Ferielæsning ved vanviddets bjerge

Jeg fejlede mit Library Use, men klarede mit Credit Rating? Eller omvendt? Necronomicon er det ikke, men ikke desto mindre har jeg fået et par Lovecraft-bøger mere på hylden:

IMG_7643.jpeg

H.P. Lovecraft: Ved vanviddets bjerge – Fortællinger 1929-1937

Andet bind af den nye, komplette og virkelig gode oversættelse af Lovecraft ved Jakob Levinsen. Denne gang får vi klassikere som Den hviskende i mørket, Skyggen over Innsmouth og selvfølgelig titelhistorien. Omslaget er helt magen til de andre i serien, men det ser da også pænt ud på hylden – jeg er dog ikke vild med den gul/orange farve der skal gøre det ud for guldtryk. Mig narrer I ikke sådan lige!

Tredje og sidste bind (med de tidligste historier) er også udkommet, og det regner jeg med at samle op på bogmessen.

Danforth og jeg kan svagt huske at være kommet ud i den mægtige, udhuggede halvkugle og have fulgt vores spor tilbage gennem de kyklopiske rum og korridorer i den døde by, og alligevel er det alene drømmefragmenter uden nogen mindelser om egen vilje, detaljer eller fysisk anstrengelse. (Ved vanviddets bjerge)

At the Mountains of Madness, The First Volume

Men der er mere fra vanviddets bjerge! Nemlig manga-adaptionen af Gou Tanabe (første bind af fire). Tanabe har brudt historien op med nogle spring i tid i et forsøg på at gøre den lidt mere dramatisk, og det er faktisk ikke helt skidt. Der er også strøet citater af James Cook og Edgar Allen Poe ud, så man fornemmer at han har gjort sig umage med at gå ind i historien. Hans ansigter er dog meget ens og udtryksløse, men fremstillingen af teknik, natur og monstre er i top, og jeg synes faktisk værket bidrager med noget til min oplevelse af historien. (Preview). Jeg glæder mig i hvert fald til fortsættelsen.

Og her er der givet fuld gas på metallakken, både sølv og guld (faktisk også en sølvside indeni) – meget effektfuldt.

Fodnote: Podcasten The Good Friends of Jackson Elias er sjovt nok også i færd med at gennemgå fortællingen, så efter dette veritable bombardemant af kyklopiske bjergkæder og kæmpe albinopingviner er det vel ikke underligt at jeg blev ramt af en ide til et Mountains of Madness-scenarie. Men lige nu løfter det sig ikke over gimmick-stadiet, så det får lov at simre lidt endnu.

The Annotated H.P. Lovecraft: Beyond Arkham

IMG_7647The Annotated H.P. Lovecraft har allerede i første bind været forbi bjergene i Antarktis, men her i Beyond Arkham kommer man endnu længere ud. Det er ikke de stærkeste historier der er tilbage, men der er nu blevet plads til det ukendte Kadath og alle de andre drømmelandshistorier, foruden Pickman’s Model m.m. Den er også fysisk lidt tyndere end etteren. Ellers er det mere af det samme: historien gengivet i S.T. Joshis gennemarbejdede og restaurerede udgaver (samme har dannet grundlag for Levinsens oversættelser) med fodnoter, historiske referencer, fotos og illustrationer. Guf. Bogen har desuden en utrolig flot forside med detaljer i metallak (guldfarvede katteøjne!).

The King in Yellow: The Annotated Edition

IMG_7644Jeg havde egentlig tænkt mig at gemme den her til et separat indlæg, men den røde tråd her er tydeligvis metallak (og galskab, naturligvis), så den kommer med. Og her bliver udstyret rigtig frækt: Det er en superflot illustreret bog i sort, skællet fuplæder med fupguldtryk og gylden bogblok. Indvendigt samler den alle Chambers’ King in Yellow-historier, med masser af kommentarer af Kenneth Hite og illustrationer af Sam Araya, både rige farveplancher og grove S/H-penselstrøg. Bogen blev delvist/sort of financieret gennem crowfunding af Arc Dream (der også udgiver Delta Green).

The Stranger in the Pallid Mask is the third of three characters known to appear in the Play. Readers and critics have conflated him with (or enlisted him in the service of) the King in Yellow, again without contextual basis in Chambers. (Første note til The Mask)

Ved Vanviddets bjerge: Fortællinger 1929-1937, oversat af Jakob Levinsen, Kandor, 2019
At the Mountains of Madness vol. 1, af Gou Tanabe, Dark Horse, 2019
The Annotated H.P. Lovecraft: Beyond Arkham,
af Leslie S. Klinger, W.W. Norton & Company, 2019
The King in Yellow: The Annotated Edition
, Kenneth Hite & Samuel Araya, Arc Dream Publishing, 2019

… writing as Jack Yeovil

[Anmeldelse – Genevieve-bøgerne]
Jack Yeovils klassiske Warhammer-historier er genudkommet i pæne, nye paperbacks. De er oprindeligt skrevet i perioden 1989 til 1992.

