[NEU] Menschling-talenter

Når man laver sin karakter i Neuhammer, foregår det ret meget som man kender det fra Warhammer nu. Men da talenter generelt spiller en større rolle, bliver det ekstra væsentligt hvad man får fra starten af. Så her vil jeg lige previewe mine menschlinger (halflings, selvfølgelig).

De otte grund-stats er de samme uanset race (hælder jeg p.t. imod), så forskellen ligger i stedet i Vilje & Vigør (en menschling har groft sagt færre „HP“ end et menneske) og så som sagt talenter. Jeg har taget udgangspunkt i WFRP4 hvor en halfling har følgende talenter: Acute Sense (Taste), Night Vision, Resistance (Chaos), Small, 2 Random Talents. Lad mig lige fokusere på Small der i WFRP4 hedder: „You are much shorter than most folk in the Old World. The full rules for different Sizes are found in Chapter 12: Bestiary on page 341.“ Jeg har kort opsummeret de nævnte regler her:

Small.jpg

Det er jo rimelig wahnsinnig! Jeg kan godt forstå min halfling-spiller blev lidt træt ved synet. Og det er jo ikke ligefrem noget der siger alverden om hvorfor de er sjove at spille.

Small er nu afløst af Lillemand (den skal vist hedde Lilleput i stedet), og så har de Nattesyn, men det overvejer jeg faktisk i stedet at smide over på en tilfældig liste sammen med deres Skarpe sans.

I mit system er talenterne et fysisk kort man får udleveret som en del af ens karakter. Sorte bokse betyder at den markerede underevne følger med når man får/køber talentet, mens de tomme bokse er yderligere evner man kan tilkøbe for XP (eller de kan uddeles som belønning ved milestones). Stikordene i kursiv er kategorier som bestemmer hvordan man får adgang til dem når de skal købes senere. +effekt, ÷position osv. betyder bonus/straf til det nævnte mekaniske element (og det er selvfølgelig meget løst endnu, men der er dog noget at arbejde med i en test).

lille

Lillemand-talentet giver således umiddelbart en ekstra handlefrihed i fiktionen og så nogle mekaniske minusser der kan købes væk hvis man synes de er trælse. Men derudover skal menschling-spilleren vælge (eller rulle) et race-baseret talent. Her er de fire man kan vælge imellem:

mensch.jpg

Bemærk at disse evner har en pris („På den anden side …“). Det er op til spilleren hvor meget de gider spille på det, og det kan også være et redskab for GM. (NB: Ikke-racespecifikke talenter kan også have en pris, men så vil det typisk være rent mekanisk i form af at de kræver et antal effekter (≈Succes Levels) at aktivere). Arne & arv er menschlingernes mulighed for at få menneskenes Dødsvarsel (Dooming) („teste skæbne“ svarer til at bruge et Fate Point – det er ikke en automatisk livredder!)

Til sidst får de så lov at rulle et enkelt tilfældigt talent eller to (mennesker starter med Dødsvarsel mens resten er „frie“/tilfældige). På samme måde kommer dværge og elvere til at have deres egne unikke talenter.