[◄◄] En voldsom/uventet/gejstlig død

l_2933

  • En voldsom død (WFRP1), af Thomas Bregnegaard Knudsen, premiere på Viking-Con 21, 2002
  • En uventet død (WFRP1), af Svend Jensen og Thomas Bregnegaard Knudsen, Viking-Con 23, 2004
  • En gejstlig død (WFRP2), af Thomas Bregnegaard Knudsen, Viking-Con 24, 2005
  • En unødig død, af Svend Jensen, Viking-Con 25, 2005 (ikke læst)

Svend Jensen og Thomas Bregnegaard Knudsen (Helvedes Pisugler?) producerede over en kort årerække Død-serien, en række scenarier uden en gennemgående rød tråd, men ikke desto mindre lidt i samme stemning og alle sammen Warhammer. En unødig død ligger ikke på Alexandria, men med den stødt stigende kvalitetskurve i de første, kunne det ellers have været interessant at få med.

Handling (spoiler)

En voldsom død handler om en gruppe indfangere for heksejægerne („Aktions Abteilung“) der sendes ud for at pågribe en påstået dæmonolog. Han er imidlertid fanget sammen med en dæmon i en magisk cirkel, og for at få ham med i live må karaktererne snige sig ind i et Kaos-belejret Solkan-kloster og finde en bog med dæmonens sande navn. Da de befrier de to, forsøger dæmonen at slå dem ihjel, og troldmanden forsøger at flygte. Det er et udmærket setup, og ideen om en fraktion af heksejægere der ikke bekymrer sig om teologi eller strafudmåling, men bare skal sørge for at fange og håndtere Kaos-tilbedere, er god (og det er virkelig nogle powertrip-karakterer). Men der er kun meget lidt handling.

En uventet død har en gruppe eventyrere som karakterer. De eskorterer en ung mand hjem til sit gods som han skal arve efter at have været i hellig krig i Kislev i mange år. Hans far er ganske vist død, men han har fået hjælp af en nekromantiker til at skifte krop. Samtidig er der en yngre søn der forsøger at kuppe arven fra sin storebror, og nekromantikeren maner skeletter frem til højre og venstre. Kampene bliver potentielt lidt ensformige, men som man måske fornemmer, er der mere kød på baggrundshistorien, og karaktererne virker sjovere. Med lidt redaktionel bearbejdning er det her et scenarie der kunne have været bragt i et rollespilsmagasin i 90’erne, og det vandt publikumsprisen på Viking-Con i 2004.

Screenshot 2019-02-25 at 10.53.21En gejstlig død har en gruppe netop frisatte straffefanger i hovedrollerne. Tilfældige omstændigheder fører dem til et Verena-kloster i landsbyen Essen hvor en munk har indgået en pagt med Nurgle for at beskytte sine brødre mod pesten, på bekostning af verden udenfor. Scenariet udfolder sig om efterforskning, indtil det til sidst kommer til en kamp med dæmoner og „bæstmænd“ tilkaldt af ritualet. Det er på den måde et klassisk Call of Cthulhu-inspireret

Screenshot 2019-02-25 at 10.53.04
Gejstlig død har fine portrætter. (Tegner ukendt)

Warhammer-scenarie. Kvaliteten af tekst og historie er på et højere niveau end i de foregående, men stadig i samme ligetil stil. Der er dog også twists som at en ynkelig karakter dræbes i første træfning og skiftes ud med en sejere, og to af dem er på forhånd udpeget til at blive ramt af sygdommen. Stemningen i klostret minder meget om Rosens navn og Doomstones-scenariet Death Rock. (Desværre tror jeg der mangler et handout, men ikke noget der vælter forståelsen).

Indtryk

Døds-serien er ikke nogen stor, litterær oplevelse, men det har næppe heller været en ambition. Dog vil jeg sige at bare den bedre korrektur i Gejstlig løfter helhedsindtrykket. Voldsom er som sagt klart det svageste i serien, primært pga. den spinkle historie. Det er et udmærket setup, men der sker reelt ikke alverden, og den mest interessante sekvens – hvordan man kommer forbi en hel hær – er helt overladt til spilleder og spillere. De næste to scenarier har en del mere kød på historie og handling. Jeg var glad for Gejstligs stemning på klostret, men forviklingerne omkring arvefølge og genopstandelse i Uventet er også fine.

På minussiden er der nogle lidt træge rejsesekvenser i alle tre scenarier (særligt dog i Voldsom) og lidt for mange kampsekvenser uden en fortælling eller stemning til min smag.

De tre scenarier kommer godt rundt i karriererne. Der er ikke alverden af baggrund, men nok til at få et indtryk af karaktererne. Indfangerne i Voldsom er nok de mest specielle. De er som sagt rimelig hardcore, og det kan være en fin magt-fantasi, men det bliver ikke brugt til så meget, for de kan alligevel ikke klare den hær de kommer op imod – men dæmonen er virkelig grum, så det er sikkert fornuftigt balanceret.

Grim & Gritty?

