Skygger og ild over Bögenhafen

[Skyggen af den indre fjende]

Witch-Hunter
Illustration fra rollespillet Zweihänder.

Så fik vi endelig spillet Warhammer (2nd edition) igen, efter et lille halvt års pause. Og jeg fik fingrene i vores fælles notesbog, så der er både et bonusreferat for det begivenhedsrige spil 8: Fanatikere og tyvepak, plus for det seneste spil 9: Wolf Sauers kælder.

Det var fedt at spille igen. Det blev meget præget af at alle, inklusive spil-lederen, havde behov for at få genopfrisket begivenhederne. Derudover skulle vi introducere en ny spiller/karakter, og vi sluttede af med en snak om potentielle karrierer, for alle står til at skulle skifte.

Planen er at vi afslutter Bögenhafen næste gang (allerede senere på måneden) og bevæger os ud i Imperiet (vores Death on the Reik-eventyr).

Enemy Within-mutationer

Så er det foreløbige referat fra Skyggen af den indre fjende tilgængeligt (jeg har ikke notesbogen, så jeg kunne ikke lave referat at afsnit 8, men det kommer). 

1-4e45e96c66
John Blanches fremstilling af Nuln. Fra en tid hvor fantasyelementerne i Warhammer var mindre overdrevne.

Som du nok har fanget hvis du har læst med, så er meta-udgangspunktet for kampagnen at en gruppe eventyrere har påbegyndt The Enemy Within og „spillet“ de første afsnit, Mistaken Identities og Shadows over Bögenhafen. Det lykkes dem delvist at forhindre ritualet i pakhus 13, så portalen til helvede ikke opsluger byen, men længere rækker deres succes ikke. Derefter træder vi, den nye gruppe, til og arbejder videre på deres forarbejde, og historien forgrener sig fra den oprindelige købekampagne. 

Men faktisk er der yderligere et metalag, nemlig at vores spilleder faktisk kørte TEW-kampagnen, og alle i den nuværende spilgruppe, på nær mig, spillede de oprindelige eventyrere, altså Johan Frents og de andre. Referencerne til det der er gået forud, henviser altså til de karakterer der blev spillet dengang. Jeg kender kampagnen indgående fordi jeg selv kørte den (for helt andre spillere) da den i sin tid udkom, og Lars har også selv deltaget som spiller inden han selv førte den videre.

Plads til forbedring

Men TEW kører, trods sine kvaliteter, indlysende af sporet undervejs. Death on the Reik er allerede meget ufokuseret; Power Behind the Throne var på mange måder forud for sin tid, men det politiske spil er ikke rigtigt gennemtænkt og kastes da også over skulderen i finalen; Something Rotten in Kislev er påklistret, og Empire in Flames var bare en skuffende slutning der slet ikke indfriede kampagnens potentiale – scenariet samlede ikke trådene og var railroad tilsat lidt dungeon. Det kræver et stort arbejde at få det hele bundet sammen og bærer tydeligt præg af at udviklingen blev styret af tilfældigheder og udgiverens krav. Kampagnen bliver faktisk aldrig bedre end i Shadows over Bögenhafen. Derfor er den også naturlig at tage udgangspunkt i hvis man skulle forbedre på forlægget.

1024px-Saint_Anthony_Visits_Saint_Paul_in_the_Wilderness_LACMA_M.69.86
De første Warhammer-skribenter fandt større inspiration i Albrecht Dürer end Larry Elmore. Gætter jeg på.

Overraskende meget af vores kampagne har mere eller mindre direkte sit udspring i allerede eksisterende elementer i originalkampagnen. Om Den Lilla Hånd findes, ved vi ikke – de har ikke været nævnt i vores efterforskning. Men Etelka Herzen er derude, formentlig med sin Røde Krone-kult. Derudover har Lars kigget nærmere på følgevirkningerne af Teugens delvist forfejlede ritual, nemlig de interne magtkampe blandt medlemmerne og dæmoner der nåede at slippe ud da portalen stod på klem. Tyvelavet der kun berøres let i Shadows, er gjort mere aktive. Turen til Grauenburg greb fat i den fraværende baron Wilhelm. Lige nu står vi så med de fanatiske heksejægere hvis eksistens også blev problematiseret i det originale Mistaken Identities. Og endelig er der åbnet en tråd tilbage til Teugens fald og mulige handel med djævelen i Nuln.

