ParaDox 1: Det bli’r det fedeste pis!

[En føljeton om Paradox-scenariets tilblivelse (oversigt) – spoiler-advarsel!]
Det er næsten umuligt at beskrive den proces hvor den første kim til et kreativt produkt bliver til. Der kan være en tydelig inspiration eller et øjeblik hvor noget klikker på plads, men der er så mange usynlige tandhjul i processen. Selv skrevet ret kort efter, har min procesjournal* ikke noget særligt spændende at bidrage med (første indlæg er skrevet den 20. juli 2018 i forbindelse med at jeg opretter det som et nyt projekt i Scrivener):

Jeg kan ikke helt sætte fingeren på hvornår scenariet opstod, men Thais poster kald efter scenarier til Con2 den 6. juli, og det første dokument er oprettet 9. juli.

Jeg tror den væsentligste inspiration i første omgang var tv-serien Mad Men, men omtrent samtidigt med dette hørte jeg dobbeltafsnittet om The Colour Out of SpaceHP Podcraft. Så stjernerne stod vel rigtigt.

Men det er meget sjovt at se hvad jeg så skrev i dette første dokument i sin helhed – det er overraskende tæt på produktet selvom der sker et par væsentlige udviklinger:

Karaktererne kaldes til en gammel ven der tydeligvis er rodet ud i noget snavs
De har hver især en magisk ambition/verdenssyn de gennem scenariet kan få indfriet – men kun én af dem. Hvis ikke det lykkes for en af dem, lykkes det enten for deres ven (der gennemfører personlig ond plan) eller den kraft der har ledt ham i fordærv (og så er det en større katastrofe.)
Trail of Cthulhu-baseret. Deres investigation-evner løber tør (ligesom King in Yellow?), men kan fornyes ved at trække på/udvikle deres okkulte projekter. System begrænset/strammet op
Setting: evt. tresserne. Eksperimentel kunst, drugs, kulter, opbrud + lækkert design, hornbriller og suits (Mad Men)
The Colour TV from Outer Space!
Mariner 4 sender i 1965 de første billeder tilbage af Mars (Aihai).
Telstar 1, livetransmission mellem USA og Europa, 1962.
Top 100 i 1965. Lad spillerne vælge en sang inden de jammer over reklamen

Spørgsmål
For sci-fi-agtigt? Mere Cthulhu?
Mulighed: Der har allerede været en landing/kontakt, så det er muligt at have inficerede/besatte/korrumperede mennesker (men det kan meget hurtigt blive et zombiescenarie)

The Hook
Reklamemand hyrer karaktererne til at komme op med Space Age-inspireret reklame for produkt X (muligvis et farvefjernsyn). De tager i sommerhus i Cape Cod eller lignende for at skrive, inspireret af et nyligt himmelfænomen – en meteor, rygter om UFO eller måske en russisk satellit.

Spine
En lille hyggeligt kystby
Tegn på himmelen/stjerneskud
Billeder fra Mars
Udvikling af reklame / subliminal kommunikation
Antennen / lyttepost
Mentale sammenbrud
Transmittere kroppe/sind fra rum til jord/vice-versa

The Horrible truth
Væsen (Colour) udnytter karaktererne til at udvikle et sprog hvormed den kan kommunikere med hele verden

Karakterer
tre-fem styk, seks valgmuligheder (3M, 3K)
spilleren vælger et billede med tilhørende navn
+ trækker/vælger en baggrund (en vision for reklamen og et talent for at realisere den)
+ begrænsede skills (automatiske successer)
Løseligt bygget på Trail of Cthulhu

mm_concept.jpg

At turde skrive

Det her ligner et par timers energisk arbejde hvor den første rush af ideer får frit løb, og jeg har googlet satellitter, musik, navne osv. Og tydeligvis læst noget Trail of Cthulhu og tænkt at det ville være „let“ at lave noget i den stil. Det er ofte indgangsvinklen når jeg begynder på et nyt projekt: inspireret af gode, konkrete rammer for kreativiteten (nyere eksempel: „Jeg laver sgu et Warhammer-novellescenarie – det bliver let!“ – og lidt efter er jeg i færd med at designe 55 spillekort med hver deres tolkning …). Rammerne holder aldrig når først de skal forsøge at rumme det jeg vil. Det blev således heller ikke til et Trail of Cthulhu-scenarie selvom jeg her refererer til Hook/Spine/Truth m.m.

