Operaens fantomer

Et af de mange projekter sidst jeg bloggede, var Opera: syv scenarier i Warhammer-settingen, skrevet ud fra nogle faste rammer og regler. Jeg kaldte dem noveller, men reelt er der mere tale om et kort oplæg der kan viderebearbejdes til et fuldt scenarie. Jeg har desværre ikke det oprindelige oplæg hvor reglerne defineres, men som jeg erindrer det:

  • Jeg mener at jeg havde tre uger til at skrive hvert scenarie i.
  • Det skulle gøres inden for syv måneder (april-december 2006).
  • Max 3.000 ord.
  • Inspireret af en ugedag (med afledte symbolske betydninger, fx: mandag => månen, drømme, sølv, Hecate, Luna => Morr, Rhya, Kaos, Ranald; kærlighed, mystik, hekseri, intuition; tidevand, elverfolk, havet, lykantropi).
  • Plus et opera-inspireret element.
1-the-valkyrie-arthur-rackham
Fra ‘Valkyrien’, Arthur Rackham, 1910.

Resultatet svinger naturligvis ekstremt meget i kvalitet og færdighedsgrad – vi fik også lige vores søn i samme periode – men jeg kan trods alt se en klar idé eller historie i alle syv. Det ville være muligt at lave mit eget Imperiet ud af dem, men der er trods alt nok for mange andre ting der tager min tid. Jeg tror snarere på at finde et nyt tema og så lave en trilogi ud fra samme princip.

Jeg har lagt resultatet i scenariearkivet, lige hér.

Det her blogindlæg skrev jeg efter at have postet scenarie nummer to (maj 2006): „10 ting, jeg lærer ved at skrive Opera“:

  1. Rammer for kreativiteten er sundt. Skidt med hvad rammerne er.
  2. 3.000 ord er nok til at formidle en idé.
  3. Mekanik kan skabe mere fortælling end tusind ord.
  4. Warhammer er en way cool fantasy setting (og nu 20 år gammel!).
  5. Jeg kan ikke begrænse mig til old school scenarier, selvom det var min bagtanke … der skal mere crunch til.
  6. Det er stadig sjæleløse scenarier, men nu med spillerne mere i tankerne. Spillerne er mine venner.
  7. Jeg blæser ud af starthullerne, så tænker jeg en uge, og så slutspurter jeg … det tror jeg kan forstørres til større projekter.
  8. Det er fedt ikke at skulle performe for en kongres.
  9. Selvom jeg godt kan lide at tegne, er det sundere for min proces at formulere ideen, før jeg griber til blyanten.
  10. Det er fedt at finde på.
WotanFarewellBrunhildeS
‘Wotans afsked med Brunhilde’, Konrad (!) Wilhelm Dielitz, 1892.

Fodnote, 2018:

  • Ad 3 og 5: Ingen hemmelighed at jeg var meget optaget af indierollespil.
  • Ad 6: Sjæleløs er ikke det rigtige ord, men det er en kritik jeg har af mine egne ting at de svæver for meget i idé-laget og for lidt nede i den følelsesmæssige materie. Men Forge lærte mig om ikke andet at vende idéerne mere i retning ad spillerne.
  • Ad 8: Amen!
  • Ad 10: Hallelujah!

PS: Beklager at trække alle de gamle ånder ind på scenen igen, men Johs spurgte. Og måske kan det også pege lidt fremad.

Scenariearkiv

I bloggens opstart sagde jeg godt nok at det ikke var planen at hænge for meget fast i nostalgi over egne fortidige bedrifter, og jeg havde derfor heller ikke tænkt mig at have mine scenarier her.

Men. Dels er Blogspot 99% kreperet, og den side jeg havde hos dem til scenarierne, var fuld af døde links. Og dels vil jeg ikke udelukke at der kan komme et nyt scenarie fra min hånd (hvad, du troede vel ikke jeg læste alle de Cthulhu-con-scenarier bare for sjov?), og så vil det være underligt ikke at poste det her. Og så kunne jeg lige så godt samle scenarierne på ét sted.

Så nu er de hér.

Intro til Skyggen af den indre fjende

[Skyggen af den indre fjende]

Jeg har besluttet mig for at flytte min aktive Warhammer-kampagne her til bloggen – indtil nu har jeg kun skrevet referat i en lukket gruppe på Facebook, men det prøver jeg generelt at lægge på hylden. Foreløbig har jeg postet referatet af vores første spil for godt et år siden, og der kommer et nyt afsnit op hver morgen kl. 9 den næste uge. Bom. 

Der er som sagt mest tale om handlingsreferater beregnet for intern brug (vi skriver dog også kollektivt noter i en bog, så hvis jeg skal være ærlig handler det lige så meget om en personlig besættelse med at føre optegnelser). Det kan godt være at jeg fra nu af vil føje lidt mere almene overvejelser til, men så bliver det nok som blogindlæg her på forsiden.

Vi startede med fem spillere, en faldt fra, men næste gang kommer der nyt blod til igen. Tanken med fem spillere er at vi alligevel kan spille selvom der mangler en enkelt (eller to). Vi mødes cirka en gang om måneden – dog har vi haft en lille pause pga. „vigtige ting“ i flere af vores liv. Men planen er bestemt at komme tilbage på sporet igen.

Jeg skal lige have solgt titlen på kampagnen til Lars – Skyggen af den indre fjende – men det hedder den i hvert fald her. Grundideen er som sagt en kampagne der tager udgangspunkt i The Enemy Within, særligt Shadows Over Bögenhafen – men derfra følger andre tråde, dog med væsentlige sammenfald og nogle af de samme temaer.

