Skulle man aldrig lave en blog?

Jo, og den skal handle om Cthulhu og om Warhammer! Det er gode ting. 

Jeg kommer i særdeleshed – i hvert fald i den overskuelige fremtid – til at fokusere på købekampagnen Tatters of the King til Call of Cthulhu. På Warhammer-siden vil jeg se nærmere på hvad Cubicle 7 kommer op med til deres fjerde udgave af systemet/settingen. 

Undervejs håber jeg også at se på hvor de to verdner overlapper … eller støder sammen. Men langt hen ad vejen har jeg bare valgt de to ting fordi det er gryden jeg faldt i som spæd, og til stadighed vender tilbage til.

Mit fix får jeg lige for tiden i Lars Andresens Shadow of the Enemy Within-kampagne (mit navn) hvor vi spiller Warhammer 2nd ed. og følger en historie der løber parallelt med den nok klassiske, men ikke uproblematiske kampagne, The Enemy Within.

På Cthulhu-siden spiller jeg Arkham Horror – the Card Game og lytter til HP Podcast. Derudover lever jeg bare sådan lidt generelt i et univers med kyklopiske obelisker og unævnelige riter.

Lad os blogge som var det 1999!

27053.jpeg