Jeg gik i gang med det mål at skrive scenarie til Con2, men det med at blive inspireret af rammer gælder ikke kun indholdet, men også på formen og processen: Mit gamle Opera-projekt, NaNoWriMo, trilogier osv. virker helt sikkert udfordrende på mig. Det var sikkert også derfor jeg i nogle år følte mig draget af scenarieskrivning til Fastaval: en tilbagevendende begivenhed med rammer og dommere og alting. Men den slags kan også blive til en mølle, og jeg løb efterhånden ind i at det blev tungere for mig at realisere den umiddelbare kreativitet gnist – dels fordi min prioritering af tid blev udfordret af arbejde og familie, men dels også af tiltagende mentale hurdler i form af præstationsangst og skriveblokering.

Derfor var det ekstra vigtigt for mig at jeg netop ikke skrev til en spilkongres – at det kun skulle være for min egen skyld, for at undgå at lægge pres på mig selv allerede inden jeg gik i gang. Jeg har selvfølgelig haft ideer til scenarier i de mellemliggende årtier (!), men jo altså ikke noget der er blevet til noget, netop fordi de er blevet kvalt i fødslen af urimelige forventninger til mig selv.

Vigtigheden af at gøre det af lyst blev kun tydeligere undervejs, men lyst er også en sårbar motivation … (fortsættes)

mad_men_contact-0-1080-0-0.jpg

Læs videre i Dox 2: Hvorfor lide for kunsten, når man fint kan lide uden?

*) I mangel på et bedre ord: Jeg havde vist allerede fra starten en ide om at jeg kunne bruge teksten til at blogge ud fra, men det var faktisk også et forsøg på at fastholde i mine tanker en fornemmelse af den udvikling scenarieskrivningen var igennem. Og allerede nu, her kun et år senere, er der ting der er overraskende for mig selv.

Titlen på indlægget refererer til en kommentar fra en reklamemandsven der gennem tiden har lagt øre til mangen en selvfed kommentar i samme dur på diverse bureauer.

Illustrationer er fra Art of the Title: Mad Men 2007 (fra koncept til endeligt look).

Historien om Paradox

px_logo

Paradox er færdigt og afviklet, og du kan hente det på dets egen underside.

Dokumentarserien ParaDox:

Her følger det oprindelige indlæg:

Det er første gang siden 2001 jeg har skrevet et nyt scenarie (jeg omskrev/reviderede Efter drømmen i 2005). Det kan have mødt voksne spillere der ikke var født da jeg senest kunne kalde mig scenarieforfatter! Så det er ikke en lille ting for mig, og selvfølgelig har jeg gjort mig tanker og erfaringer undervejs. Jeg skrev en form for journal i den første del af processen, og dertil kommer der her i kølvandet naturligt noget efterbehandling.

Det vil jeg prøve at folde ud i en række navlepillende indlæg (hey, det er en blog). Jeg ved endnu ikke helt hvor mange og under hvilke overskrifter, men dette indlæg vil blive fastgjort øverst, så man kan følge med.

Men for at begynde med slutningen, så vandt Paradox på Viking-Con konkurrencen som bedste freeformscenarie (Troels’ Klenodiet i kælderen vandt for bedste systemscenarie). Det havde jeg helt seriøst ikke turdet drømme om, men det er altså resultatet efter optælling af karakterer fra spillere og spilledere. Det er helt vildt (for mig).

tv_px.jpg

Ferielæsning ved vanviddets bjerge

Jeg fejlede mit Library Use, men klarede mit Credit Rating? Eller omvendt? Necronomicon er det ikke, men ikke desto mindre har jeg fået et par Lovecraft-bøger mere på hylden:

IMG_7643.jpeg

H.P. Lovecraft: Ved vanviddets bjerge – Fortællinger 1929-1937

Andet bind af den nye, komplette og virkelig gode oversættelse af Lovecraft ved Jakob Levinsen. Denne gang får vi klassikere som Den hviskende i mørket, Skyggen over Innsmouth og selvfølgelig titelhistorien. Omslaget er helt magen til de andre i serien, men det ser da også pænt ud på hylden – jeg er dog ikke vild med den gul/orange farve der skal gøre det ud for guldtryk. Mig narrer I ikke sådan lige!

Tredje og sidste bind (med de tidligste historier) er også udkommet, og det regner jeg med at samle op på bogmessen.

Danforth og jeg kan svagt huske at være kommet ud i den mægtige, udhuggede halvkugle og have fulgt vores spor tilbage gennem de kyklopiske rum og korridorer i den døde by, og alligevel er det alene drømmefragmenter uden nogen mindelser om egen vilje, detaljer eller fysisk anstrengelse. (Ved vanviddets bjerge)

At the Mountains of Madness, The First Volume

Men der er mere fra vanviddets bjerge! Nemlig manga-adaptionen af Gou Tanabe (første bind af fire). Tanabe har brudt historien op med nogle spring i tid i et forsøg på at gøre den lidt mere dramatisk, og det er faktisk ikke helt skidt. Der er også strøet citater af James Cook og Edgar Allen Poe ud, så man fornemmer at han har gjort sig umage med at gå ind i historien. Hans ansigter er dog meget ens og udtryksløse, men fremstillingen af teknik, natur og monstre er i top, og jeg synes faktisk værket bidrager med noget til min oplevelse af historien. (Preview). Jeg glæder mig i hvert fald til fortsættelsen.

