Spil 7: Daemonetten

Sølvgade, den 21. januar 2018

den 27. Nachgeheim

Det er lige over midnat da heltene er på vej ud fra Steinhägers hus og ser at der er lys i Sigmarkirken.

Blodbad ved brønden

De ser en skygge på himlen og følger efter den – men nogen følger også efter dem. De kommer til et natmørkt torv ved kroen Griffens Rede. Midt på pladsen er en gammel, tør brønd, og ved siden af den, under et stort træ, ser de en kvinde blive overfaldet af en vinget dæmon mens en mand desperat forsøger at hjælpe hende. Dæmonen har kvindelige træk og en violet/sort hudfarve.

Gruppen kaster sig ud i kampen, og Roman går forrest – hans forsøg på at tackle dæmonen bliver dog delvist pareret af dæmonens overnaturlige tiltrækningskraft. En kraft der også rammer Konrad og gør ham forvirret. Hanna skyder og er ret effektiv, og Berthold kommer også til.

Kampen kompliceres yderligere af at nogen skyder metalkugler fra mørket – fra to forskellige sider. De råber „Nu!“, og der er tilsyneladende en listig fælde på spil, men de nærmere detaljer er uklare. Hanna dræber en af dem, og de andre flygter – hun finder en lille, hemmelig tatovering på sit offer der markerer ham som tyv.

Imens er dæmonen ved at have fået nok, og den flyver ned i brønden. Roman og Berthold får ved fælles hjælp sparket en del af brøndmuren ned over den, og Roman hopper efter den og hugger løs på kaosvæsnet. Den ender sine dage i brønden.

Efterfølgende kommer byvagten til og tager sig af at rydde op, og heltene sørger for at vagterne ved hvem det var der klarede dæmonen.

På vej gennem byen efterfølgende ser de tre sære, grønne lys på vej til Bögenhafen. De stopper tilsyneladende midlertidigt ved Morr-kapellet uden for bymuren.

Varelevering fra Grauenburg

På vej hjem passerer de en ladvogn, og Roman når lige at opfange et ansigt der virker bekendt – et tyende han husker fra baron Wilhelms herresæde.

Efter lidt frem og tilbage lykkes det at få ud af kusken og de to stevedorer der eskorterer lasten, at han kører med gamle æbler, men at han allerede har leveret yderligere et antal kasser til et anonymt varehus på havnen. Manden stikker af i retning af byvagtens kaserne, og det lykkes ikke Roman og Konrad at indhente ham.

Gruppen tager straks ned på havnen for at undersøge pakhuset. Konrad ofrer sig for at aflede de patruljerende vagtværn og tager en tur i floden, så de andre kan bryde ind i pakhuset imens. Her finder de et antal kasser med de kaospupper der forpestede Grauenburg. Den tiltænkte modtager forbliver ukendt.

Morgenmøde

Det er stadig den 27. Heltene mødes på Freiburger og gør status.

Tre heksejægere, inkl. August von Drakenwald fra Grauenburg, i følge med Sigmar-krigerpræster og soldater, i alt 30, er ankommet til byen (de grønne lys) og bor nu i Sigmartemplet.

Baron Wilhelm er overraskende nok også i byen, med følge, og han bor i sin private residens i forbindelse med kasernen. Han ankom i går.

Det bliver diskuteret hvordan det hele hænger sammen med tyvelauget, dæmonen og Wolf Sauer, om overhovedet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s