Skyggebringer 2: Rejsen til Jernlandet

(Pointe fra sidst: Sejren over Grogari tæller som Reach a Milestone på at finde søster).

Jeg har fået en dedikeret Discordsworn-bot op at køre på Discord, og det gør det lidt lettere – nu behøver jeg heller ikke formattere udfaldet så meget før det giver mening. Teksten kører helt primitivt i Notes, og så har jeg et karakterark ved siden af. Denne gang har jeg til gengæld redigeret lidt i teksten, for det gik sine steder lidt stærkt.

Shiro er såret efter kampen og beslutter sig for at overnatte i bygden selvom det koster lidt tid.

Sojourn: 9 (5 +3(Heart) +1(stamme)) vs. 4 & 6 = Strong hit!
Health +2 (nu 3)
8 (4+3+1) vs. 10 & 4 = Weak hit!
Health +1 (nu 4)

Stemningen i bygden er … ikke ligefrem tilgivende – det er den aldrig blandt Skyggenbølgens folk – men de hjælper alligevel Shiro med hendes sår, og efter et par dage er hun klar til for alvor at tage hul på sin quest.

Gather Information: 8 (6 +1(Wits) +1(bond)) vs. 6 & 6 = Strong hit! MATCH!
momentum +2 (nu 9!); match: oraklet sagde forvirret og guide. Spurgte også om tip til jernlændingene.

Landsbyboerne fortæller Shiro hvad de ved om jernlændingene der tog Jakiro. Der er tale om en stamme fra Jernlandets hjerte, Havens, i en dyb skov. De har boet der gennem flere generationer og anses – rygtes det – for at være blandt de stærkeste klaner, ikke mindst på grund af de alliancer de har indgået med landets uhyrligheder. De holder til omkring Stenspir og er kendt for at lænke deres slagne fjender til en urgammel obelisk og ofre dem til monstre.

Ikke blot det, Shiro får også en rejsefælle med på den første del af rejsen – vejviseren Setara. Setara har en lille båd så de kan komme over til fastlandet. Setara er forvirret. Hun er ikke sikker på hvad hun skal mene om Shiro, men hun bryder sig heller ikke om at se sit folk underkaste sig andre, og Shiro virker som en mulig kandidat til at finde en udvej.

Undertake a Journey: 8 (6+1(Wits)+1(tilknytning til afrejsested)) vs. 10 & 5 = Weak hit!
(Rejsen der ellers ville være Extreme, er reduceret til Formidable pga. Setara)

reach waypoint, supply -1

Første del af rejsen går uden problemer: Setara følger Skjoldøerne sydpå, og de gør klar til at krydse det sidste stykke over til Klippekysten.

Undertake a Journey: 3 (2+1(Wits)) vs. 6 & 9 = Miss…
Pay the Price: Jeg vurderer at et angreb er mest sandsynligt, alternativt at hensyntagen til Setara stresser Shiro – tilfældet bestemmer at det bliver det sidste.
Endure Stress: 4 (1+3(Spirit)) vs. 9 & 9 = Miss… MATCH!
spirit -3 (pga. rejsens rang; nu 2), momentum -1 (nu 8)

De sætter kurs over de urolige vande bag Skjoldøerne, men det går ikke. Båden bliver kastet rundt på bølgerne, og de formår ikke at finde en sikker vej gennem skærene, trods flere stædige forsøg og pegen fingre. Oplevelsen ærgrer Shiro der overvejer om det var en fejl at tage imod hjælp på denne færd – samtidig er hun ikke utaknemlig, og hun ønsker ikke at der sker Setara nok.

Setara og Shiro ender med at vende om og slå lejr på en pynt med udsigt til Jernlandet – deres forsøg på at krydse til fastlandet er slået fejl. Ikke nok med det – Setara bliver syg, og det er op til Shiro at klare turen alene eller pleje guiden.

Make Camp: 7 (3+4(Supply)) vs. 1 & 4 =  Strong hit!
Relax: spirit +1 (nu 3), add +1 på næste Journey-tjek

Shiro vælger at slå en mere sikker lejr og pleje Setara. Hun fortæller vejviseren at hun ikke skal være bange for sine dystre feberdrømme, for det er bare Mulmens ånder, og de er Skyggebølgens venner. Historien beroliger og bekræfter også hende selv. Et par dage senere er de klar til at fortsætte rejsen.

Undertake a Journey: 5 (3+1(Wits)+1(Make Camp)) vs. 2 & 4 = Strong hit!
marker 2 progress (nu 3)

Ånderne er med dem! De uforudsigelige malstrømme mellem klippeskærene lægger sig, og Setaras lille båd glider fredfyldt ind i en dyb fjord mellem stejle skrænter der glimter sært i solen, med antydninger af farve fra lav og mos, i modsætning til de våde, sorte klippe de er vant til.

Shiro føler at hun har knyttet et bånd til Setara og rækker armen ud for at binde sig til hende og sige tak.

Forge a Bond: 9 (6+3(Heart)) vs. 9 & 5 = Weak hit!

Men Setara er stadig forvirret, så selvom hun er taknemlig for at Shiro plejede hende, har hun også gjort Shiro en stor tjeneste, og hun ved stadig ikke helt hvad hun skal mene om de mørke kræfter Shiro er på så venskabelig fod med – måske fornemmer hun endda at Shiro ikke var helt ærlig da hun påstod at befale over stormen. Så hun beder Shiro bevise åndernes magt.

Swear an Iron Vow: 10 (6+3(Heart)+1(Skyggebølge bond)) vs. 4 & 4 = Strong hit! MATCH!
momentum +2 (nu på 10); match: Heldet vil at uventet chance viser sig
Jern-ed: „Jeg vil bevise at ånderne er med os og ikke frygter dette land!“ (dangerous)

Shiro nikker. Det er kun fint: Hun vil med åndernes hjælp bevise sit værd i dette fremmede land. Og det vil gøre Setara til et stærkt vidne og sand troende i kampen for at bringe Mulm til Jernlandet. Netop da lyder et skingert skrig, og deres blikke løfter sig mod himlen hvor en mægtig ørn kredser en enkelt gang inden den vender tilbage til en kutteklædt mand oppe på klinten. Hans kåbe blafrer i vinden, og han forsvinder over bakkekammen.

Shiro nikker og vinker Setara med sig. De efterlader båden på stranden.