Men udover det rent indholdsmæssige, så var der også en særlig tone i TEW. I førsteudgaven af Warhammer Fantasy Roleplay var alting mere jordnært, mere beskidt, og med en særlig, sort humor. Med anden- og i sær tredjeudgaven skred stemningen i stigende grad i retning af noget mere kulørt og episk. Så selvom vi nu benytter Black Industries’ regelsæt, så er det også et væsentligt mål at fastholde den oprindelige „realisme“. 

Indtil videre har det været en succes.

(Klik for at se billeder i større format).

Intro til Skyggen af den indre fjende

[Skyggen af den indre fjende]

Jeg har besluttet mig for at flytte min aktive Warhammer-kampagne her til bloggen – indtil nu har jeg kun skrevet referat i en lukket gruppe på Facebook, men det prøver jeg generelt at lægge på hylden. Foreløbig har jeg postet referatet af vores første spil for godt et år siden, og der kommer et nyt afsnit op hver morgen kl. 9 den næste uge. Bom. 

Der er som sagt mest tale om handlingsreferater beregnet for intern brug (vi skriver dog også kollektivt noter i en bog, så hvis jeg skal være ærlig handler det lige så meget om en personlig besættelse med at føre optegnelser). Det kan godt være at jeg fra nu af vil føje lidt mere almene overvejelser til, men så bliver det nok som blogindlæg her på forsiden.

Vi startede med fem spillere, en faldt fra, men næste gang kommer der nyt blod til igen. Tanken med fem spillere er at vi alligevel kan spille selvom der mangler en enkelt (eller to). Vi mødes cirka en gang om måneden – dog har vi haft en lille pause pga. „vigtige ting“ i flere af vores liv. Men planen er bestemt at komme tilbage på sporet igen.

Jeg skal lige have solgt titlen på kampagnen til Lars – Skyggen af den indre fjende – men det hedder den i hvert fald her. Grundideen er som sagt en kampagne der tager udgangspunkt i The Enemy Within, særligt Shadows Over Bögenhafen – men derfra følger andre tråde, dog med væsentlige sammenfald og nogle af de samme temaer.

Hvorom alting er, fortællingen har sin egen underside som du finder i den øverste menulinje. God fornøjelse.

bogenhafen colour map.jpg

 

Skulle man aldrig lave en blog?

Jo, og den skal handle om Cthulhu og om Warhammer! Det er gode ting. 

Jeg kommer i særdeleshed – i hvert fald i den overskuelige fremtid – til at fokusere på købekampagnen Tatters of the King til Call of Cthulhu. På Warhammer-siden vil jeg se nærmere på hvad Cubicle 7 kommer op med til deres fjerde udgave af systemet/settingen. 

Undervejs håber jeg også at se på hvor de to verdner overlapper … eller støder sammen. Men langt hen ad vejen har jeg bare valgt de to ting fordi det er gryden jeg faldt i som spæd, og til stadighed vender tilbage til.

Mit fix får jeg lige for tiden i Lars Andresens Shadow of the Enemy Within-kampagne (mit navn) hvor vi spiller Warhammer 2nd ed. og følger en historie der løber parallelt med den nok klassiske, men ikke uproblematiske kampagne, The Enemy Within.

På Cthulhu-siden spiller jeg Arkham Horror – the Card Game og lytter til HP Podcast. Derudover lever jeg bare sådan lidt generelt i et univers med kyklopiske obelisker og unævnelige riter.

Lad os blogge som var det 1999!

27053.jpeg