Operaens fantomer

Et af de mange projekter sidst jeg bloggede, var Opera: syv scenarier i Warhammer-settingen, skrevet ud fra nogle faste rammer og regler. Jeg kaldte dem noveller, men reelt er der mere tale om et kort oplæg der kan viderebearbejdes til et fuldt scenarie. Jeg har desværre ikke det oprindelige oplæg hvor reglerne defineres, men som jeg erindrer det:

  • Jeg mener at jeg havde tre uger til at skrive hvert scenarie i.
  • Det skulle gøres inden for syv måneder (april-december 2006).
  • Max 3.000 ord.
  • Inspireret af en ugedag (med afledte symbolske betydninger, fx: mandag => månen, drømme, sølv, Hecate, Luna => Morr, Rhya, Kaos, Ranald; kærlighed, mystik, hekseri, intuition; tidevand, elverfolk, havet, lykantropi).
  • Plus et opera-inspireret element.
1-the-valkyrie-arthur-rackham
Fra ‘Valkyrien’, Arthur Rackham, 1910.

Resultatet svinger naturligvis ekstremt meget i kvalitet og færdighedsgrad – vi fik også lige vores søn i samme periode – men jeg kan trods alt se en klar idé eller historie i alle syv. Det ville være muligt at lave mit eget Imperiet ud af dem, men der er trods alt nok for mange andre ting der tager min tid. Jeg tror snarere på at finde et nyt tema og så lave en trilogi ud fra samme princip.

Jeg har lagt resultatet i scenariearkivet, lige hér.

Det her blogindlæg skrev jeg efter at have postet scenarie nummer to (maj 2006): „10 ting, jeg lærer ved at skrive Opera“:

  1. Rammer for kreativiteten er sundt. Skidt med hvad rammerne er.
  2. 3.000 ord er nok til at formidle en idé.
  3. Mekanik kan skabe mere fortælling end tusind ord.
  4. Warhammer er en way cool fantasy setting (og nu 20 år gammel!).
  5. Jeg kan ikke begrænse mig til old school scenarier, selvom det var min bagtanke … der skal mere crunch til.
  6. Det er stadig sjæleløse scenarier, men nu med spillerne mere i tankerne. Spillerne er mine venner.
  7. Jeg blæser ud af starthullerne, så tænker jeg en uge, og så slutspurter jeg … det tror jeg kan forstørres til større projekter.
  8. Det er fedt ikke at skulle performe for en kongres.
  9. Selvom jeg godt kan lide at tegne, er det sundere for min proces at formulere ideen, før jeg griber til blyanten.
  10. Det er fedt at finde på.
WotanFarewellBrunhildeS
‘Wotans afsked med Brunhilde’, Konrad (!) Wilhelm Dielitz, 1892.

Fodnote, 2018:

  • Ad 3 og 5: Ingen hemmelighed at jeg var meget optaget af indierollespil.
  • Ad 6: Sjæleløs er ikke det rigtige ord, men det er en kritik jeg har af mine egne ting at de svæver for meget i idé-laget og for lidt nede i den følelsesmæssige materie. Men Forge lærte mig om ikke andet at vende idéerne mere i retning ad spillerne.
  • Ad 8: Amen!
  • Ad 10: Hallelujah!

PS: Beklager at trække alle de gamle ånder ind på scenen igen, men Johs spurgte. Og måske kan det også pege lidt fremad.