Jeg skriver scenarie

[Scenarie – Paradox, NY]

For første gang siden 2001 skriver jeg scenarie (Efter drømmen – redux kom i 2005 og var næsten nyt, men stadig i stort omfang bygget på 2001-udgaven). Det hedder Paradox, NY (medmindre jeg finder på noget andet) og tager udgangspunkt i en af Lovecrafts noveller. Det er en ret fri fortolkning, og jeg har sat det i upstate New York i 1966, med en lille gruppe ambitiøse reklamefolk som hovedpersoner (nej, du kan ikke spille Don Draper).

the-universe-is-indifferent-mad-men-poster-don-draper-quote-beautify-my-wallsDet har helt som forventet været en hård fødsel. Den lange pause har siddet i mig som tvivl og præstationsangst, og min kreative proces har været lige dele forkrampet og flyvsk. Men nu sidder jeg næsten med en første draft, og det føles sikkert at meddele scenarieansvarlige på Con2 (det et Thais), at jeg kan levere et spilbart – og forhåbentlig også spændende – produkt.

Jeg har ført lidt dagbog over min egen proces, og jeg vil gerne poste mere om det, men lige nu er fokus på scenariet.

Jeg må ærligt indrømme at jeg ikke har noget særligt forhold til Con2, men det er drevet af nogle entusiastiske nørder, og de har ligget så smart i kalenderen at de har fungeret som øvelsesterræn for Fastaval-scenarier (denne gang falder det 1-3. februar 2019). Selv valgte jeg det pga. en realistisk deadline, en praktisk beliggenhed (Hørsholm) og en afslappet attitude der forhåbentlig kan være med til at holde min skrivestress lidt nede.

[◄◄] Sølvnøglens døre

sølvnoglen_coverGensyn med scenariet:  Sølvnøglens døre, af Thais Laursen Munk, Con2/Fastaval 2018 *

Thais fortæller selv at scenariet er inspireret af en karakter (den frafaldne kultist) fra Fantasy Flights Cthulhu-univers (Arkham Horror osv.), Det hemmelige selskab og meget andet. Samtidig er det en udforskning af HP Lovecrafts Dreamlands for hvilket forfatteren har et erklæret ømt punkt. Men udfoldelsen og setuppet – fem troldmænd under belejring af kultister på et øde slot i Skotland – er hans eget (og jeg får billeder af et rimelig kick-ass Mage-scenarie!).

Handling og Mythos (spoiler)

Karaktererne introduceres i tre korte scener der forklarer hvordan de brød med Mythos-kulten De tusind masker og endte i Skotland. De ved at kulten er rasende og på vej, og deres eneste chance er at rejse ind i Drømme for at blive inspireret til ny magi der kan give dem en chance for at overleve det endelige opgør. Men prisen for magien er at komme mere og mere i sine følelsers vold (=scenariets bud på at rollespille galskab).

Lovecraftheader
Kort af Jason Thompson der har illustreret flere Dreamlands-historier.

Omdrejningspunktet i scenariet er som sagt Dreamlands. Thais har nogle meget trofaste gengivelser af steder fra bøgerne – Sarnath, Ulthar, Celephais m.v. – men eftersom drømmeverdenen af natur udgør en flydende virkelighed, er der fin plads til at en spilleder/spillere uden kendskab til det litterære forlæg kan give den deres eget udtryk. I den sidste ende kan man krydse Leng-plateauet og nå frem til Ukendte Kadath og bjerget hvor guderne bor – men der er selvfølgelig en pris. Med lokaliteterne følger også de forskellige væsner – bæsterne fra månen, ligædere, gug’er, katte – og personligheder fra legenderne. Der er styr på det.

Den kult karaktererne tilhørte, og som nu stræber dem efter livet, er ganske godt beskrevet som diskret, men åben, og tålmodig. Passende, da de tjener Nyarlathotep – uden at det dog nødvendigvis kommer frem i scenariet. Faktisk siges det direkte at han, som magien i øvrigt, bør holdes mystisk. Det kolliderer måske lidt med den detaljerede verdensbygning og magisystemet, men der er alligevel forskel på dét og så at sætte stats på alting og pege i regelbøger. Nyarlathotep, det krybende kaos, spiller en central og særligt ond rolle i Dream-Quest of Unknown Kadath, men her er han kun baggrund.