Der er en del kamp, så systemet kommer i brug i alle scenarierne. Indholdet er lige efter bogen: Solkan, bloodletter-dæmon, Kaoskulter, blodige familieintriger, straffefanger, et Verena-kloster og pest er alt sammen fine elementer i et Warhammer-scenarie. Karaktererne er også skrevet med det der stænk af humor der er med til at sætte stemningen. Der er henvisninger til kendte byer, og andre har forfatterne selv fundet på – det er som det skal være. Scenarierne kan spilles uden særlig verdenskundskab, selvom det selvfølgelig vil give oplevelsen et ekstra kick at have den.

Alt i alt, i hvert fald to udmærkede historier, masser af Warhammer-stemning og materiale der burde være ligetil at køre.

Jeg læser scenarier der er tilgængelige på Alexandria, udkom tidligst år 2000 og med god vilje kan siges at have et Warhammer-tema. Du finder en liste her. Og de næste tre gange står den på Martin Svendsen!

[◄◄] En æskefuld ondskab

æskeGensyn med scenariet: En æskefuld ondskab, af Thomas Brejnegaard Knudsen, Viking-Con 2005 (Call of Cthulhu) *

En æskefuld ondskab (Eæo) er en åben kærlighedserklæring til Mike Mignolas Hellboy-tegneserie, mere specifikt historien Box Full of Evil, udsat for Call of Cthulhu. Hvilket er passende, for dele af Mignolas univers trækker klart på Lovecrafts, særligt de mægtige Ogdru Jahad, de hvilende tentakkelkæmper der skal bringe jordens undergang. Det er en oplagt kobling. Og så er det et scenarie jeg ikke havde læst i forvejen eller overhovedet kendte. („Helvedes Pisugler“ har deres navn på et andet af Thomas’ scenarier, men jeg ved ikke hvem/hvad det dækker over).

Handling og Mythos (spoiler)

f972b428840e1cbfa530b3986257dad2._SX1280_QL80_TTD_
Side fra Box Full of Evil – starten på scenariet er meget tro mod scenen her.

Det vi har, er altså en Hellboy-historie, men uden Hellboy selv. I originalen er det den hornede muskelmand og amfibievæsnet Abe Sapien der skal opklare et mystisk indbrud begået af en okkult tyv og ender i et opgør med dæmoner om Hellboys skæbne som Dyret i Apokalypsen. I scenariet er plottet i grove træk det samme, men Hellboy-baggrundshistorien (om hans højre dommedagshånd) er væk, og i stedet for at en mystisk vision peger hen hvor klimaks skal stå, er det hér CoC-elementet er skubbet ind, og efterforskerne skal selv følge sporene. Den del er fint tænkt. 

Udover det tilføjede detektivarbejde er der også flere hentydninger til fascister og kommunister der kunne have givet scenariet et stærkere særkende, men det er lidt underudviklet – det mest konkrete indslag er en bande bøller der kommer efter karaktererne.

Struktur og stats er klassisk Call of Cthulhu, men scenariet sætter sig på det punkt lidt mellem to stole: Mythos-aficionados vil næppe blive mættet af en enkelt Dimensional Shambler, mens Hellboy-elementet mest ligger i den smule lånte plot der nu er – men uden Hellboy og tips til at genskabe Mignolas særegne fortællestil rammer det heller ikke helt rent dér. 

Min konklusion er nok at dæmoner (og pistolsvingende aber!) egentlig ikke er så Lovecraftian. (Altså hvis man ser bort fra den læsning af Mythos at al religion er menneskets forvanskede og mangelfulde forståelse af de ydre og urgamle guder). Jeg har tilfældigvis lige lyttet til The Dreams in the Witch House der måske er en af de Lovecraft-historier der kommer tættest på stemningen i Box: Den har både henvisninger til en djævletilbedende heks, et bibelsk mytologisk univers og faktisk næsten også en actionsekvens. Der kunne man måske have fundet inspiration, men det ligger lidt uden for vurderingen af det jeg sidder med her.

Form og teknik

kar
En bid af en karakter

Eæo er som sagt i sin grundform et CoC-scenarie: Karaktererne er efterforskere der følger spor og handouts („håndud“) til et okkult actionklimaks, det hele understøttet af Call-checks. Fjenderne har stats, og der er også et par opfordringer til at tjekke Skills eller Sanity, men ellers er det ikke noget der fylder så meget. Karaktererne har dog komplette stats, så man kan køre det helt efter bogen. 

Én ting jeg godt kan lide er at hver karakter har tilknyttet et par kontakter. De er alle relevante for scenariet, og det er en let og oplagt måde at give spillerne mulighed og indflydelse på. Det er en unik ting de hver især kan byde ind med, og det sikrer næsten at de ikke kommer til at sidde fast.

Læs det for …

  • Et forsøg på at binde sløjfe på Hellboy/Cthulhu-båndet.
  • Old-school CoC med lidt investigation og lidt kamp, uden så meget horror, men til gengæld et glimt i øjet.
  • Brugen af karakterernes kontakter – det giver spil-lederen en åben, men ikke for håndfast måde at styre efterforskningen på.

Næste gang vender jeg som sagt tilbage til Lars Andresen med Det hemmelige selskab … men måske møder vi Thomas igen hvis jeg også når til at læse Warhammer-scenarier.

*) Jeg læser scenarier der er tilgængelige på Alexandria, udkom tidligst år 2000 og med god vilje kan siges at have et Cthulhu-tema. Du finder en liste her.