Kickstarter-hapser

Jeg har backet tre små spil, kun i pdf, og mest af nysgerrighed. Der produceres masser af den her slags mikrospil, så det var lidt tilfældigt at jeg lige landede på dem her (KS-platformen er klart en del af forklaringen, fordi jeg ser den). Jeg havde ingen større forventning om at de her spil kommer på bordet, men de lød interessante og har til sammen kostet 150 kr – penge der går til at realisere folks skøre ideer. Det har jeg det okay med.

Thousand Year Old Vampire

TYOV_InProg_March4Af Tim Hutchings, 162 sider/$10

Jeg tror faktisk det her var første gang overvejede at man kunne spille rollespil solo (uden at det var Du er selv helten-formatet), og folk havde tilsyneladende god erfaring med det. Spillet drives frem af en række prompts (der er 80, og nogle af dem har 3 varianter), som: „An immortal proves to be much more than they appear. Check a Skill or else lose a Resource or Memory. Gain a Resource or Skill.“ Så noterer man en oplevelse inspireret heraf ned og forbinder den til et tematisk minde. Man bliver så efterhånden så gammel at man må slette ældre indlæg, minder (eller venner eller ejendele) fra sin journal. „Check a Skill“ betyder at man mister den, så man risikerer kun at have fx en It’s None of My Concern Skills tilbage til at redde sin elskede. Den type tragedie er angiveligt spillets styrke. Man hopper tilfældigt gennem spørgsmålene ved at rulle en d10 minus d6. Spiller slutter når man rammer en „The game is over“-prompt eller løber tør for bestemte ressourcer. (Spillet mangler stadig den sidste finish).

Det skal helt klart prøves, men man er meget mere overladt til sin egen fantasi end i Ironsworn der har mere mekanik og tabeller til at inspirere, og det kan jeg bedre lide. Jeg bryder mig heller ikke om den grafiske collage-stil. Fun fact: Der er et dansk ex libris fra „Bibliotheca Regia Hafniensis – De forbudte bøgers værelse“ på forsiden.

Four Ways to Die in the Future

Four-Ways_coverAf P. H. Lee, 34 sider/$4

Lee (Ben Lehman) stod også bag tidlige indie-spil som Bliss Stage og Polaris. Hvis du har læst eller spillet Clio Yun-su Davis’ The Truth About Eternity fra dette års Fastaval, har du et indtryk af hvad det her er (bortset fra at The Truth indeholder meget mere genkendeligt rollespil). Four Ways har nærmest ingen anvisninger til spil – det interessante ved dem er de filosofiske tankeeksperimenter de inviterer til. Måske bedst illustreret ved det sidste scenarie, The Tragedy of GJ237b (medforfattet af Aura Belle). Historien handler om at mennesker ved et uheld udrydder en eksisterende civilisation på en fremmed planet. Hele setup til spillet (noter, skrivetøj) efterlades i et aflukket og tomt lokale. Der er ingen anvisninger til hvad spillerne skal foretage sig uden for døren, men i det øjeblik de går ind, slutter spillet. I  Alone on Silver Wings udforsker man oplevelser i sit eget, virkelige liv og perspektiverer dem ift. evigheden, og det syntes jeg er interessant, omend, som en KS-kommentar sagde, en anelse nihilistisk. Derudover består samlingen af Amidst Endless Quiet hvor én spiller en skibscomputer der skal bestemme hvem af karaktererne i hypersøvn skal leve eller dø. I Island in a Sea of Solitude spiller man over videochat og fokuserer på hvordan den afdøde og den efterladte husker minder forskelligt.

Hvis jeg lærte noget af det, så var det dels at vi slet ikke er færdige med at rykke grænserne for hvad der kan identificeres som rollespil (og jeg sætter pris på eksperimenterne, men er ikke nødvendigvis vild med perspektiverne), og at jeg helt personligt skal have modet til at udforske min meget tekstlige tilgang til scenarieskrivning.