Form og teknik

Der sker mange ting i det her scenarie – jeg indrømmer at jeg lige måtte læse visse passager en ekstra gang for at få det hele med, men svarerne er der. Helt overordnet kører der et metaspil der handler om at indsamle besværgelser der giver terninger i slutspillet og kampen mod kulten.

Men først er der prologen: skarptskårne scener, nærmest flashbacks, hvor karaktererne skal bruge magi og hver dræbe en kultist – det rundes af med en runde fortælling fra hver spiller. Dermed får spillerne varmet op, bliver bekendte med deres karakter og får introduceret regelsystemet. Det hjemmelavede system tager udgangspunkt i succes på 5 og 6 på sekssidede terninger, med forskellige krav til antal successer alt efter scenen. Man har verdslige og magiske kræfter (terninger i to farver). 

Sølv_magi
Eksempel på magikort (forside).

De to eller tre besøg i Drømme foregår ved at spillederen kommer med et fast oplæg, så byder spillerne ind med beskrivelser, og endelig inddrager spillederen disse beskrivelser i en scene hvor karaktererne får mulighed for at lære ny magi – men også nye konsekvenser som de skal tage stilling til. Der er flere potentielle scener (lokationer) i Drømme at vælge imellem. Karaktererne har magi med tilbage til Skotland – hver besværgelse er beskrevet på et kort og har en effekt og en konsekvens der udløses ved at vende kortet.

Mellem drømmebesøgene er det meningen at spilleren fører drømmejournal: De vælger en følelse og forstærker den i rollespillet med de andre – som et billede på den obligatoriske snigende galskab. Der lægges her op til at spillerne selv kan sætte scener, men ellers må spillederen træde til.

I klimaks angriber kulten, og spillerne ruller terninger for de formularer de har lært – der skal et antal samlede successer til for at vinde den episke kamp som gruppe og et personligt antal til for at overleve individuelt. Igen gives der plads til at spillerne selv kan udlægge karaterernes handlinger (og mulige død).

Der er altså både post-indie terningspil, fortællerollespil, semi-instruerede scener, noteskrivning og drama-/intrigespil – men det hele er sat i en samlet ramme med en klar overordnet ide. Det er ambitiøst og spændende og måske lidt afhængigt af at man kan få de mange delelementer til at spille sammen.

Læs det for …

  • Muligheden for at spille troldmænd og -kvinder på flugt fra en Nyarlathotep-kult!
  • Et trofast kig ind i Dreamlands.
  • Et scenarie der ikke er bange for at gribe ned i den hele store værktøjskasse med rollespilstricks.

Næste gang: Dronningen på Smaragdtronen … endnu et scenarie fra i år, med en struktur der minder lidt om Sølvnøglens.

*) Jeg læser scenarier der er tilgængelige på Alexandria, udkom tidligst år 2000 og med god vilje kan siges at have et Cthulhu-tema. Du finder en liste her.

Danske Cthulhu-con-scenarier

[Scenarier]

Jeg vil blive klogere på hvad der findes af scenarier (I første omgang Cthulhu, Warhammer følger), og hvordan de mange gode forfattere derude har grebet genrerne og tematikkerne an. Jeg tænker også at give dem et par ord med på vejen – ikke en decideret anmeldelse, men forhåbentlig kaste lys over nogle gode ideer og detaljer. (Opdatering: Jeg har kaldt det en genlæsning og markeret scenarierne med [◄◄] ).

Som indsnævring har jeg valgt at blive i dette årtusinde (!), og jeg skal selvfølgelig have adgang til teksten. Herunder følger hvad jeg lige har fundet på Alexandria. I visse tilfælde er Mythos-forbindelsen ganske spinkel, men hvis forfatteren påstår den, tæller det i min bog.

Hvilke har jeg overset? (Har allerede fået tippet et par stykker – Charlotte og Dronningen. Kom endelig med flere – det er kun min dårlige hukommelse, ikke modvilje der er på spil).

l_3033