Hvorom alting er, fortællingen har sin egen underside som du finder i den øverste menulinje. God fornøjelse.

bogenhafen colour map.jpg

 

Blandt smuldnede bene

Da klinger i muld
det gamle guld.

Tvende Glimt fra oldtidsdage
funkler i de nye tider.
Sælsomt vendte de tilbage,
gådefyldt på røde sider.

SquarespaceBroken.jpeg

I forbindelse med genoplivningen af blogskriveriet gik jeg selvfølgelig tilbage og så hvad jeg havde lavet tidligere. Ak, men alt er forgængeligt, og selvom jeg har forsøgt at tage backups, så er meget forsvundet. Omvendt er der dog også indlæg jeg i sin tid har skitseret, men aldrig fået postet. Og fordelen ved at blive halvgammel er at der også er meget jeg bare havde glemt. 

Faktisk er der så meget at det bliver helt overvældende. Nu ved jeg af erfaring at det kræver en indsats at drive en blog. Udover den tekst der kom på bloggen, har jeg jo også gået og tænkt over indholdet, læst andre blogs/hjemmesider/bøger/whatever og været i dialog med andre bloggere via kommentarer, for ikke at tale om de projekter der løbende gav inspiration – scenarieskrivning, kampagner, fora osv. Set her lidt på afstand virker det næsten vanvittigt hvad jeg kunne nå før voksenlivet for alvor satte ind, og sociale medier smadrede den fritid jeg nu engang havde (de satte selvfølgelig også noget i stedet for – det er ikke den diskussion jeg er interesseret i, men en negativ betydning havde de, for mig).

BlogspotBrokenDet er garanteret en røvkedelig erkendelse enhver nogen-og-fyrreårig midtlivskrise-mor/far har gjort sig, men når jeg sidder her og roder i filformater der ser mærkelige ud fordi de er fra en anden tid, og genlæser min produktion, så er det alligevel et lille chok. Og tænk så på hvad der ikke er gået til i harddisknedbrud og sjusket filhåndtering! For slet ikke at tale om hvad der ikke lever længere fordi det i sin tid kun fandtes på papir. Meget af det jeg graver frem, er heldigvis, for at være ærlig, noget shit, så jeg kan altid slå tabet hen med at det næppe var noget vigtigt. Men der har også været flere små panikanfald hvor jeg troede hele scenarier tabt, men backups – og i et enkelt tilfælde den digitale skraldespand – var mig nådig.

Jeg er en notorisk krønikør, så mange af de ting jeg har gemt, er værdifulde fordi de er gemt, snarere end fordi de var værd at gemme på. Men det kan måske komme mig til gavn nu at jeg har et lager af tanker at dykke ned i mens jeg kommer op i omdrejninger igen.

EfterBrokenPlanen er dog ikke at dvæle ved fortidens successer og nederlag: Mine scenarier er gamle og alt er sagt og skrevet (du kan finde dem på Alexandria). Den ældste blog handlede mest om film, så det er ikke relevant her. Indie-bølgen er ikke længere en indie-bølge man kunne dyrke, udforske og udbrede, men en naturlig del af mange nutidige scenarieforfatteres tænkning og redskabskasse. Min formåen rakte ikke til at realisere de ideer jeg havde om at skabe et forum for scenarieforfattere, eller måske ligefrem lancere en ny con. Men det var alt sammen emner jeg og andre bloggede om – noget med rod i virkelige oplevelser, meget også bare som begejstrede ideer. 

Dermed har ikke så meget ændret sig, selvom det nu sker inden for en mindre kreds og med færre kontaktflader. Jeg gør det her af lyst, for at sætte ord på tanker … og på de nye tanker dét sætter i gang. Forhåbentlig for at dele en begejstring. Det vil selvfølgelig ikke gøre noget hvis nogen læser med og får noget ud af det, eller ligefrem smider en kommentar der kan tjene som videre inspiration. Jeg har en ide om hvad der skal ske, men tænk hvis jeg kunne blive overrasket.

Nå, nu skal jeg nok lade være med at meta’e mere og komme i gang med indholdet, men hvis ikke man må beskue sin navle på en blog, hvor så.

[credit til Adam Oehlenschläger, Guldhornene]

FantasyBroken.jpeg

Skulle man aldrig lave en blog?

Jo, og den skal handle om Cthulhu og om Warhammer! Det er gode ting. 

Jeg kommer i særdeleshed – i hvert fald i den overskuelige fremtid – til at fokusere på købekampagnen Tatters of the King til Call of Cthulhu. På Warhammer-siden vil jeg se nærmere på hvad Cubicle 7 kommer op med til deres fjerde udgave af systemet/settingen. 

Undervejs håber jeg også at se på hvor de to verdner overlapper … eller støder sammen. Men langt hen ad vejen har jeg bare valgt de to ting fordi det er gryden jeg faldt i som spæd, og til stadighed vender tilbage til.

Mit fix får jeg lige for tiden i Lars Andresens Shadow of the Enemy Within-kampagne (mit navn) hvor vi spiller Warhammer 2nd ed. og følger en historie der løber parallelt med den nok klassiske, men ikke uproblematiske kampagne, The Enemy Within.

På Cthulhu-siden spiller jeg Arkham Horror – the Card Game og lytter til HP Podcast. Derudover lever jeg bare sådan lidt generelt i et univers med kyklopiske obelisker og unævnelige riter.

Lad os blogge som var det 1999!

27053.jpeg