Og her er der givet fuld gas på metallakken, både sølv og guld (faktisk også en sølvside indeni) – meget effektfuldt.

Fodnote: Podcasten The Good Friends of Jackson Elias er sjovt nok også i færd med at gennemgå fortællingen, så efter dette veritable bombardemant af kyklopiske bjergkæder og kæmpe albinopingviner er det vel ikke underligt at jeg blev ramt af en ide til et Mountains of Madness-scenarie. Men lige nu løfter det sig ikke over gimmick-stadiet, så det får lov at simre lidt endnu.

The Annotated H.P. Lovecraft: Beyond Arkham

IMG_7647The Annotated H.P. Lovecraft har allerede i første bind været forbi bjergene i Antarktis, men her i Beyond Arkham kommer man endnu længere ud. Det er ikke de stærkeste historier der er tilbage, men der er nu blevet plads til det ukendte Kadath og alle de andre drømmelandshistorier, foruden Pickman’s Model m.m. Den er også fysisk lidt tyndere end etteren. Ellers er det mere af det samme: historien gengivet i S.T. Joshis gennemarbejdede og restaurerede udgaver (samme har dannet grundlag for Levinsens oversættelser) med fodnoter, historiske referencer, fotos og illustrationer. Guf. Bogen har desuden en utrolig flot forside med detaljer i metallak (guldfarvede katteøjne!).

The King in Yellow: The Annotated Edition

IMG_7644Jeg havde egentlig tænkt mig at gemme den her til et separat indlæg, men den røde tråd her er tydeligvis metallak (og galskab, naturligvis), så den kommer med. Og her bliver udstyret rigtig frækt: Det er en superflot illustreret bog i sort, skællet fuplæder med fupguldtryk og gylden bogblok. Indvendigt samler den alle Chambers’ King in Yellow-historier, med masser af kommentarer af Kenneth Hite og illustrationer af Sam Araya, både rige farveplancher og grove S/H-penselstrøg. Bogen blev delvist/sort of financieret gennem crowfunding af Arc Dream (der også udgiver Delta Green).

The Stranger in the Pallid Mask is the third of three characters known to appear in the Play. Readers and critics have conflated him with (or enlisted him in the service of) the King in Yellow, again without contextual basis in Chambers. (Første note til The Mask)

Ved Vanviddets bjerge: Fortællinger 1929-1937, oversat af Jakob Levinsen, Kandor, 2019
At the Mountains of Madness vol. 1, af Gou Tanabe, Dark Horse, 2019
The Annotated H.P. Lovecraft: Beyond Arkham,
af Leslie S. Klinger, W.W. Norton & Company, 2019
The King in Yellow: The Annotated Edition
, Kenneth Hite & Samuel Araya, Arc Dream Publishing, 2019

Paradox på Viking-Con

Yeah! Mit nyeste scenarie, Paradox, NY, kommer på Viking-Con.

paradox_ny
Scenariet udspiller sig i magiske omgivelser.

Det er Lovecraft-inspireret, horror/drama, og foregår ved Paradox Lake, upstate New York, i 1966. Man spiller et team af håbefulde, unge reklamefolk der tager ud i et sommerhus for at udvikle en reklame for en excentrisk kunde.

Scenariet blev testet på Con2 og fungerede godt, så der er ikke ingen større omskrivninger i vente, men det gav selvfølgelig anledning til nogle ting jeg gerne vil revidere:

Eskalering: Det var en ide jeg fik for sent, så den vil jeg have implementeret: Der er en ydre fjende som manifesterer sig gennem scenariet, og den effekt vil jeg have skrevet direkte ind i scenerne som en variabel spillederen kan skrue på. Formålet er at gøre det mere konkret og lettere at arbejde med.

Klimaks: Jeg vil gerne se på om der kan gøres mere for bevidst at iscenesætte den type gode oplevelse der opstod i testspillet hvor det i høj grad var takket være spilleder/spillere, med teksten som inspiration. Kan jeg gøre mere for at understøtte et dramatisk udfald?

Layout: Jeg har en ide i mit hoved om det grafiske udtryk der bedre formidler stemningen end det enkle layout i testversionen. Vi er dog ude i yderkanten af min formåen, så lad os se. Men der skal i hvert fald nogle illustrationer ind, og alt spillermateriale skal have et ekstra lag fernis.