Og lad os starte med indpakningen: Bøgerne har nogle lidt intetsigende forsider, men ideen er tydelig nok: masser af gotik og mørke. Der er vinrød farve på bogblokken, og det er lækkert, men også det eneste pynt – papiret er groft, og der er ingen vignetter eller lignende. Lidt ubegribeligt at de ikke gør en indsats for at lokke penge ud af købedygtige Warhammer-nostalgikere med en luksusudgave – den sindssyge samlerudgave af The Enemy Within viser med al tydelighed at der er nok af dem til at gøre en forskel (disclaimer: Jeg er trods alt ikke faldet i).

imageDet eneste nye ved genoptrykket er et kort forord af forfatteren, Kim Newman, der nu officielt er krediteret som manden bag pseudonymet Jack Yeovil (han gav et interview i fbm. genudgivelsen). De tegner et forventeligt billede af et tilfældighedernes spil, men også af at bøgerne er skrevet med en masse kærlighed til genrelitteratur. Novellerne udkom lidt haltende, så historierne foregår ikke kronologisk, men er samlet som de var oprindeligt – det kunne man måske godt have overvejet at omorganisere. Et par af historierne havde jeg faktisk ikke læst før, og jeg var ikke klar over at Newman havde en tredje (og sidste) roman i tankerne: The Invisible Empire.

Newman har skabt sit eget lille Warhammer-univers med tilbagevendende karakterer og ideer. Og når jeg holder så meget af bøgerne, er det givetvis fordi det ligger så tæt på min egen ide om Den gamle verden. Litterært … hm, jeg har nok den samme svaghed for underlødig kultur som Newman, men jeg synes nu godt man kan sige at det faktisk er kompetent skrevet. Det er drevet af plot og genrekonventioner snarere end dybe karakterstudier eller sproglige finurligheder, men inden for dén ramme er det fængende og stemningsfuldt. Flere af historierne benytter sig af beskrivelser fra skurkens forskruede perspektiv (Stage Blood, Beasts, No Gold, Warhawk) hvilket også er med til at skabe den der gotiske flirten med ondskaben. Det samme gør sig gældende med den sympatiske fremstilling af den blodsugende Genevieve.

Jeg vil hurtigt gennemgå bøgerne i den rækkefølge de er udkommet.

Drachenfels

imagesDen første roman. Historien om den sande, mørke pris bag de heltegerninger vi nyder at høre og fortælle. Og på den måde en af de mest Warhammer-erede historier nogensinde. Detlef Sierck er her næsten i højere grad hovedpersonen end Genevieve. Da bogen udkom, var ideen om en menneskelig vampyr stadig ny, og det er hendes primære personlighedstræk – først senere kommer der mere kød på. Jeg kan huske at jeg i sin tid fandt det irriterende at Newmans præster ikke kan magi (Ar-Ulric og Storteogonisten er begge med), men i dag rammer det nærmere hvordan jeg selv ville håndtere det. Og det var i det hele taget et fantastisk gensyn – bogen holder 100%. Den har også den fordel at den ikke drukner i det galleri af bipersoner der efterhånden folder sig ud over bøgerne.

Genevieve Undead

e28cd23f97b1cdef7196988745bd63679d2b.jpgTre længere noveller der først bør læses efter Beasts in Velvet:

Stage Blood: Den helt indlysende inspiration er Phantom of the Opera, og på mange måder er det et rehash af Drachenfels hvis onde ånd vender tilbage for at hjemsøge Detlefs teater i Altdorf. Så lidt derivativ, men på mange måder også forfinet ift. Drachenfels, dog med en lidt svag slutning. Men alt i alt rigtig god, og Genevieve får lidt mere plads.

The Cold Stark House: Der er igen skruet maks op for gotikken i denne historie om et hjemsøgt slot hvor Genevieve og den revolutionære prins Kloszowski (fra Beasts) er blandt de ufrivillige gæster efter at hun har forladt teaterlivet i Altdorf. Historien er en naturlig efterfølger til Stage Blood. Som i så mange spøgelseshistorier er gyset afhængigt af snyd med virkeligheden, og det undergraver lidt stemningen, for man indser tidligt at intet rigtigt har de konsekvenser der umiddelbart påståes. Men en fin stemning og energi.

Unicorn Ivory: En biperson fra Stage Blood, graf Rudiger von Umheimlich – en af de stærke kræfter bag League of Karl-Kranz – får her sin egen historie. Den hårde adelsmand jager en enhjørning (Newman giver bæstet sit eget twist), og jagten vækker forudsigeligt dyret i mennesker. Genevieve har sin egen mission for en anden tilbagevendende Yeovil-karakter, møntmester Mornan Tybalt. Historien er et udmærket, men også forudsigeligt skæbnespil. Der antydes en slutning for Genevieve, så de tre historier lader til at falde kronologisk.