Black Mass

black_mass_coverAf Will Jobst, 62 sider/$9

Det her kan jeg huske jeg valgte fordi det benytter tarotkort i sin mekanik, og det har jeg altid været en sucker for. Spillet er meget firkantet omkring udførelsen, og det virker lidt krævende af spillerne – flere skal helst have sat sig ind i det, ellers forudser jeg at der bliver meget, Hvad gør vi nu? Men det virker ellers spændende. Man spiller to unge kvinder, Lydia & Catherine, påståede hekse, der går ud i skoven og realiserer sig selv gennem et ritual. Forløbet er stærkt forudbestemt, men man spiller forskellige aspekter af kvinderne og trækker tilfældige tarotkort, så hver gennemspilning vil stadig blive forskellig. Vi er i Fastaval-scenarie-familien.

Spillet består af en prolog, en vandring i skoven og en sort messe. I hver del stilles bestemte spørgsmål der er formuleret i teksten. Spørgsmålene kommer i tre stemningsvarianter alt efter om man spiller i oktober, december eller februar: hygge-uhygge, historisk eller horror (groft sagt). Tarotkortene skal inspirere til at besvare spillets spørgsmål, og spillederen får særlige evner hvis der trækkes en Major Arcana, fx: „The Hanged Man: When this card is drawn, they’re forced to sacrifice something. A physical toll or a loss of identity or self.“

Det virker som sagt meget grundigt og gennemtænkt, men jeg egner mig ikke til at holde styr på så meget. Jeg kan jo godt lide mekaniske rammer, men her vil forfatteren også styre form og udtryk og alt muligt andet.

Grey Cells [spiltest]

Screenshot 2019-07-06 at 20.34.38Jeg fik lejlighed til at prøve et spil Grey Cells over Roll20/Discord (voice chat) med spillets designer, Bogdan Constantinescu. Ovenikøbet for at teste et stretch goal der var med til at lokke mig med ombord på kickstarteren, nemlig Mythos Mysteries.

Grey Cells er et forsøg på at løse det klassiske problem med detektivarbejde i rollespil. Bogdans bud er særlige tematiske evner; en skurkeagenda der driver handlingen frem; og at man i afgørende afhøringer/anklager bruger de spor og afsløringer man undervejs har indsamlet, som dice pool (=Evidence Points). Terningerne er d6, og der er et let strejf af Apocalypse over systemet med såkaldte „Action Blocks“ (≈moves) – det er spillerorienteret og har samme type udfaldsramme med Partial, Critical osv. Grundstammen er ret godt gennemtestet, og det skal nok blive fint.

Testscenariet, The Spire in the Snow, kort fortalt: Dr. Collins er forsvundet på en ø i de arktiske egne, og det er op til os at finde hende. Det viser sig at hun har fundet en sær monolit og er trængt ind i den. Det fører til et større kompleks under jorden der holder professoren og os fanget. Men ved at ofre til mørke guder, lykkes det at aktivere overjordiske energier og skabe en vej ud. Støtten er mættet og trækker sig tilbage i jorden for at hvile i endnu en rum tid. (Ikke rigtigt muligt at spoile, for en stor del af det opstod gennem spil).

Hvordan var det så?

Screenshot 2019-07-06 at 14.47.01
Roll20-delen af vores spil. Udråbstegnene markerer spor (Clues) der er XP værd. (Dedikeret Roll20-understøttelse er et stretch goal).

Overordnet var det tydeligt at Mythos-delen stadig mangler noget arbejde, men der var flere positive ting:

Man samler ikke Evidence Points, men Eldritch Clues til at løse mysteriet. Det fungerede egentlig fint til at markere hvad der var vigtigt, for man får løbende at vide hvis man har gravet noget interessant frem, så man ikke drukner i gætværk. Men de har lige nu ikke nogen mekanisk effekt (på samme måde som Evidence Points) – der er dog en ide om at de kan bruges til et Devise Solution-rul hvor man i stedet for at forsøge at udpege morderen, finder ud af hvad man stiller op med de gamle guders levende tempel, hvem man skal ofre (til), eller whatever.

