[Alien] Der er stadig håb

[Online-rollespil – Alien: Hope’s Last Day]
To ting fik mig til at give online-spil en chance til efter indtil flere fesne oplevelser: Jeg kom med i Johs’ Spezialisten-kampagne (vi mangler lige en Endeavours-fase, og så poster jeg lidt om den, men du kan følge handlingen her), og det har fungeret forbløffende godt. Og så hørte jeg Han Duo spille Alien med Morten som energisk spilleder (seriøst, hvis du ikke har hørt det, skal du gøre det – det er noget af det bedste rollespilspodcast derude).

Så hvad var mere naturligt end at spille netop Aliens: Hope’s Last Day (intro-„scenariet“ fra grundbogen) med en bande af de (helt) gamle drenge – gode venner der ikke har spillet rollespil i 20-30 år (ja, vi er fucking gamle). Jeg har lige „lagt på“ efter at have spillet første del.

Flere fotos af rollespil i mit feed! (5 min. inden spilstart).

Rent teknisk endte vi efter en spil 0-forøvelse med en kombo af FaceTime (det fungerede ret uproblematisk for alle hvorimod vi havde bøvl med Zoom og Discord video) plus Discord til at rulle terninger (der er en dedikeret Alien-bot) og poste stuff, fx fotos, kort, agendaer osv. Jeg ruller mine terninger fysisk (og dermed skjult for de andre), så xenomorferne forbliver lidt mystiske.

Der er ikke meget scenarie i Hope – faktisk til et punkt hvor jeg syntes det var lidt vanskeligt at gå ind til, for oplevelsen er meget sandkasse – noget jeg ikke har så stor erfaring med. Så mine ændringer:

  • Vi brugte tid på at lave karakterer i stedet for at bruge PreGens – men jeg stjæler de officielle agendaer.
  • Jeg har delt agendaerne i to – en neutral at starte med og så den eskalerede udgave til når vi er godt i gang.
  • Jeg har forberedt et par ekstra encounters der bryder lidt mere med de lidt forudsigelige der er givet i bogen.
  • Kun jeg trækker initiativ for fjenderne, og så lader jeg spillerne agere mere frit indimellem.
  • Vi spillede en intro med flashbacks for at give karaktererne lidt plads (Morten gør lidt af det samme i Han Duo). (NB: Spillerne ville ikke have haft samme mulighed for at finde sig selv her hvis jeg var kørt på med de eskalerede agendaer fra starten af).
  • Generelt er jeg mere indstillet på at lade tingene spille sig ud end der er lagt op til. Det skal selvfølgelig ikke trækkes i langdrag, men det er også spændende at liste rundt og sjovt at spille sine karakter, ikke kun at blæse gennem og ud af historien.

Det var en klar succes! Selvfølgelig var der lidt at forklare undervejs selvom vi havde taget lidt af det i vores spil 0, men systemet virkede virkelig for os – den facehugger var bare ikke sjov, og jeg kan sagtens se for mig at man efter nogle spil giver slip på monstertabellerne og bare beslutter og improviserer deres angreb, inspireret af de forslag der gives. Stemningen var anspændt og udforskende som den skulle være. Jeg tror de lige nu synes der er meget langt „hjem“, og det er jo perfekt. Teknisk fungerede det udmærket, synes jeg – det er selvfølgelig ikke helt som at sidde sammen, men det er ikke en uoverstigelig adskillelse. Vigtige pointer:

  • at kunne se hinanden, altså brug video,
  • at teknikken ikke er noget rod, så brug den nødvendige tid på at få lyd, billede og chat på plads,
  • at der ikke går dungeon crawl i den, så undgå kort og tokens (nok en meget personlig præference, men jeg synes det ender som et virkelig dårligt computerspil).

Fordi vi brugte tid på at opbygge karakterer og stemning (og vi kun havde et par timer, og reglerne var nye for alle), nåede vi kun gennem et enkelt action-encounter, men det var faktisk ret perfekt som en start. Vi spiller allerede igen onsdag, og karaktererne er solidt placeret midt i den ret håbløse situation. Jeg satser på at vi bliver færdige næste gang. Og hvem ved, så kan det være vi tager en tur i „Gudernes trillebør“ (Chariot of the Gods som Kristian har spillet) eller det Marines-scenarie der kommer som PDF hen over sommeren, Destroyer of Worlds.

Nå ja, og så lavede jeg et cheat-sheet med monstre og lidt regler. Det kan være jeg udvikler lidt på det, men det her dækker hvad man skal bruge i Hope.

Fra Aliens, 1986.