist brændt besked, og må have hjælp af skriveren Astrid Wegener til at læse den. Den omtaler tid, sted og et offer.

De næste prøver blev gennemgået hurtigt: Først skulle de slæbe en last sikkert til byen, og det bestod i at trække en håndfuld gnæggende gamlinge i en jolle i havn (det gav ingen problemer, for Schlau kan svømme og trak den ene mand); så skulle de smage sig frem til den dårlige cider der kunne give Lena Goeßlings bryggeri, Teufelbraü, et dårligt ry (ingen klarede den, selv ikke den fintsmagende hobbit); og endelig skulle de rydde købmanden/pramdrageren Zacharias Lindens lade for en rotteplage. Plagen virkede dog ikke specielt reel selvom noget tydeligvis gik Zacharias på. Enden blev at karaktererne fandt en død rotte og afleverede den til de ældste. Som belønning får de yderligere et brev der indeholder svarene på den første: tiden er når klokken ringer, stedet er stenhuset, og der er fire der skal ofres.

Afgørelsen i den gamle mølle

Karaktererne gætter på at det må være i Sigmar-kapellet der er bygget af sten fra ruinerne af det gamle Lilienwerk der blev udslettet i et slag under Magnus den Fromme for 200 år siden. Men det er en nitte. Det næste bud er den gamle mølle, og her sker der ganske rigtigt noget. En meget høj mand (ikke fra byen) vogter døren, og der er flakkende lys inde i ruinen – det er nu i skumringen. Engang løb en del af Teufelfloden igennem her og drev hjulet, men i dag er det kun en piblende bæk, og møllen har stået tom i et halvt hundrede år. Manden tjener de mørke kræfter, siger han, og han vil ikke lade karaktererne komme ind uden kamp, og nu ringer kroens klokke tre gange. Jon lister sig bagom, får nettet over hans hoved, og Schlau klapper til manden. Han tager selv en kæberasler, men ved fælles hjælp får Konrad og Max væltet manden omkuld, og han overgiver sig og overlader karaktererne til deres ventende skæbne.

Inde i møllen står de ældste klædt i kutter, og højere oppe, i det flakkende skær fra fakler, står Meister Teufel og roser de prøvede unge mænd. Men mens han taler, mærker de en dyb rumlen (hos Konrad ledsaget af en ubehagelig fornemmelsen ikke ulig den i pakhuset), og pludselig skyller frådende, iskoldt rødt vand ind over møllen. Konrad forsøger at skubbe en af de gamle i sikkerhed, men rives med og kan ikke helt vurdere om det lykkes. Schlau kan som nævnt svømme og har mere held med samme aktion, men Max klynger sig til ham og trækker ham ned i vandmasserne.

Senere vågner de i mørket – forslåede, forkomne og forvirrede. Men det er næste gang.

Forberedelse og erfaringer

Efter at have lavet karakterer (og inddraget input fra spillerne i min videre forberedelse af byen), blev det endelig tid til at spille! For at knytte karaktererne sammen, for at teste reglerne lidt og for fra starten at bringe den overordnede kampagneidé i spil valgte jeg dog at køre første spil som en prolog. Oprindeligt havde jeg tænkt at gøre det ultrakomprimeret umiddelbart efter at have lavet karakterer, men da det blev nødvendigt at gøre det ad to omgange, kunne jeg selvfølgelig ikke binde dem sammen på dén måde – så i stedet foldede jeg det ud og brugte en aften på det. Det der var tænkt som et par løsrevne tests blev til en lille „skattejagt“ der førte til et overraskende klimaks og ind i den større historie som vi tager hul på næste gang.

„Plottet“ i denne skattejagt er løseligt inspireret af Shadows over Bögenhafen. På den måde fik vi også overstået et par af de klassiske Warhammer-troper: byfest, kaosritual, en sammensværgelse og punktering af den episke fantasyhelt. Og apropos, på Bundle of Holding (link) kan man lige nu får PDF’er af WFRP1 og The Enemy Within.

Jeg var først lidt usikker på hvordan jeg skulle få karaktererne banket sammen, og hvis de kom fra samme landsby om de så skulle bliver der, eller hvis de rejste ud, hvorfor så. Fra starten havde jeg et billede af at de vågnede med begrænset hukommelsestab, og at deres hjemby var brændt ned – men jeg var bange for at det ville få de kræfter der blev lagt i at skabe en fælles baggrund, til at føles spildte. En fordel ved den model jeg endte med, er at det forhåbentlig også giver karaktererne en vis bemyndigelse til at handle – Warhammer-følelsen af at være underdog skal nok komme alligevel.