I scenariet var der helt bevidst ikke nogen fjende, og der fungerede egentlig ok, men noget der svarede til skurkeagenda, havde givet det et ekstra lag, og det ville ikke have været svært at sætte en timer på at komplekset forsvandt ned i jorden (med os indeni) efter et antal triggers, eller at en konkurrerende kult forsøgte at få styring over den ubegribelige teknologi før os. Ifølge Bogdan var det dels en test af helt at undgå en synlig antagonist og på den måde forholde sig tro mod Lovecraft, og dels en test af hvor meget systemet kan gøre det ud for spillederforberedelse ved selv at generere input til handling (noget der ligger ham meget på sinde generelt).

Vi skulle også teste variantens Expedition-regler. Ideen er at man omsætter sine ressourcer (penge og kontanter) til forsyninger. Når man så står i ødemarken, kan man brænde en forsyning af for at få en fordel, i fraværet af ens sædvanlige hjemmebanefordel. Oprindeligt havde han tænkt sig at ekspeditioner kunne fungere som en slags skattejagt hvor man finder artefakter, men det syntes han selv var lidt for løst, og jeg tror det glider ud eller bliver erstattet af noget mere passende som søgen efter (forbuden) kundskab.

Screenshot 2019-07-06 at 20.38.20
Eksempler på galskabs-Actions.

Det sidste og vigtigste var naturligvis Sanity, en ekstra egenskab man kun har i Mythos-spil. Den enkle ide er at man, når man mister Sanity, må vælge at betale yderligere et Sanity for at rulle nogle sjove Action Blocks, fx vild flugt, brænd alting ned eller pludselig indsigt – det er alle tiders, for man vil jo egentlig gerne se de ting i et Cthulhu-spil, så her er de gjort meget tilgængelige, men selvfølgelig for en pris.

Alt i alt var det en god oplevelse, men han skal også have produceret en fantasy- og en scifi-setting, så det ser ud som om der er et stykke vej til det endelige produkt.

Tales from the Loop

[Anmeldelse – rollespil der skal på bordet, del 1]
TFL_rulebook_engFria Ligan/Free Leagues allerede ikoniske rollespil baseret på Simon Stålenhags illustrationer, om børn i 80’ernes Sverige (alternativt Boulder City, Nevada). Oprindeligt udgivet på svensk (Ur Varselklotet, 2016) og oversat via en Kickstarter-kampagne. Jeg sprang på da de udgav deres 90’er-udvidelse, Things from the Flood. Bogen er på små 200 sider, i farver og hardcover. Den erfarne Nils Hintze er krediteret som lead game designer.

I Tales from the Loop spiller man børn der udforsker mysterier udsprunget af nogle teknologiske landvindinger der er ren science fiction, men samtidig føles meget jordnære og integreret i dagligdagen. I et typisk Loop-mysterie krydsklipper man med en dagligdag der er præget af kedsomhed, familie, skole og pligter, så dinosaurerne, robotterne, tidsrejserne osv. er spændende undtagelser. Børnene er alene om deres eventyr – de voksne ser eller forstår dem ikke og har deres egne triste problemer. Når mysteriet er løst, vender ungerne tilbage til den kedelige hverdag.

Det kedelige af vejen først: Orddelingen er helt i skoven, og redaktøren i mig er ved at gå i spåner når jeg ser Gam|emaster, Rik|senergi, Svarts|jö eller gr|undskola. Derudover er det en tydelig oversættelse. Det er fuldt forståeligt engelsk, men det er sine steder stift og decideret skævt som når væsketab bliver til fluid loss i stedet for dehydration, generobre (om natur) bliver til reconquor isf. reclaim, nordlige Svartsjölandet bliver til North of (altså nord for, isf. det nordlige). Det er træls.

Ellers er bogen stilsikkert og luftigt layoutet, med de stemningsfulde illustrationer i stort format undervejs, suppleret med sort/hvide tegninger/vignetter (også af Stålenhag). Den er trykt på kraftigt papir der booster tykkelsen, men det er en hurtigt læst bog. Af de første 75 sider er de 50 setting og kun 25 regler. Resten af bogen handler om mysterierne.