Og så overvejer jeg et nyt navn.

1966_10_120_121.Fall_WinterFashionForecast_123_867lo.jpg

I Paradox, NY vælger man selv sit look og sin personlighed.
(Tøjreklame fra 1966)

Uhyrligheder med hylde- og herlighedsværdi

Jeg læste da jeg var ung, et par af Lovecrafts vigtigste historier, men doven som jeg var, gik jeg meget hurtigt over til at absorbere stoffet fra anden hånd – rollespillet Call of Cthulhu, naturligvis, men også bare artikler og mindre lødige genfortællinger. Det har jeg de seneste år fået rodet bod på, og nu har jeg også fået et par lækre værker sat på hylden.

IMG_6842
Tentakkeltema.

Først, The New Annotated H.P. Lovecraft af Leslie S. Klinger fra 2014. Samlingen dækker et bredt udsnit af Lovecrafts forfatterskab, både tidligt og sent, og mange af de forventelige hits er der selvfølgelig. Som sådan er det en god „starter edition“, og den er heller ikke så dyr (ca. 300 kr.). Man kan dog savne gode historier som The Rats in the WallsThe Music of Erich Zann og Pickman’s Model; mindst én læser her vil også savne The Dream-Quest of Unknown Kadath, men jeg forstår hvorfor den beskæres når der er et pladshensyn. Anyway, der er masser af gode, og Klinger arbejder åbenbart på en toer med det meste af resten – fingers crossed (edit: toeren er udsat til sommeren 2019). Annoteringerne er først og fremmest fokuseret på at forklare geografiske og historiske henvisninger i teksten, og i en vis grad også intertekstualitet. Derimod er den ikke så stærk på analysesiden – man finder ikke de helt store åbenbaringer, og det bliver til tider lidt overfladisk. Men yay, billeder, og den omtrent kvadratiske bog er lækker at sidde med. Appendiks og det omfattende forord om forfatterskabet er også fine. Bogen trækker på S.T. Joshis omfattende arbejde med at genskabe de mest trofaste udgaver af Lovecrafts værker.

IMG_6844
Flere tentakler, for skala.

Dernæst, og det der egentlig gjorde mig begejstret nok til at skrive om disse ikke-interaktive bøger, er Kandors nye oversættelse (2018) foretaget af Jakob Levinsen: Cthulhu kalder – fortællinger 1926-1928 (ligeledes baseret på S.T. Joshis tekstkritiske udgave). Jeg er kun nået til at læse i uddrag, men umiddelbart vurderet er det her ubetinget den bedste oversættelse vi endnu har fået (konkurrencen har heller ikke været så hård). Min indre redaktør/oversætterstemme sidder stadig og lufter sine holdninger og alternative formuleringer, men oversættelsen er på højt og kompetent niveau, så det føles trygt at Levinsen har truffet velovervejede valg, og han har i det store hele fået tæmmet og foldet Lovecrafts knudrede formuleringer ud. Dog kunne jeg have ønsket en lidt stærkere korrektur. Forlaget har flere bind undervejs, og det er virkelig fantastisk at tænke på at vi måske får en næsten komplet samling af Lovecrafts værker på dansk. I foråret får vi således 1930-35 og senere 1917-25. Der er vist også planlagt en biografi. Bogen er på 600 relativt tekstlette sider i fint hvidt udstyr – og så var den på tilbud på Bogmessen hvor den debuterede. Her er første afsnit af Farven fra rummet der næsten klinger poetisk:

Vest for Arkham rejser bakkerne sig voldsomt, og der findes dale med dybe skove, som aldrig har mødt en økse. Der findes mørke, snævre dale, hvor træerne vokser på eventyrlige skråninger, og hvor tynde små bække risler afsted uden nogensinde at have set så meget som et glimt af sollys. På de flade skråninger ligger der gamle vakkelvorne gårde med lave, mosdækkede bygninger, som i læ af store klippefremspring for altid ruger over New Englands fordums hemmeligheder, men i dag står de alle sammen tomme, de brede skorstene smuldrer, og de spånklædte sider svajer faretruende under de lave mansardtage.

(Jeg overvejede også at samle Science Fiction Cirklens samling op, Farven fra Rummet, men desværre er oversættelserne efter min mening ikke gode nok. Det er dog prisværdigt at de gør teksterne tilgængelige for genreentusiaster).

The New Annotated H.P. Lovecraft, af Leslie S. Klinger, W.W. Norton & Company, 2014
Cthulhu kalder – fortællinger 1926-1928, oversat af Jakob Levinsen, Kandor, 2018