[◄◄] En æskefuld ondskab

æskeGensyn med scenariet: En æskefuld ondskab, af Thomas Brejnegaard Knudsen, Viking-Con 2005 (Call of Cthulhu) *

En æskefuld ondskab (Eæo) er en åben kærlighedserklæring til Mike Mignolas Hellboy-tegneserie, mere specifikt historien Box Full of Evil, udsat for Call of Cthulhu. Hvilket er passende, for dele af Mignolas univers trækker klart på Lovecrafts, særligt de mægtige Ogdru Jahad, de hvilende tentakkelkæmper der skal bringe jordens undergang. Det er en oplagt kobling. Og så er det et scenarie jeg ikke havde læst i forvejen eller overhovedet kendte. („Helvedes Pisugler“ har deres navn på et andet af Thomas’ scenarier, men jeg ved ikke hvem/hvad det dækker over).

Handling og Mythos (spoiler)

f972b428840e1cbfa530b3986257dad2._SX1280_QL80_TTD_
Side fra Box Full of Evil – starten på scenariet er meget tro mod scenen her.

Det vi har, er altså en Hellboy-historie, men uden Hellboy selv. I originalen er det den hornede muskelmand og amfibievæsnet Abe Sapien der skal opklare et mystisk indbrud begået af en okkult tyv og ender i et opgør med dæmoner om Hellboys skæbne som Dyret i Apokalypsen. I scenariet er plottet i grove træk det samme, men Hellboy-baggrundshistorien (om hans højre dommedagshånd) er væk, og i stedet for at en mystisk vision peger hen hvor klimaks skal stå, er det hér CoC-elementet er skubbet ind, og efterforskerne skal selv følge sporene. Den del er fint tænkt. 

Udover det tilføjede detektivarbejde er der også flere hentydninger til fascister og kommunister der kunne have givet scenariet et stærkere særkende, men det er lidt underudviklet – det mest konkrete indslag er en bande bøller der kommer efter karaktererne.

Struktur og stats er klassisk Call of Cthulhu, men scenariet sætter sig på det punkt lidt mellem to stole: Mythos-aficionados vil næppe blive mættet af en enkelt Dimensional Shambler, mens Hellboy-elementet mest ligger i den smule lånte plot der nu er – men uden Hellboy og tips til at genskabe Mignolas særegne fortællestil rammer det heller ikke helt rent dér. 

Min konklusion er nok at dæmoner (og pistolsvingende aber!) egentlig ikke er så Lovecraftian. (Altså hvis man ser bort fra den læsning af Mythos at al religion er menneskets forvanskede og mangelfulde forståelse af de ydre og urgamle guder). Jeg har tilfældigvis lige lyttet til The Dreams in the Witch House der måske er en af de Lovecraft-historier der kommer tættest på stemningen i Box: Den har både henvisninger til en djævletilbedende heks, et bibelsk mytologisk univers og faktisk næsten også en actionsekvens. Der kunne man måske have fundet inspiration, men det ligger lidt uden for vurderingen af det jeg sidder med her.

Form og teknik

kar
En bid af en karakter

Eæo er som sagt i sin grundform et CoC-scenarie: Karaktererne er efterforskere der følger spor og handouts („håndud“) til et okkult actionklimaks, det hele understøttet af Call-checks. Fjenderne har stats, og der er også et par opfordringer til at tjekke Skills eller Sanity, men ellers er det ikke noget der fylder så meget. Karaktererne har dog komplette stats, så man kan køre det helt efter bogen. 

Én ting jeg godt kan lide er at hver karakter har tilknyttet et par kontakter. De er alle relevante for scenariet, og det er en let og oplagt måde at give spillerne mulighed og indflydelse på. Det er en unik ting de hver især kan byde ind med, og det sikrer næsten at de ikke kommer til at sidde fast.

Læs det for …

  • Et forsøg på at binde sløjfe på Hellboy/Cthulhu-båndet.
  • Old-school CoC med lidt investigation og lidt kamp, uden så meget horror, men til gengæld et glimt i øjet.
  • Brugen af karakterernes kontakter – det giver spil-lederen en åben, men ikke for håndfast måde at styre efterforskningen på.

Næste gang vender jeg som sagt tilbage til Lars Andresen med Det hemmelige selskab … men måske møder vi Thomas igen hvis jeg også når til at læse Warhammer-scenarier.

*) Jeg læser scenarier der er tilgængelige på Alexandria, udkom tidligst år 2000 og med god vilje kan siges at have et Cthulhu-tema. Du finder en liste her.

Hellboy kickstarter røv

Nu har Johs lige luftet sin indre Hell-fan-boy, og jeg melder mig også gerne. (GURPS har jeg kun spillet i en enkelt kampagne, og historien var fin, men systemet var usædvanligt forglemmeligt).

Faktisk har jeg støttet Hellboy the Board Game på Kickstarter. Jeg har stadig min første Kickstarter-figur-extravaganza til gode, så jeg tænkte det her kunne være en god lejlighed, og projektet er helt forudsigeligt blæst gennem backingloftet – det runder i skrivende stund, med to uger tilbage, 1.000.000 pund (ud af de ønskede 100.000) hvilket vil sige at der falder en masse ekstra lir af, ikke mindst flere figurer. 

da10bc132a3fbd5919054c7d4bb62a96_original.jpg
Mine minis ligner noget der er lavet med fingermaling ift. det her eksempel.

Spillet ser i sig selv ret generisk ud, co-op for 1-4 spillere hvor man bevæger sig rundt på nogle feltopdelte plader og banker monstre. Impending Doom rykker automatisk slutningen nærmere, mens heltene forsøger at samle de nødvendige informationer for at klare bossen. Faktisk et meget typisk setup i Fantasy Flight Games’ Cthulhu-spil, fx Arkham Horror: The Card Game som jeg vender tilbage til (selvom monstertæveriet måske mere er Mansions of Madness?). Jeg må blankt indrømme at jeg ikke forventer mere af det end en enkelt hyggelig spilgang eller to. Attraktionen er primært at male figurer. I vanvid.

Hellboys relevans på de her sider ligger i den inspiration Mike Mignola oplagt fandt i HP Lovecrafts myter da han skabte serien – selvom han i stigende grad udviklede sit eget univers.

ed608897130e4c3822fb6024e536569c_original.png
Lidt stat-porn er der.