System og setting

weirdoSystemet er udsprunget af Fria Ligans Year 0-system (samme system, med varianter, benyttes i Forbidden Lands og det kommende Alien). Det er første gang jeg møder det, men det føles ekstremt velkendt og intuitivt. Først vælger man en Type (fx Rocker eller Bookworm) der kommer med forslag til både stats og baggrundshistorie, uden at man er låst af det. Rent teknisk har man en Attribute + Skill = X dice pool; rul Xd6’ere – mindst én 6’er er en succes. Hvis noget går galt, risikerer man Conditions (fx Injured eller Scared), og går det helt galt, bliver man Broken – men børnene kan ikke dø. Så er der lidt finesser, men meget mere er der ikke i det – og det bliver forenklet yderligere af at man kun ruller for det der direkte involverer børnene. Det her ville jeg uden tøven vælge at bruge i et scenarie hvis der var behov for et let system.

På samme måde som systemet føles som en gammel ven, er Loop-settingen på nuværende tidspunkt også en ret kendt størrelse. Dels pga. Stålenhags udbredelse i diverse clickbaity artikler/lister og 80’er-revival i kulturen generelt, men med udgangspunkt i B/U-liv i særdeleshed, som fx tv-serien Stranger Things, filmen It, tegneserien Paper Girls og rollespillet Kids on Bikes.

Billederne har en vemodig undertone, det hele føles meget svensk, og jeg er lige ved at fortryde at jeg ikke købte den originale udgave (særligt med versioneringsfejlene in mente). Den stemning er gennemført i settingen: Der er noget socialrealistisk over dagligdagen med skilsmisse, mobberi og alkoholisme. Det er igen ret 80’er-agtigt i sig selv.

Mystik

Screenshot 2019-05-04 at 20.32.36.pngBogen kommer med en håndfuld „Mysteries“ og et „Mystery Landscape“, så det er meget forbilledligt. Her synes jeg nemlig det er på sin plads, hvorimod jeg godt kan forstå at man ikke har et med i det nye Warhammer hvor der er rigtig mange andre ting der skal være plads til, og der ikke på samme måde som her skal præsenteres noget lidt anderledes. Der er også en guide til hvordan man selv kan bygge en historie op.

Det springer i øjnene at mysterierne er meget enkle, beregnet til at blive spillet på en enkelt session. Noget bryder den daglige trummerum, børnene forfølger et par spor eller tre og udfordrer så problematikken. Ikke en masse svinkeærinder eller filosoferen. Man kan godt kæde dem sammen i en kampagne hvor man klarer én udfordring, og så går der lidt tid indtil den næste der er noget helt andet, men bipersoner går måske igen (det er der også et konkret forslag til i bogen).

Som en del af Kickstarteren fik jeg også de to Mystery-samlinger, Our Friends the Machines og Out of Time. De ser fine ud, men jeg har kun skimmet dem. (Machines har også forslag til at hvordan man bygger en setting i sin egen hjemby for netop at skabe den fornemmelse af noget velkendt og jordnært – det kan man læse et eksempel på på Mortens blog).

Hvorfor spille det, og hvordan?

Det simple regelsystem der med en enkel mekanik skelner mellem Kids og voksne: som ungt barn har du mere fleksibilitet (Luck) mens de lidt ældre har bedre stats. Jeg kan også godt lide deres Conditions der både fungerer som håndgribelig konsekvens for at fejle, men også peger mod rollespilsmuligheder. Og så bare helt generelt at det er holdt så enkelt. Det er mere gearet mod at afklare situationer end enkelte handlinger – uden at jeg dog vil kalde det for Conflict Resolution. Overvejelse: Er der inspiration/afveksling nok i systemet (ud over Conditions)?

eec1dff733eadc5ec217d989055abf5b.0
Klassisk Stålenhag.