I praksis fik vi ikke rullet så mange terninger, og det handlede om i sær to ting: Spillerne snakkede så fint, og det så jeg ingen grund til at bryde for meget op – hellere her i starten invitere til mere af det, særligt fordi spillerne også skal lære hinanden at kende. Og så fordi præmissen var at det hele var lidt iscenesat, og det kunne føltes lidt kunstigt at insistere på terningernes konsekvens. Man kunne have kørt det hele mere straight og ladet som om det var dyb alvor, men så ville man skulle føre spillerne bag lyset og bagefter indrømme at den der Crit faktisk ikke var en rigtig armbrøstpil i armen, men bare en klam sok dyppet fiskeslim. Helt generelt er det i sig selv heller ikke et mål at der skal testes for alt muligt, men det er jo også en konkret måde for spillerne at interagere med fiktionen på og mærke at de kan gøre en forskel. Så terningerne blev kastet.

Morten er inde på de +20 på en standardtest (link) der skal lappe på det gamle problem med inkompetente stats/karakterer (hvis man ser det sådan), og jeg er helt enig i at det er uelegant, men jeg forstår godt beslutningen og synes det er en okay fix der samtidig gør ældre Warhammer-supplementer mulige at konvertere fra bladet. For mig stikker det mindre i øjnene fordi jeg i praksis alligevel bruger en masse modifikatorer til at afspejle spiller-/karakterinput. Mine spillere var så også heldigere med deres rul, og der var en fin balance mellem succes og fiasko, så de også senere kan få fornøjelsen af at føle sig bedre.

Conditions nåede vi ikke omkring, men det er på programmet til næste gang. To af spillerne har aldrig spillet Warhammer, og bare det at afkode og huske Characteristics fylder her i starten, så vi tager det lidt ad gangen. Jeg introducerede Advantages i den korte kamp der var, og det ser jeg egentlig ikke blive et problem – i hvert fald hvis jeg samtidig fastholder at afslutte de fleste kampe hurtigt (tænk Vampires „Three, Two, Done“). Jeg bruger reglen med Advantages max = Initiative Bonus. Som udgangspunkt er initiativrækkefølge bestemt af hvem der går bedst forberedt ind i kampen – det vil nok sjældent være heltene, medmindre de gør noget aktivt for det. 

Som en sidste note til reglerne, så indførte jeg også officielt at spillerne gerne må tænke deres karakter som nogenlunde velbevandrede inden for hele deres klasse. Dvs. at fx Sigmar-akolytten har plus på akademiker-kundskaber generelt, at bartenderen gerne må bruge sin status som borger på kreative måder eller flodrotten har kontakter eller kundskaber der relaterer til livet på Teufelfloden. Det er også en måde at forberede karriereskifte på – de har gennem deres opvækst gjort en del af forberedelserne.

Jeg kunne godt mærke at jeg ikke lige har alle Skills og systemfinesser på rygraden endnu (men jeg slog ikke noget op – så hellere ikke rulle eller tage en hurtigt beslutning), og der skal også bankes lidt rust af mine spillederevner, men alt i alt var det en god start. Næste gang skal vi lige runde introduktionen her af, og så skal vi i gang med et rigtigt „eventyr“, og det giver en anden dynamik når jeg ikke skal styre så stramt frem mod et bestemt mål.

Billede: Landsbyfest (til ære for Antonius den Hellige og Sankt Hubertus), Pieter Breugel den Yngre, mellem 1564 og 1638

Wufrup 4-sjeet

[Adventskalender – Warhammer]

WFRP4e_sheet_TM18
Klik: PDF

Jeg har ikke forberedt en rollespilskalender som andre hardcore rollenollebloggere har gjort tidligere – og Lænestolsrollespil kører i år noget på Facebook om yndlingsmekanikker – men øhh, *scramble*, her er et tjarakter-sjeet til det nye Warhammer i anledning af første søndag i advent! Det behøver selvfølgelig en side 2, men hele ideen er at have alt det vigtigste på side 1, så det kan reelt klares med et ark blankt papir eller en notesbog indtil jeg får den lavet.

Karaktersilhuetten er tegnet af Quentin Hudspeth og frigivet til ikke-kommerciel brug. Jeg vil – engang – erstatte den med noget hjemmelavet og mere Alte Welt-ish.

 

Lilienwerks sønner

[Unævnelige kulter – Warhammer-kampagne]
Første trin i forberedelsen til min Warhammer-kampagne (4th edition) er klaret – vi har fire fine karakterer, alle med tilknytning til landsbyen Lilienwerk ved Teufelfloden. Jeg  har ligesom andre ændret lidt i tilblivelsesprocessen:

  • Leonardo_da_Vinci_-_Anatomical_studies_of_the_shoulder_-_WGA12824
    Anatomisk studie af eventyrer.

