Kick it!

IMG_7381.jpeg

Med lidt forsinkelse, så jeg er nødt til at juble her, landede Tales From the Loop og Things From the Flood i dag, med Forbidden Lands som bonus. Vender tilbage med en vurdering, og forhåbentlig også nogle erfaringer, men førstehåndsindtrykket er rigtig godt. Man får helt sikkert noget for pengene når Fria Ligan crowfunder – jeg er da også gået all-in på deres seneste Symbaroum (og gruer lidt for hvad deres store afsløring på fredag er …).

fate-of-cthluhu-temporary-logoSamtidig er Fate of Cthulhu gået op, og jeg tror jeg er med. Da jeg først så pitchen – Cthulhu møder SkyNet – var jeg noget tvivlende, men mon ikke jeg trods alt har nok af de klassiske udlægninger, og der er faktisk også nogle interessante ideer: Dels er kampagnen tilrettelagt fra starten som en fremtidig tidslinje, og gennem spillet kan man så ændre den. De har også valgt at tilsidesætte Sanity til fordel for Corruption (sjovt nok ligesom WFRP4) – det gør karaktererne stærkere, men for en høj pris. De sender ikke ud af USA, så jeg har købt en transkontinental ven – No Fate but what you make. (Men Faraos Cigarer har også været flink til at tage Fate hjem, så det kommer nok på hylden der).

bloodbornemainimageNu vi er på en cthulhoid blog, vil jeg også nævne Bloodborne der også lige er gået live. Det er endnu et coop-spil hvor man lægger tiles ud og spawner monstre, og det er sikkert fint. Det inkludererer lækre figurer i hobetal (når det er backet x1.000, og de ville være ret lette at male, for i spillet er alting sort med lidt highlights. Men nu hvor jeg har fået Hellboy (og dygtigt aflyst Death May Die), skal jeg ikke bruge mere af den slags. Jeg så titlen og tænkte, Nææh!, og så var det ligesom ovre – der har jeg vist nået et mætningspunkt.

Andre Kickstarter-tips (som jeg ikke selv har backet (endnu)):

  • Lancer – system-let karakterspil med tunge mech-kampregler og Blades in the Dark-inspireret downtime.
  • Critical Core – klassisk rollespil, gearet mod børn i autismespektret.
  • Relics – man spiller engle og benytter tarotkort illustreret af Dan Smith (In Nomine) (det virker utroligt 90’er-agtigt!).

Kickstarter from the Flood

Det var Lænestolsrollespil der sagde jeg skulle. Måske ikke lige med de ord, men jeg hørte helt sikkert stemmerne i mit hoved: Køøøb …

flat,1000x1000,075,f
Billedet der som det første etablerede Stålenhag i min bevidsthed. ‘Fjärrhandske’ (officiel RedBubble-side)

Som alle (?) andre var jeg ved første møde med Simon Stålenhags kunst helt solgt. Men der sneg sig også en lille irritation ind – muligvis bare over at han var så talentfuld, men måske også noget overlagt, fortænkt i hans værker – Stranger Things har til tider den samme virkning på mig: Når historien kører, hæver den sig over sin nostalgi-shtick, men så smutter facaden i et enkelt glimt, og det kan føles faretruende beregnende. Og som rollespil? Næsten for oplagt.

Lænestolsrollespil formåede dog at vække min interesse for Tales from the Loop, og efter at have kigget nærmere på det, er der nogle ting der særligt taler til mig:

  • 61364ce5d488583b6b4c99726cbcfe6e_original
    Link til Kickstarter

    Enkelthed: et let system med enkelte, relevante fokuspunkter, såsom karakterernes progression.

  • Designhjælp: der er tænkt over hvordan man fortæller historier i systemet – både i form af at bygge mysterier (scenarier) og sandkassespil (Mystery Maps).
  • Stemning: lidt mod forventning virker rollespillet ikke forfladigende på illustrationerne, men giver dem derimod en kontekst der har fornyet min interesse for dem.
  • Lettilgængeligt: det ovenstående gør det indbydende for nye spillere – min egen generations historie, lette regler, fælles skabelse, mulighed for afsluttede historier.
  • Tvivl: en af de mest spændende diskussioner i Lænestolsrollespil handlede om historiernes mørke kontra uskyldig eventyrlyst – det lille splint af uklarhed tiltaler mig.

Så når nu Fria Ligan (Free League) giver chancen for at hoppe på med en 90’er-over-/tilbygning, Things from the Flood*,  plus mulighed for at tilkøbe originalen, i en særdeles succesfuld Kickstarter, er jeg i den grad på – den går ind i de sidste timer nu og ser ud til at nå samtlige stretch goals. Udgivelse er planlagt til februar, og så regner jeg med at køre et lille mysterie med de nærmeste. Morten Greis har i mellemtiden rejst sig fra lænestolen og sat sig ved spillebordet – så indtil da kan man følge hans erfaringer med Loop i en dansk setting.

*) The core of the game is the same as in Tales from the Loop, but the themes are different. Gone are the childlike tales of wonder and discovery, in their place are dark threats to the Teens and their world. Everything is changing, everything is falling apart. Figuring out how to deal with this is a big part of the game.
– fra Kickstarter

(Hov, jeg sagde vist egentlig fokus på Warhammer og Cthulhu, gjorde jeg ikke? Vi kan vel godt stadig kalde det „fokus“, men mon ikke jeg alligevel kommer til at snige andre systemer og emner ind. Oh, well).