Og så mærker jeg, som så mange andre, nostalgien trække – jeg er aldersmæssigt lige præcis en karakter i Tales from the Loop. Men det er nu i lige så høj grad det magiske stjernedrys fra Stålenhags tegninger der kalder. Jeg kan også godt lide den socialrealistiske melankoli der udstråler af både illustrationer og tekst. Udfordring: At få implementeret dagligdagen på en måde der formidler det tungsind uden at det bliver for mørkt – men heller ikke bliver ligegyldigt. (Lænestolsrollespil kommer i et afsnit lidt ind på den problematik).

Der er skrevet masser af fine, lettilgængelige mysterier man kan benytte, men jeg ville nok forsøge selv at finde frem til det rigtige miks af hverdag og mystik. Og så har jeg et klart billede af Wales, Englands grønne Midlands (Everybody’s Gone to the Rapture) eller en industriby der kunne være fedt. Målet ville være at spille et par mysterier i en gruppe hvor man skiftedes til at spillede og snakkede sig frem til hvad der fungerer.

Tales from the Loop, Fria Ligan/Free League, 2017

 

Kick it!

IMG_7381.jpeg

Med lidt forsinkelse, så jeg er nødt til at juble her, landede Tales From the Loop og Things From the Flood i dag, med Forbidden Lands som bonus. Vender tilbage med en vurdering, og forhåbentlig også nogle erfaringer, men førstehåndsindtrykket er rigtig godt. Man får helt sikkert noget for pengene når Fria Ligan crowfunder – jeg er da også gået all-in på deres seneste Symbaroum (og gruer lidt for hvad deres store afsløring på fredag er …).

fate-of-cthluhu-temporary-logoSamtidig er Fate of Cthulhu gået op, og jeg tror jeg er med. Da jeg først så pitchen – Cthulhu møder SkyNet – var jeg noget tvivlende, men mon ikke jeg trods alt har nok af de klassiske udlægninger, og der er faktisk også nogle interessante ideer: Dels er kampagnen tilrettelagt fra starten som en fremtidig tidslinje, og gennem spillet kan man så ændre den. De har også valgt at tilsidesætte Sanity til fordel for Corruption (sjovt nok ligesom WFRP4) – det gør karaktererne stærkere, men for en høj pris. De sender ikke ud af USA, så jeg har købt en transkontinental ven – No Fate but what you make. (Men Faraos Cigarer har også været flink til at tage Fate hjem, så det kommer nok på hylden der).

bloodbornemainimageNu vi er på en cthulhoid blog, vil jeg også nævne Bloodborne der også lige er gået live. Det er endnu et coop-spil hvor man lægger tiles ud og spawner monstre, og det er sikkert fint. Det inkludererer lækre figurer i hobetal (når det er backet x1.000, og de ville være ret lette at male, for i spillet er alting sort med lidt highlights. Men nu hvor jeg har fået Hellboy (og dygtigt aflyst Death May Die), skal jeg ikke bruge mere af den slags. Jeg så titlen og tænkte, Nææh!, og så var det ligesom ovre – der har jeg vist nået et mætningspunkt.

Andre Kickstarter-tips (som jeg ikke selv har backet (endnu)):

  • Lancer – system-let karakterspil med tunge mech-kampregler og Blades in the Dark-inspireret downtime.
  • Critical Core – klassisk rollespil, gearet mod børn i autismespektret.
  • Relics – man spiller engle og benytter tarotkort illustreret af Dan Smith (In Nomine) (det virker utroligt 90’er-agtigt!).

BOOM! Hellboy!

1e219fe7f571575a8eafa615bdb8a704

IMG_6943
Hellboy, Kriegaffe og Gun Chimp sammen med en figur fra Mansions of Madness. Og Boksen.