Beasts in Velvet

beasts-in-velvet-9781784968946_lgDen anden roman, løseligt inspireret af Jack the Ripper og giallo-film. Bogen har en overflod af bipersoner Newman har introduceret i andre noveller, og der antydes en større samfundsomstyrtende kaosintrige der skulle have været forløst i et tredje bind, men aldrig blev det. En af disse personer er Johann von Mecklenberg der her er trukket frem i forgrunden sammen flere nye karakterer, særligt ‘Filthy’ Harald Kleindeinst og den synske Rosanna Ophuls. Et par af de øvrige bipersoner antydes kort som potentielle mistænkte, men generelt bruges de ikke til ret meget, og det trækker ned i helhedsindtrykket der ikke er nær så stramt som Drachenfels. Men den er stadig forrygende underholdende – revolutionen og tågen og hele bybilledet er fedt beskrevet. (Kristian har også rundet bogen i sin grundige Vi læser Warhammer-serie).

Silver Nails

silver-nails-9781784969097_lgEn samling af „resten“ af Yeovil-materialet. De tre første foregår efter prologen i Drachenfels og inden resten af den bog. Warhawk foregår efter Stage Blood. Ibby er kronologisk den sidste historie af dem alle.

Red Thirst: Genevieve og lejesoldaten Vukotich kommer, lænket sammen, op imod et moralsk korstog der dækker over kaosrænker. Introducerer Dien Ch’ing og Yefimovich der vender tilbage i Beasts.

No Gold in the Grey Mountains: En lille, blodig og dyster historie om en flok røvere i Drachenfels-borgens ruiner.

Ignorant Armies: Johann von Mecklenberg jagter, i følge med Vukotich, sin fortabte bror, Wolf, ud i Kaosødemarken. Inspireret af The Searchers og med en vision for Kaos i fuld udfoldelse, men en af de mindst interessante historier. Begge brødre vender tilbage i større roller i Beasts.

Warhawk: Harald Kleindeinst og Rosanna Ophuls er tilbage og jagter endnu en seriemorder i Altdorf. Et fint setup, med gæsteoptræden af Gotrek & Felix, men slutningen bliver desværre noget jappet.

The Ibby the Fish Factor: En happy ending til Detlef og Genevieve? Her er fjenden mere jordnær og beregnet til at sætte fokus på Genevieves vampyrnatur. Samtidig er der skruet op for humoren – skurken er en kritisk parodi på Tony Blair. Der er flere sjove elementer, men som finale er det ikke helt oppe at ringe. Newman har slev sagt at der var masser ideer til mere galskab, men han som afslutning ønskede at vise sine karakterer i en mere dagligdags situation.

I had undeveloped Warhammer ideas lying around: a Dirty Dozen-style bunch-of-guys-on-an-impossible-mission tale called Vastarien’s Vanquishers (taking up from things mentioned in the story ‘Warhawk’), a centuries-spanning Dynasty-type soap opera about the vampire Czarina Kattarin called Bitch Vampire or The Scarlet Empress, a payoff to all the conspiracy theory villainies in the series using a title for a book Dashiell Hammett never got round to writing, The Invisible Empire (some of the villains established in earlier stories, like Dien Ch’ing and Yefimovich, would have finally got their come-uppance). (Kim Newman, 2005)

Yeovil-bøgerne er i særklasse det bedste Warhammer-fiktion jeg har læst, og de holder stadig. Ikke alle lader sig oplagt oversætte til rollespil, men stemningen, de skumle og farverige karakterer, og de mange små intriger er fin inspiration. Forordet i Silver Nails slutter med: „For the moment, the Chronicles of Yeovil are closed“ – tør man lægge noget i det? Jeg kunne drømme om at Invisible Empire blevet foldet ud i en sammenhængende trilogi, og et gensyn med alle tosserne …

Drachenfels, Genevieve Undead, Beasts in Velvet & Silver Nails – Black Library, 2019

Ejsing artbook på vej

232demo4eeYes! Jesper Ejsing, en af Danmarks (mange) internationale illustratorstjerner, udsender en kunstbog med værker fra de seneste 15 år. Ham har jeg spillet rollespil med! (som man siger), og her i huset ejer vi faktisk også flere af hans originaler, ikke mindst hans demigorgon fra forsiden af Monster Manual 2 (D&D 4e). Jesper spreder altid god karma, og det her er en flot foreløbig kulmination på et vildt repertoire af håndmalet, hardcore fantasykunst (og efterhånden også lidt digitalt) der også kommer alle os andre til gode.

Yay!