    Alle karakterer er skabt tilfældigt, dvs. ingen XP-bonus for at tage et tilfældigt rul. Det sparer også den komplicerede del med at bruge disse XP.

  • Ingen elvere; på 99-00 må man i stedet vælge menneske/dværg/hobbit. (Jeg synes de fylder for meget).
  • „Morrs sorg“: For ét Fate Point må man rulle en ny karriere, og man får ikke nogen Dooming (talentet Dooming fungerer i min kampagne ikke som i bogen).
  • Vælg „Shallyas nåde“ eller „Ranalds gambit“: Man må udskifte én Characteristic med 31 eller bytte rundt på to stats.
  • Race-skills: 5 Skills med +5 Advances (i stedet for 3 til +5 og 3 til +3). Simplere.
  • Swim erstatter Language (Wastelander) som menneske-Skill, for vi spiller i det nederste hjørne af Reikland, langt fra Marienburg.
  • De fem Advances på Characteristics tog vi først efter at man havde rullet de tilfældige Talents, og spillerne måtte placere dem frit (i stedet for at være bundet af deres karriere).
  • Alder: 16+d5 (i stedet for 15+d10). Unge mænd.

De fire karakterer

Her er hvad vi kom frem til:

  • Konrad Braun: Sigmar-akolyt (Priest); krofatters søn der drømmer om at Lilienwerk en dag får sin egen, rigtige kirke og er draget mod mystik.
  • Schlau Eisenegger: nævekæmper (Pit Fighter); bondesøn der stak af, fandt et talent i sine næver og nu er tilbage for at bevise sig over for landsbyboerne.
  • Jon „Teufel“ (Hieronymus Häger): flodrotte (Smuggler, Halfling); fragter varer og venskab op og ned ad floden.
  • Max: bartender (Townsman); står til dagligt i Brauns kro, men vil gerne have sit eget sted; sælger lidt urter under disken.

De mangler hver især cirka 400 XP for at skifte til andet trin (og jeg vil nok også anbefale at de tager endnu et Talent til 100 XP først) før de kan lave et „rent“ karriereskifte. Med ca. 100 XP per spilgang + regelmæssige Short-Term Ambitions er det kun 3-4 spil, så det er endnu en grund til ikke at pøse de 120 bonus-XP på i karakterskabelsen. Men det kommer nok til at passe fint med at de skifter efter første „eventyr“.

Ambitions

Short-term Ambition er bestemt af omstændighederne for den intro jeg har planlagt: Vi spiller de unge mænds indtrædelse i voksensamfundet, så spørgsmålet er faktisk hvad de vil vil lave når de bliver voksne – bare mere kortsigtet, svarende til: Hvor går din første køretur hen når du nu får dit kørekort? Hvad er det første du vil gøre? Senere vil det nok blive bestemt af kampagnen, men her i første omgang gav det faktisk mig inspiration til relevante introscener.

(WFRP4 giver ikke selv den store hjælp til Ambitions, så jeg fandt Mouse Guard frem og brugte Goals derfra: Tænk i imperativer: Jeg vil (ikke), jeg må (ikke). Tilføj en aktiv handling: finde, stoppe, tilvejebringe, bevise, beskytte, plyndre, undslippe. Og målret det endelig mod noget/nogen konkret: de andre karakterer, en biperson, specifikt sted/genstand. Det syntes jeg var meget brugbart).

Long-term Ambition er som beskrevet i bogen – en langsigtet drøm.

Party Ambitions bliver Short-Term bestemt af det aktuelle scenarie (og spillerne), Long-Term af kampagnen, og den vil formentlig først stå klart efter de første par spil (formuleres af mig og spillerne i fællesskab).

Tilknytning og fællesskab

Water-mill-De-Marne-Jean-Louis-oil-painting-1
Lilienwerks gamle bryghus og vandmølle, i dag blot en ruin.

For at skabe et fælles fundament bad jeg spillerne byde ind med forskellige elementer til deres hjemby, Lilienwerk: Familie og en mulig mentor? Et (spændende) sted med særlig betydning? Hvad kunne få dig til at rejse væk? Og et par andre spørgsmål. Det hele kommer med i mine forberedelser, og jeg fik masser af guldkorn der er lige til at smide ind i en historie. Det kommer også til at bidrage til et af mine mål med kampagnen: at fortælle karakterernes historie og udvikling (parallelt med det overordnede plot som så er min historie).