Det var det første rigtige indlæg jeg skrev her på bloggen, om kickstarteren på Hellboy-brætspillet. Og nu er det så landet i en kasse af kyklopiske dimensioner. 120+ figurer (!), og de ser sgu ret lækre ud. (Visse kickstarterspil har haft svært ved at holde kvaliteten når projektet skulle realiseres). Jeg styrede mig og undlod at købe de ekstra fine resin-figurer og det er lige ved at jeg fortryder det nu, men jeg er alligevel ikke specielt god til at male, så det havde omvendt også været lidt spild. Tog heller ikke Hellboy in Mexico og hvad de ellers lokkede med, og ift. value for money var det nok dumt – kan jeg se nu – men det var for usandsynligt at jeg ville nå at spille (endsige male) alt dét.

Flere updates på den nylige KS-status

Jeg har afmeldt Death May Die og Sigil & Sign – de kunne jo være sjove nok at unboxe og nørde lidt med, men de ville næppe få spiltid, og på den måde tjente jeg faktisk nærmest penge på at lave et blog-indlæg! A-hm. Call of Cthulhu-kunstbogen er stadig lidt usikker, men jeg skrev til Fria Ligan og fik et rigtigt nudge-nudge, wink-wink svar ang. muligheden for en kickstarter på The Great Old Ones, det rollespil kunstbogen fik udløst som stretchgoal – det virker som en sikker ting, og de kommer til at rejse en bazillion svenske Mickey Mouse-kroner.

Apropos Mythos kommer der åbenbart også en KS for Fate of Cthulhu i slutningen af april (altså en Fate-regelbog). Uuuh …

Og så er jeg hoppet på Symbar – Mother of Darkness, fjerde afsnit af den store kampagne til Symbaroum, Throne of Thorns. I praksis har jeg dog ikke købt kampagnebogen, men i stedet den laveste pledge (36 DKK) og så tilkøbt de grundbøger jeg mangler (Gamemaster, Player og Bestiary). De lokker også rigtig meget med en all-in pledge, men jeg tror jeg står imod – det er alligevel kun del 4 af en kampagne i 7 bind, så der kommer flere chancer.

Bonus-update: Og hvis jeg spillede DnD5e, ville jeg nok også backe Humblewood der har sådan lidt Mouseguard-vibe over sig.

Ved ikke om Thrones er svaret på Johs’ søgen efter bedste købekampagne,
men det er muligvis den mest episke (link til officiel præsentation/gennemgang).

Kickstarterstatus

En liste over hvad jeg har backet af rolle- og brætspil.

Grey Cells (juni 2019): Kickstarter stadig live! Et lille hæfte med regler til at skabe og spille krimier – et konkret bud på det tilbagevendende investigationproblem. Det er billigt (er så også bare et par fanzine-hæfter) – 89 kr inkl. porto. Og der kommer også en Mythos-„udvidelse“. Hurtigt skimmet (man får en playtest-pdf) er der lidt Powered by the Apocalypse over det (?), og så noget der hedder Momentum der giver spillerne tricks til at fremtvinge fx spor (fremdrift i mysterieløsningen).

Things from the Flood (februar 2019): pdf’erne er klar, og der burde ikke gå så lang tid før bøgerne lander. Jeg nappede Tales from the Loop med, for prisen var god, blev grebet af stemningen og bestilte også Forbidden Lands som add-on (jeg ville have taget Coriolis med hvis jeg var til scifi). Og jeg har faktisk tænkt mig at spille det hele.

Screenshot 2019-03-17 at 19.06.03The Yellow King (december 2018): Det her er nok mest til hylden, men det er Den gule konge, mand, så jeg måtte have det – pdf’erne er leveret, og det ser fint ud, men forsinket pga. problemer med trykkeriet. Det er Gumshoe, men med det nye QuickShock-system til at håndtere fysisk og mental skade. Fire settings, skrevet af Robin D. Laws, og et bokssæt med et omslag der kan bruges som skærm.

Sigil & Sign (juni 2018): Megameget forsinket (Cubicle 7 … *host*), og et projekt jeg lidt fortryder – previewreglerne var tung læsning, og de har ikke rigtigt overbevist mig siden. Men lad os se hvad der lander … engang.

Vampire 5e: Chicago by Night (november 2019): Jeg skal ikke samle på Vampire (jeg håber stadig på et Mage 5e), men kunne godt lide den nye regelbog, og jeg spillede (storytell’ede) faktisk Ashes to Ashes i sin tid, så den her bog måtte jeg have. Al teksten er sendt ud til backers, og det er bunker af meta-fluff, men virker ret fint.

Kun pdf

Som Morten rigtigt kommenterede, har pdf’er det med ikke at blive brugt, så jeg burde nære mig, men det kan være en anledning til at støtte idealistiske projekter med en halvtredser. Først dog en enkelt undtagelse:

Screenshot 2019-03-17 at 19.17.59LexOccultum: Carta Monstrorum (oktober 2019): Egentlig sprang jeg på fordi det var en anledning til at købe grundsættet som add-on, men så købte jeg det i stedet af Thais. Nu er problemet så at det er for dyrt at få sendt en enkelt bog (som Thais er inde på: så fedt er det heller ikke – men alligevel lidt stemningsfuldt), så jeg nøjes med en pdf selvom jeg elsker bestiarier. #FirstWorldProblems

Black Mass (april 2019): Tror jeg backede det fordi man benytter tarotkort.

Thousand Year Old Vampire (juli 2019): Solorollespil! Man kan også vælge at spille en cthulhoid vanskabning.

Four Ways to Die in the Future (januar 2019): Af Ben Lehman der skrev indiespillet Polaris, og som jeg synes virker sympatisk. Ellers husker jeg ikke helt hvad jeg er gået ind til.

Brætspil

Hellboy (februar 2019): Ser ud til at være meget på trapperne, og tjek lige deres preview af monsterkassen der venter mig: Muahahaha! Jeg er stadig ikke overbevist om at selve spillet er andet end average, men jeg glæder mig til boksen og figurerne.

AKT2-2zlczone-szkic-ver2-Fin-300dpi-aa4000pix-960x640Tainted Grail (august 2019): Det her glæder jeg mig til gengæld meget til. Jeg har været dygtig ikke at købe ALTING (herunder det lækre sæt ekstra karakterer på diverse ridedyr), for grundpakken i sig selv er ret voldsom (største kickstarter sidste år). Historiebaseret, episk, interessante mekanikker. Lovende.

Death May Die (juli 2019): Jeg ender formentlig med at sælge det her videre. Det er sikkert et fint spil af Eric Lang og Cmon, og figurerne er dejligt vilde, men underboen har bestilt nøjagtigt samme sæt (inkl. de samme udvidelser), og Hellboy er mere end rigeligt som maleprojekt.

Andet

The Call of Cthulhu:  En af dem jeg missede: illustretret udgave af kort-romanen. Jeg forsøger at få et ekstra eksemplar med hos en ven der har backet. Men selv hvis det ikke lader sig gøre, tænker jeg der er en lille chance for at Fria Ligan laver en Kickstarter på det rollespil (The Great Old Ones) bogen har affødt, og det vil jo være endnu federe.

The King in Yellow: pdf’en er kommet, og det ser rigtig godt ud. Men luksusudgaver af bøger er en dyr hobby, så jeg skal liiige passe lidt på ikke at falde i.

Så, masser af forsinkelser, men så man jo bare sørge for at bestille noget mere til at modstå tomheden … Er der interessante ting jeg har overset?

Den dag Alexandria brænder …

[Papir vs. PDF]
Lænestolsrollespil har netop anbefalet Lady Blackbird-rollespillet der kan hentes gratis i PDF. Det havde jeg selvfølgelig allerede gjort, men som med så meget anden digital læsning havde jeg ikke fået det læst. Efter at have testspillet Johs’ Remember the Amazons der benytter en af ideerne derfra og hørt podcasten skal jeg nok få det gjort – det er jo ikke mange sider. Anyways, det var bare en indledning for at sige noget om PDF’er.