Nu kan der risikere at gå lidt tid indtil næste gang, for alle skal helst være med til introen for at etablere en fælles motivation, men derefter kan vi lettere undvære en enkelt spiller og fastholde et lige godt og vel månedligt spil som vi har planlagt.

På sporet af Warhammer

[Warhammer 2nd edition – Skyggen af den indre fjende]

WHF08_Career_Investigator.png
Investigator fra WFRP 3e (karrieren findes også i den nyeste udgave).

Vi har igen spillet vores (2nd edition) Warhammer-kampagne hvor vi sidst stødte på en grif og endte lige uden for landsbyen Jettenberg. Det viser sig at monstret ikke er det eneste problem på egnen, og det førte til et rigtig fint efterforskningsspil i den lille by. Du kan læse forløbet mere detaljeret her.

Det blev fra starten gjort klart hvad problemet var (men ikke hvordan eller hvorfor), og hvem vi kunne snakke om det med. En del af denne info fik vi i en komprimeret downtime-intro der gik lige på mysteriet.

Formen mindede lidt om Trail of Cthulhu hvor det også er kongstanken at man har fri adgang til spor og oplysninger hvis man ellers sørger for aktivt at opsøge dem, og det er ikke afhængigt af terningrul. (Terninger havde vi stadig masser af da vi fik os rodet ud i mosen og skulle overvinde praktiske udfordringer). Vi manglede så Trails dedikerede efterforskningsevner, så Intelligence og Perception holdt for, men mest som vejledende tjeks for at give spillederen inspiration til hvordan (altså hvor tydeligt) han skulle formidle oplysninger, ikke så meget som en stopklods hvis vi fejlede et tjek.

Her foregik det altså bare som en underforstået spilstil, inden for reglerne af Warhammer. Det gav mig faktisk et bedre indblik i hvordan Trail kan fungere, end ved at læse Trail. Og det var klart sjovere end at rave rundt i mørket og ikke ane hvor scenariet eller spillederen vil have en hen.

Paradox, NY på Con2

Nu kan man tilmelde sig Con2 i Hørsholm, nord for København. Det er en lille hyggelig con (har jeg hørt), og den afvikles i weekenden fra den 1. til 3. februar 2019. Og grunden til at jeg nævner det er … at jeg har premiere på et scenarie der. Foromtalen følger her …

Paradox, NY

… Lyndon B. Johnson har meddelt at de 184.000 amerikanske soldater der inden jul landede i Vietnam, i de kommende måneder vil blive suppleret af yderligere en kvart million tropper. General Westmoreland har samtidig erklæret dele af landet for „free fire zones“ … 
klik
… Oh, I’d love to be an Oscar Meyer Weiner … 
klik
… glæd Dem til i efteråret hvor NBC bringer Dem ud hvor intet menneske nogensinde har været. Space! The final frontier … 
klik
… tid til et forfriskende break … iskold Coca-Cola – blot samme antal kalorier som i en halv grapefrugt! Mmm, den kolde, friske smag er så tilfredsstillende at jeg ikke forfalder til at spise noget der virkelig kunne sætte sig på sidebenene … 
klik
… den russiske Luna 9-satellit der for nylig som det første rumfartøj nogensinde foretog en såkaldt blød landing på månen, har sat endnu en bemærkelsesværdig rekord ved at transmittere fotografier fra et fremmed rumlegeme. NASA har ikke ønsket at kommentere … 
klik
… et tv-apparat så moderne at De takket være Zephyrs revolutionerende enkelt-knaps-teknologi kan indstille kanaler med den ene hånd bag ryggen. Såkaldt synkro-tuning betyder at lys og billede modtages i ét og samme nu og sikrer at De kan nyde Deres serier i højeste kvalitet. Zephyr – miraklernes tid … 
klik, klik, klik …

Paradox, NY foregår i de smukke Adirondacksbjerge, upstate New York, i 1966. En håndfuld unge, håbefulde reklamefolk er hyret til at udtænke en kampagne for et banebrydende nyt farvefjernsyn. Spillerne indtager rollen som storbymennesker der bliver revet ud af deres vante rammer da de besøger en vigtig kunde i hans luksussommerhus ved Paradox Lake. Her konfronteres de både med naturens blændende skønhed og en snigende ondskab. En mørk vilje hviler i det smukke bakkelandskab, og hen over weekenden udspiller sig et mysterie der kan koste hovedpersonerne både liv og sjæl.

Scenariet er systemløst og vægter stemning og karakterspil frem for action og splat. For én spilleder og 4-5 spillere.

Genre: Horror/drama.
System: Systemløst.