Jeg er gået rimelig meget amok med at købe rollespil det seneste halve år, og jeg køber fysiske bøger. Jeg er nærmest voksen og har mine egne lommepenge og alt muligt, så en del af grunden er, Fordi jeg kan. Men jeg har også købt shitloads af PDF-rollespil i „de mellemliggende år“ hvor jeg ikke var så aktiv, bare for at følge lidt med, og prisen er jo ofte noget rarere. Diverse Bundles of Holding, fx Warhammer 1st og 2nd edition og The One Ring, har været ren gavebod. Det er også en god anledning til at støtte et lille indieprojekt på Kickstarter uden at føle sig forpligtet til at bruge det. (Sidespor: Og jeg kan så ærgre mig over at jeg har været væk fra miljøet/markedet på et uheldigt tidspunkt, for jeg har jo misset en masse Kickstartere, fx Kult, Symbaroum, Shadow of the Demon Lord, Vampire, LexOccultum, Bluebeard’s Bride osv.).

IMG_6913
Bookhound … (men til mit forsvar inkluderer det altså også brugtkøb og gaver).

Men sådan helt objektivt, udbytte kontra pris, så er jeg simpelthen kommet frem til at papirbøgerne har et større afkast for mig. Alene bevidstheden om at jeg har den: Bogen optager  simpelthen en større plads i min hjerne når jeg med mellemrum kan se den ud af øjenkrogen. Dertil kommer glæden ved at kunne vise den frem, dele og snakke. Og ikke mindst: Jeg har aldrig kørt noget fra min iPad. Det kommer ikke til at ske. Hvis det skal realiseres i spil, skal jeg kunne bladre og fornemme og pege – alene det burde egentlig være lakmustesten for om det er værd at bruge penge på. Nå ja, og så bare det fysiske pap og papir mellem hænderne, duften af ny bog. Det er en væsentlig del af det at retfærdige prisen. Jeg synes der i dag bliver produceret virkelig flotte, gennemførte bøger, og selvom 400+ kroner er en del penge, så synes jeg ikke det er optrækkeri (hurra for mentaløkonomi!). Helt pragmatisk har jeg også konstateret at priserne i de danske spilbutikker matcher (eller slår) de fleste netbutikker. (Full disclosure: jeg har købt de nye Warhammer-bøger hos Cubicle 7 – prisen er omtrent den samme når moms og forsendelse er kommet på, men så havde jeg PDF’erne allerede inden de gik i trykken, og med de sindssyge forsinkelser de kører med (næsten et år på Starter Set!), har det været det rigtigte valg). Noget andet er så at der næsten altid følger en PDF med hvis man køber en bog (spørg efter Bits & Mortar), og e-format er noget lettere at bruge som godnatlæsning eller på farten, så det giver stadig god mening som supplement til en bog.

Screenshot 2019-02-12 at 16.32.15
DriveThru RPG er blevet hoveddistributør af rollespils-PDF’er.

Overvejelserne blev også aktualiseret af mine seneste anmeldelser: Jeg købte The Enemy Within (3rd. ed.) der er stort set ubrugeligt i PDF-form (det endte jeg med at købe igen i fysisk format, brugt), foruden gode produkter som Eternal Lies, Bookhounds of London og Blades in the Dark. Og selvom jeg nu fortryder ikke at eje de fysiske kopier, kan jeg ikke få mig selv til at købe dem fordi jeg allerede har betalt én gang. Der er simpelthen kommet dummeskat på, argh. (Omvendt kan jeg så glæde mig over ikke at have betalt „fuld pris“ for Dreamhounds of Paris).

Min seneste taktik er at købe regelbogen og så supplere med en PDF eller to, evt. i omvendt rækkefølge. Fx tog jeg temperaturen på det lækre LexOccultum med et scenarie til 60 kroner inden jeg begyndte at spare op til de to dyre grundbøger, og nu hvor jeg endelig har fået investeret i The One Ring, kan jeg for alvor få glæde af mine Bundle-køb. Så der er plads til begge dele.

Hvad gør du?

(PS: Alexandria har det fint).